Single, 25.... and life sucks!!!

Kender I det med, at da man var teenager forestillede man sig at når man var "så og så gammel" havde man villa, vovse og volvo! og drømmejobbet...

Da jeg blev 25, vågnede jeg endelig op, kasserede drømmeverdenen og blev rigtig deprimeret... følte og føler stadig at jeg ikke har udrettet en skid:O(
Startede uddannelse lige efter gymnasiet, flyttede hjemmefra for 4 år siden... det hele kørte bare!! og så for 1 år siden faldt det hele på gulvet! Var træt af uddannelsen, og droppede ud inden jeg fik den færdiggjort... for nyligt blev lejligheden så også opsagt. Hele mit liv havde jeg taget hensyn til familien, venner... kort sagt en "mors dreng" der forsøgte at gøre alle tilfredse. Jeg trængte til at der skete noget nyt, og flyttede derfor fra provinsen til Kbh., og startede ny uddannelse, fik et miniature kollegieværelse... klar til at starte på en frisk!!
Her 3 måneder senere føler jeg mig mest af alt bare fortabt! Hvad er egentlig meningen med min tilværelse?? Jeg har endnu ikke fået nogle venner herovre, og den by jeg før ikke kunne komme hurtigt nok væk fra trækker i mig... besøger mine gamle venner, og familien så tit jeg overhovedet kan... tschh, så meget for uafhængigheden og det nye liv!
Jeg er stadig single (og har altid været det... sad, but the truth). Har altid været lidt af en enspænder, og de venskaber jeg har, har jeg haft længe og sætter stor pris på...lukker desværre bare ikke uden videre folk ind i mit liv; ja nogle kalder mig mistroisk, jeg selv kalder det kræsen.
Føler dagene er ens, at mit liv bevæger sig i én stor cirkel. Uddannelse, familie, venner - PLIGTER!! Jeg gør mig store tanker, men udretter så lidt, håber at jeg også en dag bliver lykkelig. Folk siger, at man skal leve i nuet... jeg foretrækker at dagdrømme, for virkeligheden er for trist. Hvad er meningen med netop mit liv... ensomhed??
Håber at mine sorte tanker mht. fremtiden en dag bliver gjort til skamme. Er bange for at ende mine dage, hvor mit eftermæle lyder: Eneboer, passede pligtopfyldende sit arbejde, ingen pårørende...!
Ja, kan godt se at ovenstående er noget usammenhængende, men er vel i en af de så omtalte livskriser, og har været det et stykke tid. Føler ikke at jeg kender mig selv...

ville gerne have skrevet et langt indlæg, men skal tidligt op til gruppearbejde, men vil gøre det kort. Jeg er en person der også tænker meget over værdierne i mit liv, jeg kan blive helt træt og rundtosset, men noget af det der har "hjulpet" mig videre hver gang jeg har haft et stop, så har det været min åbenhed overfor andre mennesker. Det er godt at være kræsen overfor dem man vil være kærester med, men det er nødvendigvis ikke altid godt at være reserveret overfor andre mennesker....de kunne vise sig at være inspirerende og dejlige personligheder....prøv at åbne lidt op og lær nogle flere mennesker at kende. Det åbner op for muligehder og inspiration, som du ikke troede du skulle kende til :-) Tro mig, jeg taler af erfaring

At tage dig lidt sammen, ja undskyld, men de gange, jeg har gået og været enlig, har det sq hjulpet på situationen, at komme UD, ikke nødvendigvis i byen fredag eller lørdag aften, men bare UD. De bedste -ifølge min erfaring- kærester finder du ikke nødvendigvis på diskotekerne, snarere ved busstoppet eller i køen i Funtex eller Takfa, eller et hvilket som helst andet sted, som man ikke ville forestille sig. -Jeg vil egentlig nok sige, at jeg har været hvor du er, er (heldigvis) kommet videre -på de råd, jeg lige har givet dig. Rigtig god vind herfra:o)

Du har nok hørt ordsproget "man ved først hvad man har, når man ikke har det mere!!!"
Jeg har selv været der hvor du er nu, og så tog jeg til syd Africa for at arb. som u-landsfrivillig i 8 md. og de sidste 2 md. var vi (jeg boede sammen med 3 andre danske piger som også var der for at arb. som frivillig) på safari, det foregik på en truck som var bygget om så der bag på var en stor kabine med sæder langs vindueskanten så vi kunne sidde deroppe og kigge på dyrene. Nå, men det jeg vil sige er at hvis man rejser ud så kan man bedre se tingene på afstand uden at blive påvirket af nogen/noget hjemmefra, og der ville en safari være perfekt, der er ca. 25 deltagere fra hele verden nogen som par andre som venner og andre igen alene, og man kommer til at opleve en masse utrolige dyr, mennesker og lande.
Jeg håber du kan bruge det til noget.
Med go' vind fremover hilsner fra Savanna

Du har som du også selv har indset spilt en stor del af din ungdom til ingen nytte, du tror livet kommer til dig...det gør den desværre ikke det er jeget som skaber liv, du skulle være blevet hjemme og gjort de ting færdige, som du ikke "gad",men nu er det desværre for sent for dig dit liv er fastlagt og der er kun en kurs....den samme som dine forældre havde...arbejde arbejde...ensomhed....ja en trist tilværelse.

Soulmate...!! Tydeligvis ikke min! Nå, men jeg giver dig ret i at tingene ikke bare kommer til én! Man skal selv tage initiativ, og det er jeg så småt ved...! Hvad mine forældres liv angår, det ved du naturligvis intet om!! Om mit liv er spildt, er jeg også den eneste der selv kan vurdere... livskvalitet er noget individuelt!
De ting du siger, får mig til at tænke på, om du ikke gør dig nogle af de samme tanker som mig... måske er du også i en eller anden form for livskrise, siden du svarer så ubehøvlet!? I don't know, og egentlig er jeg også ligeglad efter dét svar!
Nå, jeg fik givet svar på tiltale!:O) Til jeres andres svar, vil jeg sige: Er hermed taget til eftertanke!! Dét med at åbne op, og komme mere ud i det pulserende liv... se dét er råd jeg kan bruge til noget - og tak for det:O) Har selv tænkt de samme tanker, og har på det sidste også haft gang i "små projekter"!
Go' dag til jer alle!!

Og det er ikke kærlighed du behøver kære ven det er et ordentligt spark i røven så du kan finde vejen hen til hvor du skal være.
Jeg beklager hvis du synes jeg er for grov, men det hjælper tit bedre end et kærligt klap som man kun får det værre af.

Har følt mig deprimeret i flere år nu dog uden behandling og tro mig. Du skal nok komme videre! Det hele virker nu mørkt og nyttesløst men pludseligt kommer der lyst for enden af tunnellen. Hold hovedet højt og find nogle hobbyer hvor du også møder nogle nye mennesker. Skaber nogle nye bånd til nogle mennesker på dine præmisser. Det er hårdt men det er det du bla trænger til.
God vind fremover