Skal DAMP-børn have ekstra hjælp?

Jeg er en pige på 17 år, som har ADHD, som er en undergren til DAMP. Jeg har gennem hele min folkeskoletid været et problem for mine klassekammerater men for den sags skyld også mine lærere. Jeg har aldrig kunne sidde stille og holde koncentrationen som har gjort at jeg har forstyrrende elemnt i klassen. Men jeg har aldrig fået hjælp af lærerne eller skolen, de har bare ladet mig sejle rundt i mit eget skidt for at sige det rent ud.
Skal man hjælpe disse børn mere end man gør idag, skal de bare sendes væk på specialskoler eller hvad skal vi stille op?`
Mange Hilsner
Lu

Spis sundt og sov på jævne tidspunkter - og snak med en læge om at prøve medicin. Det hjælper for mig. Jeg får Modiodal, tror nok det er det samme som Ritalin, (bedre kendt som ferietabletter). Af en eller anden årsag, som jeg ikke har sat mig ind i, er det træthed i hjernen, som gør mig hyper og ukoncentreret. Jeg er blevet nemmere at være sammen med, så længe folk kan holde ud at pillerne får mig til at synge og nynne - det må være den speedy effekt.

Selvfølgelig skal de have hjælp.
Vores dreng på 10 år har endelig fået hjælp. På Bispebjerg Hospital. Med hjælp fra psykiater, medicin og kost har han det bedre end før diagnosen blev stillet. (november 2003) Han er fortsat i samme klasse, hvor lærerne efterhånden alle har lært at tackle ham. Går galt får vikarer.
Følgende er uddrag fra "Den intelligente fedtsyresammensætning" af doktor i medicinsk videnskab Olle Haglund, Sverige. Fra Eliasens Forlag Oktober 2003.
Forskydninger i fedtsyreomsætningen i hjernen kan give problemer for børn og voksne som lider af bl.a. ADHD, DAMP, autisme og Dyspraksi.
Kun ved hjælp af tilførsel af tilstrækkelig mængde fedtsyrer, EPA, DHA og GLA kan balancen i fedtsyreomsætningen genoprettes.

Hej Louise.
Ja selvfølgelig skal du mødes med forståelse for dine vanskeligheder med at koncentrere dig og side stille, og du skriver jo også selv du, aldrig er blevet mødt med nogen forståelse for dine problemer. Du har fået en diagnose af nogle eksperter, som dog ikke har nogle tilbud til dig.
Men jeg går ud fra du selv er meget påvirkelig af de omgivelser du befinder dig i, og befinder dig bedst med rolige og overskuelige omgivelser, hvor du oplever der plads til dig. En ting der ikke er positivt for dig er hvis du oplever du ikke kan følge med timerne i skolen. Dette medvirker jo just ikke til give dig en øget selvtillid. Jeg ved ikke om jeg for eller imod speciale skoler, helst så jeg du kunne gå i folkeskolen, og ikke opleve dig anderledes end andre. For du klare dig jo helt sikkert lide så godt, som dine klasse kammerater på mange områder.
Jeg ved ikke hvordan du har det med det svenske sprog, men i Sverige har man Folkehøjskoler, hvor man går på skoler blandt almindelige mennesker, der har de nogle specielle klasser for mennesker med disfunksionelle lidelser. Men andre årsager kan jo også være årsag til mennesker har det som dig, hvis man ikke trives hjemme hos sine forældre, kan det medvirke til forstærke ens symptomer.

http://www.folkhogskola.nu/
Men håber du finder nogle tilbud og muligheder du kan bruge vire i dit liv.
Mvh

Jo jeg er da i den grad inde for specialskoler. Min 11 årige lillebror går selv på en heldagsinstitution for den slags børn. Nu er jeg så uheldig at jeg skal til at gå på en videregående uddannelse, så der er ikke rigtig noget hjælp at hente mere.
Jeg er da meget ked af at der ikke er blevet gjort noget i min situation, men derfor vil jeg uddanne mig til socialpædagog for at hjælpe børn og unge som står i den samme situation som jeg selv har stået i.
Jeg har lært at leve med det "handicap" jeg nu engang har, men det er ikke just nemt.
Tanker fra Louiaw

Torsdag den 9/9.2004 skiftede DAMP-foreningen navn til ADHD-foreningen,
DAMP står for: deficits in attention motor control and perception,
som oversat er:Problemmer med opmærksomhed, motorisk kontrol, opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk fra kroppen og omverdenen.
ADHD står for: Attention-dificil/huperactivity disorder.
som oversat er: Forstyrrelse af opmærksomhed aktivitet og impulsivitet.

Søde dig:
Som mor til en 8-årig pige med ADHD, ved jeg hvor svært du har det(og har haft det),, Meget ofte er grunden til at piger ikke får den rette hjælp, at det kan være meget svært at opdage ADHD( damp) hos piger,,, Idag bruges forkortelsen ADHD om DAMP- børn i almindelighed, så min opfattelse er at man ikke længere deler dem op... Ialtfald har min datter diagnosen ADHD, og det kalder vi( læger, skole, og børnepsyk i daglig tale DAMP). Efter som du nu er så stor, og har levet med det så længe, har du sikkert også lært at tage dine forholdsregler, ud fra din erfaring, som kan afhjælpe dig i hverdagen: HVis ikke du har det, så er det da på tide at komme igang med det...
Min datter som har fået diagnosen da hun var 6 år, har følgende vanskeligheder: Forskellige former for angst, panikangst, præstationsangst,mm.. Hun er utrolig følsom, meget sårbar, højt energiniveau, taler konstant uden sammenhæng, sociale adfærdsproblemmer, meget lidt begrebsviden, ingen stedsans, mm.
Det psykiske i det er: billeder og stemmer inde i hoved, der fortæller hende hvordan hun skal opføre sig( det er altid når hun skal opføre sig grimt), Meget opfarende, mm.
Mit råd til dig, er at tal med din læge, ud fra dit brev kan jeg forstå at du ikke får nogen hjælp overhoved, og igennem din læge kan du blive sendt på børnepsyk(tror stadig du høre til der) og blive testet, derefter, er der et hav af hjælpemidler, som vil være dig til gode, og som vil lette din hverdag betydeligt,,, Selvfølgelig kan du med den rette hjælp få et lettere liv,,,
Jeg ønsker dig alt muligt held i fremtiden, og du kan jo evt, gå ind på www.adhd.dk som er foreningens side, der er der masser af hjælp at hente, og der er andre teenager med samme problem, at skrive sammen med,,, held og lykke,,,

hej søren
jeg har lige læst dit indlæg med stor interesse
jeg har en dreng på 11år som også lige er blevet erklæret damp, vil du være sød og fortælle mig lidt mere om den kost plan?
jeg er lidt på bar bund og føler mig lidt hjælpeløs lige nu.
du kan eventuelt svare mig på mael: joanmarianne1@msn.com
på forhånd tak.

Hvor er det dog ærgeligt at der ikke har været nogle voksne i din nærhed, der har forstået dig.
Nej børnene skal ikke fjernes fra deres kammerater, men derimod hjælpes der hvor de er, samtidig skal kammeraterne lære at akseptere at vi er forskellige og at forskellighed skal kunne rummes.
k.H Helle

Ja det mener jeg også som udgangspunkt, det må være det bedste at ikke skulle på en special skole, og lære fra man er lille at man er anderledes end andre børn.
Jeg har detsvære ikke tid til svare til længer, men jeg synes din komentar var rigtig god.
Mvh

Selvfølgelig skal dampbørn hjælpes. Hvis skolen er bekendt med, at en elev er dampbarn bbliver der som regel givet hjælp. Hvis elenen er på egen skole, bliver der tildelt ekstra timer til en lærer, som så støtter dampbarnet samt har en fast kontakt med forældrene.

jeg ville faktisk også utrolig gerne vide lidt mere om den teori.
Hvor kan jeg finde det? Har du tid og lyst til lige at fortælle lidt mere her om dine erfaringer.
Det kunne hjælpe så meget.

hej
alle dampbørn kan hjælpes til at blive roligerer og få en bedrer hverdag
søg og du skal finde
en som laver general psykoratipi
men som er ekstra god til børn (de ved det godt selv)
den form for alternatativ behandling er meget bedrer end mange piller, men har den ulempe at det offentlige ikke giver tilskud til behandlingerne

Mon ikke ved en søgning på nettet, du vil kunne finde bogen, men en ting er vigtigt i denne samhæng det barnet oplever at kunne overskuede sine omgivelser.
Dette nytter ikke at strese børn for meget, der har svært ved konsentere sig, samt er bold spil også gode til aflede tankerne, eller spil lidt skak med dit barn.
Dette brugte man i Østeuropa med god effekt, over for hypperaktive børn.
Det vigtigt at du styrker dit barns stærke sider, så han oplever der noget han er god til.
Hvor vores behandlings system ser på sygdomme i mennesket og med de personlige konsekvenser ,det kan have for en person selvopfattelse.
Mvh.

"Den intelligente fedtsyresammensætning"
er udgivet af
Eliasens Forlag
Nyborgvej 82
5772 Kværndrup.
Eller/og
Frede Bräuner´s
Kost Adfærd Indlæringsevne
er udgivet af forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19
8200 Århus N
Tlf 86 10 37 00
www.klim.dk

Jeg har en dreng med Damp eller damp-lignende sypmtomer og andre forstyrrelser. En dag sagde psykologen til mig....Du må altså forstå det her, din dreng aldrig bliver som dine andre børn og du må altså lære at betragte ham som halv-autist.. Meget hårdt var det sagt og måske var det lige det jeg skulle høre. Jeg er blevet bedre til sat sige nej overfor andre hvis JEG ikke kan overskue min tilværelse sammen med min søn. jeg ved ikke helt om I kan forstå det, men når jeg skruer ned på mit liv, går det roligere med hans liv. Når jeg er rolig går det bedre med ham. langt om længe med medicin og markant ændret kost plus vejledning fra "experter" går det bedre. Hele familien blev inddraget i vores liv for at vi allesammen kunne få det bedre. Han spiser mindre medicin nu pga ændret kost, har endlig fundet nogle venner og kan indgå i familien's samtaler når vi spiser sammen til aftensmad. Vi har stadig opture og nedture, men det går fremad. Min mand og øvrige børn er meget positiv og vi er gode til at aflaste hindanden, også bedsteforældre. Lærererne bliver holdt informeret om alt...om han har haft en lidt for travlt morgen eller ville ikke på tur eller hvad det nu kan være. De er utrolige hjælpsomme og pga at de er sådan bliver han på en almindelig skole i en almindelig klasse, med støttetimer.... Han er 10½.
Held og lykke.

de skal jo ikke være et problem for den øvrige gruppe børn i klassen fx. Rummelighed er et begreb vi pædagoger skal arbejde under. Jeg selv arbejder på en institution hvor vi har en specialgruppe med disse børn idet de har helt specielle behov... som vi så forsøger at efterleve, så de engang ikke sidder tilbage med en fornemmelse af at de har ødelagt hverdagene for både lærer og kammeraterne.

Kære LU!
Som mor til en dreng på 16 år med MBD/DAMP ADHD jo de skal have hjælp i nærmiljøet, der er ingen med en mild form for ovennævnte handicap der skal skilles ud, de skal have lov til at kunne måle sig med deres kammerater. Familien og barnet skal have hjælp, nærmiljøet skal have redskaber til at kunne rumme og forstå barn og familie, der skal være en der er tovholder for alle parter for derigennem at skabe kontinuitet for barn og familie med så sandelig også skole, SFO osv.
Desværre fik min søn ikke den rette hjælp på den skole han har gået, men han har lært at styre sit temperament, sin motoriske uro, sit snakkeri, sin "tomme" snak, han går i dag på en almindelig efterskole med skrappe regler, ikke i hans verden men i hans kammeraters verden er de ufravigelige regler alt for skarppe, for min søn dejligt så kan han slippe for at skulle bruge energi på at finde ud af om han må eller ej han kan derfor bruge sin energi på at lære.
Jeg har igennem en årrække siddet i DAMPforeningens lokalbestyrelse og derigennem kunne følge foreningsarbejdet og foreningens udvikling, der er meget hjælp at hente i foreningen, så hvis du ikke er medlem, så meld dig ind.
Det skal nok lykkes for dig at blive pædagog, det er et dejligt fag med masser af udfordringer.
Mange venlige tanker en mor

Folderen om den intelligente fedtsyresammensætning kan ses/hentes her:
http://www.logon.dk/eliasens/DIF-folder/DIF-Piece.pdf
Kærlig hilsen Helen

at du selv, som har den diagnose tager denne debat op, jeg er selv mor til en dreng på 12 med de samme symptomer, som, desværre ser jeg ikke som forældre at der bliver gjort nok, for børn og unge som dig..

min 12 årige søn går nu i en specialklasse, på en alm. folkeskole i det han grundet frustrationer over ikke at blive forstået på en ordenlig måde, slog en lærer..(han er ellers en sød dreng der under normale situtioner ikke ville gøre den slags,)og han har det også bedre nu..
men hjælpen er ikke god nok, og der bliver ikke bevilget er penge nok til støttelærer, der kan hjælpe børn, som dig selv..

jeg håber at du siden hen at du har fået mere hjælp, end din tid i folkeskolen..
Jeg ved godt at du ikke er så gammel endnu.

min bekymring er når min søn bliver 18år, hvilken hjælp kan han mon få der?
Jeg håber virkelig det bedste for dig og tak for din åbenhed...

Hej Mor til 12-årig søn,
nu er jeg snart ved at runde de 18 år og for mig er der ingen hjælp at hente sådan umiddelbart. Kommunen siger pas og siger at jeg skal klare mig selv. Jeg ved at hvis man er diagnostiseret så kan man vidst komme ud og bo i et bofællessakb, men det er de færreste steder hvor der er mulighed for at børn med ADHD kan bo. Men du kan prøve at snakke med ADHD foreningen, eventuelt melde dig ind, det kan være de kan hjælpe dig med hvad du skal gøre for at din søn får et værdigt liv.
Mange Hilsner
Lu

For dit råd, jeg bliver nysgerrig, hvad gør du så?
Altså nu hvor komunnen melder pas?

Jeg forsøger faktisk bare på at holde mig oven vande, og prøve at leve livet selvom det er meget svært... Jeg har jo kun nogle måneder igen inden jeg fylder 18 og så er der ikk rigtig mere hjælp at hente. Kun hvis man har fået hjælp før man er fyldt 18 så er der nok noget hjælp at hente for så er man i´systemer.
Mange Hilsner
Lu

Hej lu,
Det må da være en selvfølge af et barn skal have en større opmærksomhed både i hjemmet og i skolen når man har et hadicap som adhd.
Det gør mig ondt at høre at du blev overladt til dig selv.
Jeg håber at du nu får og har den rette støtte.
Jeg har en datter på 11 år som er ved at blive udredt for adhd, og jeg er ikke i tvivl om at hun SKAL have en større støtte end hun har nu som de andre børn.
Jeg vil gøre mit til at hun får de bedste betingelser, det er jo ikke kun til gavn for hende selv men også for hjemmet, skolen og samfundet, for en dag skal hun jo gerne kunne bidrage til samfundet.
Jeg ønsker det bedste for dig og det er rigtig godt at du gør opmærksom på problemet med for lidt støtte, for målet er intigration i en almindelig skoleklasse og ikke i en specielklasse hvis dette ikke er nødvendig.
Tak for dit indlæg og rigtig god vind til dig i din fremtid.
Hilsen larn :-)

hej jeg er en dreng på 14 der har damp, jeg tror jeg taler for mange nårh jeg siger at damp ikk er noget man skal prale med det er en sygdom som mange børn og unge har. jeg har i hvert fald den instilling at jeg syntes min ADHD er en ting som jeg ville gøre alt for at komme af med