skal jeg sige op?

Hej håber i kan hjælpe mig (:
For ca to år (hvor jeg gik i 6kl)siden gik jeg på en meget lille skole så lille en skole at jeg ikke havde nogen at snakke med(der var ikke nogle piger på min alder og heller ikke nogle piger i klassen under mig! der var nogle piger to klasser under mig men de var bare ikke så moden som jeg). det påvirkede mig rigtig meget og til sidst gik jeg også til psykolog, fordi jeg blev "mobbet" med at jeg måske gik lidt mere op i mit udseende end alle de andre.
når men nok om det. i 7kl kom jeg så på en anden skole! det var jo ligesom at komme i himlen! der var venner fik en kæreste! alt var bar godt! indtil jeg så skulle begynde at arbejde!:/ ik fordi jeg er doven! men fordi jeg vidste at jeg ikke ville få tid til mine veninder! skulle arbejde mandag, tirsdag, onsdag og torsdag! mine venner og veninder kan ikke forstå hvorfor jeg ikke siger op og det kan jeg sådan set heller ikk selv. vil bare ikke gøre mine forældre skuffede og hver gang jeg prøver at snakke med dem om det bliver de bare helt vild sur og gider ikke snakke om det. har snakket med mine forældre om, om det ikke kunne være en godt idë at spørge min chef om at at en af minde veninder f.eks. kunn earbejde mandag og tirdag og så kunne jeg arbejde onsdag og torsdag. min far sagde at det ville han lige snakke med min Chef om men det er som om det ikke rigtig er blevet til noget.
synes også at mine "kolegaer" ser ned på mig, jeg er måske en smugle klodset en gang imellem og går hele tiden og føler mig dum hvis jeg skal spørge min Chef eller en "kolega" om noget.
Synes bare det er meget svært at få det til at hænge sammen med Venner,veninder, kæresten, mine to instrumenter (jeg skal øve en time på hver dag) arbejde og Så vil jeg også meget gerne løbe i hvert fald en halv time hver dag + jeg skal lave lektier (og jeg er altså ikke den skarpeste kniv i skuffen) Og så at jeg også gerne bare vil være teenagere og nyde livet!!

håber i kan komme med gode råd tak 🙂

Kan godt forstå du ikke kan få det til at hænge sammen. Du har rigtig meget at se til.
Jeg synes det lyder fornuftig at du gerne vil have mere tid til lektierne.
Mit råd er at du siger til dine forældre at du kun vil arbejde 2 dage om ugen, så du har mere tid til lektierne og derved forbedre dig.
Hvis de ikke vil høre på dig eller bliver sure igen, så prøv selv at snakke med din chef. Forklar ham/hende at med 4 dage i ugen på arbejde har du ikke så meget tid til lektierne. Det tror jeg han/hun vil forstå.
Din manglende selvtillid tror jeg skyldes at du har gået på så lille en skole og ingen venner har haft der.
Håber du kan bruge mit råd og held og lykke 🙂

forslag med at dele jobbet med en veninde er det rette. Spørg selv din chef, du skal da ikke have din far til noget som helst. Træf din egen beslutning. det giver dig ryggrad og det skriver du jo nærmest også at du mangler. Så vælg den løssning og lad så være med at spørge dine forældre, men spørg dig selv, føl efter..

mine råd til dig er!
1. Snak SELV med din chef.. i den virkelige verden er det en stor kvalitet at kunne spørge når man er tvivl om noget det styrker også din selvtillid.
2. Dine forældre skal fandme ikke tvinge dig til at arbejde så meget. jeg er ikke engang sikker på at du må arbejde så mange timer som du antyder her i følge loven om unge i arbejde. du bliver nødt til at stå ved at det er for dit eget bedste at skære ned på arbejdet.
3. dine veninder bekymrer sig om dig de lyder som rigtige gode veninder. sørg for ikke at miste dem, dit sociale liv betyder ligeså meget som din skole og familie. er selv meget indelukket fordi jeg sjældent havde veninder i skolen
4. nyd dine teenage år til det sidste

Mange tak for hjælpen allesammen😃
men mine forældre bliver bare vildt skuffet hvis jeg gør det, hvad kan jeg gøre for at de ikke gør det?
har jo snakket med dem mange gange om at jeg ikke rigtig har tid til mine veninder, kæresten og lektierne! Men de siger jo bare jeg skal tage mig sammen hvilket jeg selv synes jeg gør!

skal så absolut ikke tvinge dig til at arbejde.. og de skal forstå du stadig er et barn og skal nyde livet.. dine forældre kommer sig nok hurtigt over det. sig til dem at det vil gøre dig gladere..

Mange tak🙂