Nunca

Hej, jeg ved ikke hvor jeg kan starte min historie er MEGET længere end jeg nu kommer til at skrive, men orker bare ikke.
Her er jeg så endnu en nat jeg ikke kan falde i søvn, nok ikke før sent ude på natten.
Mit store problem er at jeg er plaget af fortiden, som jeg sådan flygtede fra men nu er den tilbage, jeg tænker også for meget over ting inden jeg skal i seng, hvilket resulterer i jeg ikke kan sove.
Jeg er en ung Q på 20 og har haft en virkleig hård barndom, og pubertet. Forældre der er skilt, men far var syg i hovedet. havnede i et forkert miljø som 13 årig med stoffer og forkerte venner og alt det der. jeg flyttede og kom ud af alt det der, jeg startede på en frisk.
Jeg troede alt kørte for mig, jeg droppede ud af gymnasiet for 3 år siden fandt ud af det ikke var noget for mig. Fyre jeg kom sammen med slog mig for det meste, dem jeg elskede, elskede ikke mig, dem der elskede mig var syge i hovedet og ville ikke lade mig være.
Nå men tilbage til det med at det gik godt for mig en tid, ja jeg droppede altså ud og startede på noget nyt. MEN så fik jeg de mareridt om fortiden, mistede en vebinde jeg stolede på, eller jeg troede jeg kunne stole på, fandt endnu en voldelig fyr, blev uvenner med min DENGANG søde mor og jeg kunne blive ved.
Tænker tit på selvmord, ved det ikke er en god løsning, men jeg græder hver dag, tror jeg er i en slem depression eller noget i den stil.
Kan ligge i sengen dagen lang og tude, helst hvor ingen ser mig, ellers gemmer jeg mine tårer til når jeg skal i seng.
Græder faktisk lige nu mes jeg skriver, smerten i mit hjerte er så stor.
Hele mit liv har jeg være sød og god mod andre, jeg er et godt menneske, der ikke vil nogen noget ondt og det har de "onde" åbenbart udnyttet, ingen har været sød overfor mig, mit råd til andre er vær en hård banan, vær ikke sød og god, til tider ville jeg ønske jeg var født så ond at mit hjerte var sort, så ondt gøre det lige nu.
Er der håb for mig?!? jeg tvivler.
Nunca

Mit navn skulle være nnca men indlægget skulle hedde plaget af fortiden, jeg ser ikke engang klart længere :(!!!

..for det vigtigste er at du fik budskabet igennem. Og DET gjorde du :o)

Der er steder, hvor du kan henvende dig og få hjælp.
Der er da alt for meget, som du selv tumler med.
Selvmord skal du slet ikke tænke på, men hvis de tanker plager dig, så er der hjælp at hente.
Du har allerede oplevet så meget dårligt, nu venter alt det gode på dig.

... Det er jo ikke DIG, der er noget galt med, men omgivelserne!
At blive udnyttet er "de godes lod", men du bliver nødt til et lære at stole på dig selv, selvom det er hårdt og giver meget smerte det er derfor der kommer flere og flere stoffer ...
Det er IKKE løsningen, selvom det giver en stund, hvor du så er i et (dårligt!) fællesskab.
Ikke dermed sagt at de forskellige mennesker er dårlige, men miljøet er det ... fand'me!
Du kan jo udtrykke dig selv og er endda GOD til det og det er vigtigt!
Du er 20 og har livet foran dig! ... Husk på at i morgen åbner der sig måske nogle nye veje fremad og du er jo vaks nok til at komme videre, men du skal selvfølgelig kunne finde græsset od det kan du kun, hvis du er åben og VIL!!!
Du er i gang med at lære "lusene på gangen" at kende og det gør ondt, men på et eller andet tidspunkt kan du så også sortere og det vil være til stor hjælp senere i dit liv ...
Gå en tur i skoven og find et træ "du kan kramme" ... de er så dejligt tavse og fortæller ingen ting videre!!!
... og lige en sidste ting ....
Bliv gode venner med din mor igen, uanset hvor "dum" hun har været, I er to om det!
Jeg har selv en datter på 20 og ville ikke undvære hende under nogen omstændigheder, hvad hun så bød mig! ... Blod ER tykkere end vand og DIN MOR ved hvad der foregår, også selvom hun ikke lige kan sætte ord på!
Held og lykke med fremtiden ... du er GODT PÅ VEJ!!!!
Hilsen Stine.