Skal DAMP-børn have hjælp?

Jeg er en pige på 16 år. Jeg har diagnosen opmærksomhedsforstyrrelse som er en undergren til DAMP.
Jeg er lige gået ud af 9. klasse, og skal starte i 10. efter sommerferien.
Jeg har svært ved at forholde mig til at gå i skole, få venner og i det heletaget være til.
Min hverdag forløber ikke uden problemer, for dagens menu står altid på skæld ud, konflikter og nederlag.
Burde skolerne og institutionerne gøre mere, eller skal DAMP-børnene på specialskoler?

Jeg er ikke specielt inde i det der med efterskole, men har hørt mange, der har haft det svært med folkeskolen, at efterskole skulle være en succes-oplevelse, og at det enkelte menneske er mere i centrum, end selve undervisningen.
Prøv at forhøre dig om muligheden.

Der ligger én efterskole i Danmark som er kun for DAMP-børn og børn med DAMP ligende symptomer. JEg tager på efterskole efter sommerferien, men skolen har infomeret os om at der ikke er mulighed for at give ekstra støtte eller noget.
Og som DAMP-barn har man meget svært ved at opbygge forhold til folk, for jeg som person stoler ikke rigtig på voksne mennesker, og jævnaldrende, da jeg igennem mange år er blevet "tabt" af mange voksne og venner, som mener at jeg er uopdragen og en belastning.

Jeg har to bekendte som er støttepedagoger til dampbørn, om det er fordi de er små..9 år & 12 år ved jeg ikke, men de er med i skole og på fritidshjemmet..
Jeg syntes du skal tale med din læge, skolelægen måske..har du aldrig fået tilbudet en vurdering fra eks. psykolog.
Du skal gøre opmærksom på at du ikke har det godt, ingen har brug for nederlag livet igennem....snak om det..har dine forældre ikke gjort noget ??
Håber du får den hjælp du har brug for, råb højt !
Mange varme ønsker for dig.
Lonni

Det er svært af have det som dig, og specielt som teenager.
I principet kan man aldrig gøre nok for dig, men det skal da også hele tiden afvejes, om man gør for meget så du bliver fritaget din frie vilje. Den vil du naturligvis ikke give køb på, lige som alle andre.
Det eneste virkelige gode råd jeg kan give dig er, at du kan tænke lidt over, hvem af dine voksenkontakter, du mener forstår dig rigtig godt og samtidig har en god gennemslagskraft i systemet.
Og så fortælle denne person hvad det er du finder svært og måske også komme med forslag til hvad der kunne gøres for at hjælpe dig.
Af dine få linier kan man læse, synes jeg, at du bestemt ikke er dum. Så jeg tror da på dig, og det er der er sikkert mange som gør på trods af alle besværlighederne. Og jeg tror også at du har familie og venner som virkelig holder af dig, og som vil hjælpe dig.
Med mange hilsener
the old baker

Det burde være en sevlfølge at man hjælper de noget svært stillede her i landet. De er mennesker ligesom os ,der ikke har personligheds forstyrende ting at kæmpe med.

Hai Lonni,
jeg har gennem de sidste 10 år råbt højt, men det er som om der ikke rigtig er nogen som lytter.
Min forældre har gjort meget, men de har også svært ved at forholde sig til det.
En psykiater satte diagnosen for nogle måneder siden, men jeg har ikke fået tilbudt noget.
Andet end psykolog hjælp, men jeg har ikke tillid til psykologer, for mange af dem har svigtet mig.
Jeg ville ikke have noget mod at have en støtte person som kunne vejlede mig i skolen, for det kan en psykolog jo ikke....
Men mange tak for din støtte.
Mvh. Louise

Hej 'lobj'
Hvorfor skulle du gå på special skole.. dui er jo ikke dum eller tilbage stående eller lign..
Du har sikkert bare brug for x-tra "opmærksomhed/støtte"
og FORSTÅELSE... Du løberv panden mod en mur fordi dine omgivelser ikke altid forstår dig og din handling..
De færeste skoler kan klare et barn med DAMP.. og de er først nu ved at blive opmærksom på at der er en "sygdom" som hedder DAMP... Mit råd til dig er at du og dine forældre fortæller skolens kontor og lærerne , at du har den "sygdom". De kan og bør da søge råd til at hjælpe dig i hverdagen...
Du har problemer med at få venner... tja.. ved det er svært, men har du prøvet at forklare dine klassekammerater dit problem?
Et familiemedlem havde en masse problemer med sin søn i skolen.. i flere år, indtil man fandt ud af at han er DAMP barn.... Da man viste hvad der var galt... skaffede man information om sygdommen og idag har han mange hjælpe midler/redskaber og hans skole gang er blevet lettere for nu viste alle hvad der var galt og kunne hjælpe/støtte drengen også når han lige blev "et belastne barn" og tog sine ture...
Ja jeg mener at skolerne bør gøre mere for DAMP børn, men det kræver også åbenhed fra DAMP familierne...
Ved ikke hvordan jeg ellers kan hjælpe dig men mener at der på bispebjerg er en DAMP afdeling, hvor man kan få råd og vejledning...
Kram i håb om at du kommer videre............
Cassidy

Hai Cassidy,
tak for opbakningen. Jo alle har svært ved at forstå et DAMP barn. Jeg skál på efterskole efter sommerferien og gå i 10. klasse, men skolen har sagt at de ikke har resurcer til at give mere opmærksomhed til sådan én som mig. Desværre.
Det gør det også svært, for skolen bliver hårdere og hårdere.
Min far vil næsten ikke kendes ved at jeg lider af en undergren til DAMP, hvor min mor på den anden side ser anderledes på det da jeg har en lillebror som lider af det samme.
Men hun kan ikke rigtig gøre noget da det er min far som styrer det ræs med min nye skole.
Jeg har forsøgt at fortælle hvad jeg føler, men det er som om det ike rigtig går igennem...
Men tak for din støtte...
Med Venlig Hilsen
Louise 'lobj'

Du har diagnosen
Og du har ikke en psykolog og sagsbehandler i kommunen?
Selv om det er og har været op til mange menneskers pligt at tage fat i kommunen og fortælle hvordan du har det, så er der tilsyneladende ingen der har gjort det.
Hvis social-og sundhedsforvaltningen ikke allerede har din sag og du har psykologhjælp og en sagsbehandler, du har krav på at få din egen, så er det altså nu du skal henvende dig inden du bliver helt tromlet. Brug nogle af de sidste dage inden du starter til at få fat i en kommunal sagsbehandler, hvis du ikke allerede har een. Hvis du har een, så er sagen jo nok gennemdrøftet i alle ender og kanter. Jeg har som du kan se stor tiltro til børne-og ungeafdelingerne. Dem jeg har været i forbindelse med har altid været utroligt kompetente.
Forøvrigt kan jeg når jeg ser dit billede ikke lade være at tænke på om du skulle være et af de meget begavede fejldianogsticerede børn. Du virker faktisk ret kvik i pæren.'
Når du kommer på efterskole, og hvis du trænger til en fortrolig, skal du være velkommen til at skrive til mig på oldbaker@sol.dk.
Jeg er jo som moderator på SOL en offentlig person. Så det kan du roligt gøre.
Jeg har selv 6 børn. Een er 16 og skal på musikefterskole og een er 13, så jeg har dem i din størrelse endnu.
Men du trænger til alle de hænder der kan støtte dig, så vær mere end velkommen til også at bruge mine. Mine børn har også lært mig forlængst at jeg er ikke guds specielle gave til menneskekeheden´, men de klarer sig allesammen godt, så noget må man jo have gjort rigtigt.
the old baker

Hai The Old Baker,
mange tak for din støtte, det er jeg glad for.
Min far skal giftes, og har flyttet kommune, så ´jeg er blevte hevet væk fra min sagsbehandler og socialrådgiver.
Men det har ikke gjort den store forskel da ungdomspsykiatrisk afd. og kommunen ikke snakkede sammen, og kommunen var temmelig ligeglade. (Det danske system er meget ringe efter min mening)
Billeder siger meget, og som mange siger er jeg en meget charmerende pige på billeder, men inde bag facaden gemmer der sig mange hemmeligheder.
Jeg er ikke fejldianogsticerede, for et sted kan jeg godt se hvad en psykater kan se, også fordi min motorik ikke er så god, jeg kan ikke sidde stille og min opmærksomhed er heller ikke den bedste.
Jeg har ikke noget problem med at være et af de børn med DAMP-ligende symptomer, det var snarere en befrielse for mig at få sat diagnosen, istedet for at gå i det uvidste.
Det var som om jeg blev helet lidt mere efter det kom på plads.
Men problemet er også at forfå er ikke ved hvad DAMP er. De tror bare at vi er uopdragne og ude af kontrol. Men vi har bare brug for den ekstra hånd.
Og jeg er glad for at der er nogle voksne mennesker her inde på SOL som har taget den tid, at give mig råd, og vejledning.
Mange Hilsner Louise 'lobj'

læste lige dit svar til Lonni.
Du skriver at du gerne ville have en støtteperson på skolen/udenfor skolen.
Serviceloven giver dig faktisk mulighed for át få en støtteperson. Tal med din sagsbehandler. Evt- kan en lærer på efterskolen som du har tillid til og som har evnerne få jobbet, betalt af din hjemkommune. Så har de nemlig de nødvendige resourcer.
Jeg forstår din mistillid til psykologer. Dem du har været i forbindelse med er nok skolepsykologer. Du må nok tilgive dem. De er frygtligt hængt op. Og tro det eller ej du hører ikke til de hårdest ramte, og slet ikke når man sådan lige ser på dig. Men nu kan du få en psykolog, der har bedre tid, og hvad der er vigtigere. fortæl dette til din sagsbehandler, og sig at det vil du godt prøve, men på een betingelse, at du må prøve dem og efter en prøvetid have lov til at bede om en anden, hvis den første ikke falder i hak med dig. Men du skulle være mærkeligt om du ikke fandt een, som du kunne med meget hurtigt. Tænk på hvor høje eksamenskravene er til psokologstudiet. Og nogle af dem er faktisk også kloge, meget kloge mennesker, hvis du forstår forskellen :-).
Glem alt hvad jeg skrev om fejldiagnosticering. Din diagnose er så ny, at det er der næppe tale om.
Iøvrigt synes jeg at du skulle udskrive hele denne korrespondance og tage den med til din sagsbehandler. Altså udskrive alt i din tråd. Alles indlæg incl dine egne.
the old baker

Du er virkelig i en ret svær situation nu. Og du skal omgående have kontakt til din nye kommunes social-og sundhedsforvaltning. Du ramler lige ind i sommerferien, og det er faktisk een af de store fejl i vores syste, at alle i børn-og ungeafdelingene skal have ferie, netop som der er så mange der skal have råd.
Men prøv. Jeg har som du måske kan fornemme lidt forstand på de dele. Kan du ikke sende mig en mail på oldbaker@sol.dk og fortælle navnet på din nye kommune, så skal jeg se hvad jeg kan støve op af informationer om netop den kommunes børne-og unge forvaltning.
the old baker

hai igen,
problemet er at jeg ikke har en sagsbehandler, for det kan ikke ikke bare få i den kommune jeg bor i.
Jeg var i kontakt med en skolepsykolog da jeg gik i 4. klasse, ellers har jeg rendt fra psykolog til psykolog, fra socialrådgiver til sagsbehandler, og fra psykiater til psykiater, fordi de ikke vidste hvad de "skulle stille op med mig!"
Udoiver diagnosen opmærksomhedforstyrrelse, har jeg også diagnosen personlighedsforstyrrelse, som kommer af svigt, svigt, svigt og svigt bla. jeg er blevet svigtet af kommunen og mange andre, som bare har opgivet mig, og har ladet mig sejle rundt i mit eget skidt.
Jeg har ikke tillid til autoitet. Og det er kommunen i mine øjne. De proppede mig i en aflastningsfamilie, uden at høre på mig.
Udover det er der sket mange andre ting i mit liv, som også har forårsaget denne personlighedsforstyrrelse, som gør at jeg kan følge mig forfulgt, ked af det, meget vred og ofte får jeg min vrede til at gå udover andre.
Jeg har råbt om hjælp, ved at sige det, men der er bare blevet lukket af, og jeg har halvvejs været ude i en spiseforstyrrelse for at råbe om hjælp.
Men hjælpen er bare aldrig kommet, og det har nok gjort at jeg igennem mange år er blevet så vred, at en sagsbehandler og alle andre som har "magt" egentlig ikke hører hjemme i min verden...
Men taj for rådet.
Mange hilsner Louise

Hej Pædagogstuderende,
tager man egetlig sådanne emner op på seminariet?
Hvis ikke, burde man så ikke begynde? Det er jo ikke kun socialpædagoger som skal have med sådanne børn at gøre.
Mvh. Lobj

Hej igen oldbaker,
lige på det her område vil jeg gerne være anonym, da mange mennekser bliver rodet ind i det.
Det jeg bare har brug for er opbakning, meninger, og andet fra folk, som gerne vil give råd og vejledning.
Du har været til stor hjælp, men kommunen har jeg ikke valgt fra men har ikke lyst til at få en ny sagsbehandler eller socialrådgiver.
Når jeg kommer på efterskole får jeg en ny psykiater, som skal afslute min sag, selvom min sag aldrig slutter for mig.
Den måde jeg kommer af med tingene på er at skrive dem ud. Jeg er igang med at skrive en bog, men kan ikke rigtig få den udgivet fordi at branchen er for hård, og jeg har ikke 20.0 til at betale for at få¨bogen ud. Desværre.
DFor den bog, fortæller om mit liv, og mange af de ´venner og familie som har læst den har fået en bedre forståelse for mig og min person.
Så denne bog er ikke kun én bog, men en hjælp til andre for at forstå hvem jeg er, hvorfor jeg er den jeg er, og hvordan det er at sidde i hjernen på sådan en som mig, med den diagnose jeg endnu engang har.
Med venlig hlsen Louise

Jeg har lige snakket med min mor.
Jeg bor i Københavns Kommune. Blev flyttet fra Dragør kommune, hvor jeg havde min sag fra starten af.
Men da min far flyttede fra Dragør til København, snakkede han ikke med min mor, som bor i Tårnby Kommune, om hvor jeg skulle bo.
Hvis jeg havde fået adresse hos min mor, så kunne jeg forsat have min sagsbehandler.
<jeg er meget glad for at du vil hjælpe, men jeg vil bede dig hvis du finder ud af noget ikke at lade mig få en ny sagsbehandler eller socialrådgiver.
Hvis du kan finde ud af noget vil jeg blive meget glad, men hvis du er sød at underrette mig inden du gør noget... Min mail er lobj@sol.dk
Hilsen Louise

Hej Louise.
Hvis du vil udgive din bog, så prøv forlaget Gallo. Måske vil de hjælpe dig. Jeg tror du kan finde dem her:
http://www.aaa.dk/gallo/FORLAG/FORLINDH.HTM

Hej søde
Prøv at læse om damp-foreningen. De varetager også interessen for ADHD (uopmærksom/ukoncentreret)og de andre undergrene.
Kig på www.damp-viden.dk eller www.damp.dk
Der er bla sommerlejr for unge så man kan få nogle fælles oplevelser og snakke om problemer med temperament mv.
Hvis du tilfældigvis bor i Lyngby-Taarbæk kommune så prøv at tale med den børnehandikaprådgiver der hedder Hanne Christensen, hun har speciale i ADHD. Ellers ring til damp-foreningen, de kan give gode råd.
Hilsen en mor til en ADHD-dreng

Jeg har læst et af dine indlæg, som tydeligt var et råb om hjælp...noget med din stedmor, der er ond!
Sikke nogle møgsvar du har fået derinde...i hvert fald en stor del af debatten foregår da næsten kun på at få dig til at indse, at du skal tage dig sammen! Hvorfor bor du ikke hos din mor?
jeg er en pige på 17 år, og jeg kender til problemer, jeg har haft problemer de sidste 5 år, dog ikke med DAMP...men jeg ved, at det er mega hårdt at stå der og "råbe" om hjælp, når man er omgivet af daglige nederlag og konflikter. Man er meget lille i mangfoldigheden, og føler sig jokket på af folk, der kigger nedladende på én! Jeg har fået en del hjælp fra mine tidligere efterskolelærere og jeg har snakket en del med en ungdoms/social-rådgiver! Men intet gav rigtig pote! Min u/s-rådgiver og jeg er nu så småt begyndt at se en mulighed i, at jeg måske lider af kraftigt svingende depressioner! Mit humør kan vende på et splitsekund, og det har skræmt mange af mine venner!
Jeg kender følelsen af at være alene og efterladt til sig selv!
Hilsen Susanne

Hej Louise...
Jeg er en fyr på 28 år, jeg har alle mine børne-teenager år fået at vide at jeg var dum og en meget stor belasting for mine omgivelser, hvilket der måske er lidt rigtigt men det var jo heller ikke nogen der viste så meget om "DAMP" som der er idag. Jeg har Damp i en lille grad, ikke så synligt men det er der og jeg fik det også først at vide da jeg var 20 år, mit råd til dig er at du skulle prøve at kontakte en meget kendt svensk Professor der hedder professor gildtberg, har projekt med voksen og teenager der har problem med Damp, med papir fra ham er der gode muligheder for at få den hjæle du føler at du har brug for...
Mange glade hilsener Ronni...

Hej Susanne,
jeg har også forsøgt at få hjælp, men heller ikke det er gået, for de har alle sammen opgivet mig.
Jeg er desværre ved at gå i baglås. Jeg kan ikke rigtig mere, det er som om alle taber mig på gulvet.
Jeg bor også hos min mor, men min stedmor, er meget ond ved mig, når jeg er der fem gange hver anden måned.
Knuz Louise

Hej,
jeg bor ikke i den kommune, jeg kommer fra Valby, og dermed københavns kommune, men fortiden bor jeg i viborg, hvor jeg er på efterskole tol sommeren 2005.
Kan du give mig nogle fif om hvad jeg ellers kan gøre??
Skriv evt. til min e-mail lobj@sol.dk
Knuz Louise

Hej Louise!
Snakker du nogle gange med din mor om dine problemer med stedmoderen???
Jeg er begyndt at overveje, hvordan jeg kan hjælpe mig selv, mere end jeg gør i forvejen! Jeg har tænkt meget over den hjælp, jeg har fået via mine tidligere lærere, og har faktisk kommet til den konklusion, at jeg først skal lære at håndtere de redskaber, folk gi'r mig!
Der er tidspunkter, hvor jeg mister modet, og jeg har tidligere tænkt på selvmord...men så kom der en begivenhed, der var god, og jeg blev løftet op på et højere stadie!
Jeg har nu besluttet mig for, at jeg vil tage kampen op...Jeg vil kæmpe for at komme ud af mine problemer.
Det samme skal du...jeg ved det er svært...jeg er jo selv ved at forsøge! For mig var det specielt godt at være på efterskole, for jeg kunne altid gå til dem, hvis der var noget. Lærerne på den efterskole, du starter på, burde også være åbne omkring eleverne...ikke fordi de skal yde extra service, men de skal være der for dig...de skal være der for alle skolens elever!
Hilsen Susanne!