Skrive til dating profil?

Hvad skriver man til en piges dating profil hvis man gerne vil have kontakt?
Hvad skal man lige skrive om nu når hun lige har udpænslet hele sit liv på de halvanden sider man lige har læst?
Hvornår kan man tillade sig at spørge om et møde i virkligheden (hvis man nogelesinde kommer så langt)
Jeg fatter squ ikke rigtig det dating haløjs på nettet, men det er min eneste chance for at få bare lidt kontakt med det modsatte køn, da jeg hverken i skole eller på arbejde er sammen med piger af nogle afskygning. At gå i byen virker heller ikke, og mine kammerater er løbet tør for lækre søsterer. Jeg er 20. Jeg er total single. Jeg har aldrig været i nærheden af et forhold siden børnehaven, og jeg vil squ godt prøve at kysse en pige der ikke er pisse fuld, og tror at jeg er en anden. Jeg ser normal ud, jeg er ikke tyk, jeg har et ok liv og har det godt med mig selv.
Hjælp mig for satan!
Ps. Tips til at gøre det udholdeligt at leve alene modtages.

hej :)
Prøv at skriv noget i stil med at hun ser sød ud (hvis hun har billede)og skriv at hun lyder interessant. Om hvornår man spørger om hun vil mødes? den er meget individuel. Jeg har selv lige mødt en dreng via dating sider. Vi faldt i god snak (eller skrivning😉) og allerede efter to dage blev vi enige om at mødes. Og det gik jo bare perfekt🙂Så go for it. og held og lykke

på en måde kan jeg godt forstå, at du er søgende, det har noget at gøre med hormonerne, men på den anden side, så syntes jeg du skal vente til du er mindst 28 år.
en pige der skriver hele sin livshistorie op 1½ side, er ikke noget for dig, hun har følt sig ensom, og du var et let offer for hendes fortælling, drop hende, det giver dig kun problemer.
du ved godt, at der findes utrolig mange søde piger derude, men du skal tage dig i akt, for ligesom fyrene, kører de med et par ekstra i reserve.
i din alder er det bestemt ikke rart, at være afhændig af et pigebarn, i værste fald kan i flytte sammen, og så mister du al din selvrespekt og frihed.
hvis du er færdig med din uddandelse, så få en søfartsbog, og rejs verden rundt på første klasse, helt gratis.
du skal naturligvis have en relevant uddandelse, men der er mange søfartsskoler at vælge i mellem.
jeg er født ude på bøhlandet på en støvet grusvej, og dengang var der ingen piger der var særlig intereseret i mig.
til en efterfest efter en konfirmation, skulle pigerne flytte rundt fra skød til skød på fyrene, og det var så meningen at vi knejte skulle kunne føle hvem pigen var, når lyset blev slukket.
til sidst blev der ret tomt i huset, jeg havde en fornemmelse for, at alle par lå ude på græsset mellem grantræerne, men dengang vidste jeg bare ikke hvorfor.
pludselig kom en pige hen til mig og sagde, ved du godt, at nu er der kun dig og mig tilbage, nej det vidste jeg ikke, men jeg sagde til pigen, at jeg så hellere måtte cykle hjem.
jeg kom til søs som 15 årig, og de første 9 måneder sejlede vi fast på cuba, tabaco, houston, new york, montreal, chicago og mange andre steder.
dengang var de lige blevet færdige med et utal af sluser, så man kunne sejle af st.lawrencefloden til gary ved chicago, en fantastisk flot tur, hvor vi sejlede i sluser langt oppe i luften, og bilerne kørte underneden slusen.
vi sejlede med jernbaneskinner og sveller, til en ny mineby ved st.lawrencefloden, en ny by, som blev kaldt for de 3 søstre på fransk.
på turen tilbage til europa havde vi noget meget fint sand med til england, som skulle bruges til glasfremstilling, og hele skibet var fuld af støv, da vi rundede kronborg om styrbord.
i houston havde matroserne nogle piger ombord, som var lidt gavmilde med deres krop, og jeg var lige fyldt 18 år, så matroserne mente, at jeg skulle lære lidt om kærlighed, så de havde inviteret en mexikansk pige ombord, med langt sort hår, og et præcis armbåndsur.
de havde betalt 5 dollar for 10 minutter, og jeg vidste ikke hvad der skulle ske, men pigen kom op i køjen, og inden jeg hoppede op til hende, havde bådsen fortalt mig, at jeg bare skulle køre der udaf, som om der røg en ankerkæde ud af numsen på mig, der skete intet, jeg ventede på den forbandede ankerkæde, og pludselig sagde pigen, ten minutes, og sprang så ud af køjen, og så var det bal forbi.
dagen efter fortalte alle fyre ombord, at jeg havde fået høns, jeg tænkte høns, jeg kan ikke have høns på mit kammer, og jeg havde heller ingen mad til dem, de grinte lidt, og sagde du er lidt for dum, vi mener naturligvis fladlus.
føj hvor det kløede, og jeg turde ikke spørge styrmanden om medicin, så bådsmanden sagde, at jeg bare skulle bruge mynje, en rød maling de brugte til rustbeskyttelse, så han kom med mynjen og en pensel, og så smurte jeg ellers på.
huuh, som det gjore ondt, jeg skreg som en besat, og jeg var fuldstændig lost, og uarbejdsdygtig i en uge.
da vi endelig kom til københavn, var mine nedre regioner stadig røde af mynje, men jeg skulle jo møde op hos skibslægen, for at få en ny hyre, han kiggede lidt på skadens omfang, og sagde til mig, at jeg skulle gå ned på apoteket, og købe noget ivoran ferrosan, damen spurgte mig om det var til en stor eller lille hund, og det vidste jeg naturligvis ikke, så hun sagde, du kan komme tilbage, når du har talt med din mor.
jeg havde så mange høns og smerter, så jeg måtte til lægen igen, og endelig skrev han en recept til mig, så alle ægene kunne forsvinde på en gang.
dengang var daglige bad ikke moderne, så jeg havde stadig mynje efter 2 år.

Hvis du mener at hele hendes liv står på halvanden side, så er hun sq ikke videre spændende og så ville jeg nok hurtigt hoppe videre.
Find en anden hvor du tror/ved at hunh indeholder meget mere end 1½ side, for du indeholder ved meget mere end 1½ side.
De fleste mennesker indeholder de første 100.000 sider - heldigvis🙂

Du skriver godt og malerisk ... født på bøhlandet på en støvet grusvej ...
Vi er mange, der er født på bøhlandet.For nogle år siden genså jeg mit fødested,som lå ud til landevejen. Da jeg kiggede på billedet på computeren herhjemme, sad jeg og tænkte. Det så så forandret ud. Godt nok var huset blevet malet, men der var noget jeg syntes var så forandret. Og så faldt 10 øren. Der var malet midterstriber på landevejen 😃.
Vi har alle en historie. Jeg kan f.eks huske, når køerne i landsbyen gik efter hinanden, når de skulle ind i stalden om aftenen.Når vi fangede haletudser i gadekæret og slap dem løs i græsset.
Det er godt, at være født på landet.
Din lille historie, fik mig til at tænke på ... til solfolket ... om I har overvejet at
tilføje en ekstra visning der kaldes "Barndomserindringer", hvor folk kan skrive lidt
sjove erindringer, oplevelser eller hvad de husker. Det tror jeg der dels kunne være behov for folk at skrive lidt samt for andre at læse.
Selvom jeg synes at det er bedst at snakke med folk, man kan se og høre face to face, så er det en ekstra mulighed, der måske kan afhjælpe ensomheden i nogle folks liv.
Ideen er hermed videregivet ... ganske gratis 🙂
Hende den romantiske

Kunne du så ikke bare oprette en tråd? Det kunne da være hyggeligt i stedet for meget af det brok, der er herinde.

Slet ikke nogen tosset idé, er selv opvokset derude hvor grisene går med nummerplader, køerne er brogede og kragerne har madpakke med hjemmefra.
Håber der kommer sådan en tråd op at stå :)

tak til jer to. Hvor var den morsom dem om grisene, der går med nummerplader og kragerne har madpakke med hjemmefra.Jeg laver en ny tråd, og så kan solfolket jo overveje om en
ny debatkategori.