ord der sårer for dybt

man kan putte plaster på et sår, man kan trøste et grædende barn, man kan gøre så meget for at lindre smerte.....men kan man glemme ord der sårer for dybt, kan man tilgive gang på gang når ens bedre halvdel siger sårnde ord!!!!!!
Jeg er af den overbevisning at min skønne kæreste ikke siger tingene bevidst for at såre mig, men orderne rammer lige ind i solopleksus hver gang og jeg kan tage 1 dag eller 2 for at komme mig over det....
eksempler kan være, at jeg i min fritid bruger en del tid på en fritidsaktivitet/kursus som giver lidt penge og den bedre halvdel mener at det er noget pjat at jeg skal bruge min tid på det og det arbejde jeg gør, kan han sagtens gøre lige så godt uden at han behøver at tage på kursus...
Hvad er det, som får ham til at sige sådan noget! jeg ved at hans problem, som andre måske tror at kurset tager for meget af min tid, men det gør det ikke og der er rigeligt med tid til ham om aftenen, han arbejder også om dagen.
Er han mon "bange" for at jeg vokser væk fra ham af!!!! eller har han bare gennerelt en holdning og mening som kan være stødende og firkantet....men det er mere måden han udtaler tingene på, nærmest kritiserende og det støder mig.
hvorfor kan han da ikke bare acceptere at jeg har en ting i livet jeg går op i, ligesom han har ting han går op i. jeg sidder ikke og kritiserer ham for hans fritidsaktiviteter og gjorde jeg, ville jeg får enden skældt godt ud, for han har selv nævnt i en hård tone at han gør hvad han vil og det skal jeg aldrig blande mig i og sådan er det bare...
Synes han opfører sig som en noget "ucharmerende fætter"
Hvordan kan jeg takle dette her med mr right?

Hvad er det for fritidsaktivitet/kursus?
Kan du HELT seriøst blive DYBT såret, over han synes det er noget pjat? Du taler om det som om du ALDRIG kan komme over det... NOGENSINDE?
Du takler det ved at lære at takle ham, og ved måske ikke at lade hans ord gå dig så meget på - i min optik virker det som om du er en anelse nærtagende.. Ellers må du jo sige til ham hvordan du har det, og du ikke gider høre på den slags fra ham..

så klog- den levende udgave af beavis & butt-head er du 😃
http://www.youtube.com/watch?v=u5LseNXvG80&feature=related
I need ti-pi for my bong hole.

det andet "geni" alexsmithnielsen 😃 😉

Jeg forstår dig. Har selv haft et lign forhold engang, det nedbryder ens selvværd og man begynder lidt efter lidt at tvivle på sig selv
Jeg ved ikke om din kæreste er lige som det jeg har oplevet. Jeg ville bare ønske at jeg var kommet ud af det forhold meget før end jeg gjorde da det intet godt gjorde for mig
Jeg gik og overbeviste mig selv om at det nok var fordi at jeg fik sagt tingene forkert, at jeg ikke kunne finde ud af at forklare mig og fik da også at vide at jeg da bare kunne lade være med at være dum så ville han jo ikke tale så skidt til mig
Og han drak jo ikke og han slog ikke så hvad var jeg egentlig utilfreds over tænkte jeg
Men han nedbrød mig og fik mig lige så stille og næsten umærkeligt skubbet væk fra min familie og tættere på hans
Jeg så det først alt for sent og var alt for længe om at tage ansvar for mit liv og komme væk
Har du det sådan? Så skal du tage dig selv meget alvorligt og handle på det
Varme tanker herfra

Måske savner han dig hjemme? det kunne være han vil have du holder op med og gå til de ting fordi han måske vil bruge tiden på dig?
Det kunne også være at han mangler ting og gå op i og evt er lidt misundelig på dig?
Spørg ham om han er ked af du ikke er hjemme eller om det er noget andet som er galt. Jo hurtigere du får det ud af dit system og ham ud fra hans jo bedre.

Måske ved han ikke han sårer dig.
har du nogen sinde sagt til ham at han sårer dig med hans handlinger? Hvis han elsker dig, ville han jo ikke sårer dig med vilje.
Måske er han bare som alle os andre. Ikke i stand til at læse tanker.
Så er du nød til at fortælle ham, at det her er noget du gør, fordi du føler det giver dig noget.
Og at hans ord sårer rigtig megt. Fordi du elsker ham og værdsætter hans meninger. Og de derfor slår rigtigt dybt og gør ondt lang tid efter.
For hvis du ikke elskede ham og var ligeglad med hvad han mente. Så kunne du lade det prelle af som vand på en gås.
Bare min tanke.
Min erfaring er, at ved man at man sårer en man holder af, så er det tit uforvarende. Måske ufølsomt. Men hvis du ikke siger noget kan han ikke ændre sin opførsel.
Hvad sker der så den dag du får nok?
Han får sådan en gang vrede sparket lige i synet. Han har ikke en chance for at se det komme, og vil selvfølgelig reagere ved at beskytte sig. Så risikere i at i pludselig ikke er sammen mere. Han aner ikke hvorfor, ud over du pludselig blev stiktosset og angreb ham verbalt. Og måske over noget han troede var pjat.
Så få en snak med ham, uden at virke angribende.
Men fortæl hvor vigtigt det er for dig. og hvor vigtig en person han er for dig. Og at han derved sårer dig dybt med hans opførsel.
Kan han ikke se det fra din side, eller ændre det og acceptere at sådan er det.
Så kan du ikke gøre mere. Og må tage en beslutning. Vil du fortsætte eller ej.