"Sidste dages hellige" i nutidens verden
'Hvis mormonbevægelsen fortsætter sin nuværende vækst i USA, og befolkningstilvæksten fortsætter uændret, vil alle landets indbyggere være mormoner om 150 år, når mormonbevægelsen kan fejre trehundredåret for sin grundlæggelse,' regnede en statistiker i mormonkirken ud for nogle år siden.
Selv om det ikke var hensigten at denne udtalelse skulle tages alt for alvorligt, udtrykker den ikke desto mindre alt det der kendetegner mormonbevægelsen - optimisme, pågåenhed, velstand og tilvækst.
Da mormonkirken formelt blev grundlagt af Joseph Smith junior den 6. april 1830 i den nordlige del af staten New York, havde den blot seks medlemmer. I dag kan Utahs Mormonkirke, hvis officielle benævnelse er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og som er langt det største af flere mormonsamfund, opvise 5 millioner medlemmer i 81
lande.
Når mormonbevægelsen nævnes kommer mange sikkert til at tænke på nogle nydelige og alvorligt udseende unge mænd, der to og to går fra dør til dør for at omvende folk. De 30.000 mormonmissionærer, for det meste 19-20-årige unge mænd der tjener i to år i USA eller andre steder i verden, skulle efter sigende årligt døbe 200.000 nyomvendte. Utahs Mormonkirke hævder således at være et af de hurtigst voksende trossamfund i dag.
I en artikel om mormonernes missionærvirksomhed bemærker bladet Newsweek at for nyomvendte 'giver mormonbevægelsen en forventning om en mængde omsorgsfulde venner, en lære om en evig familie, og en nulevende profet der kan give dem vished i deres liv'. I vor tids hastigt omskiftelige samfund er dét at have familie og venner samt mulighed for at gøre personlige fremskridt og dét at have vished på det religiøse område, forhold der virker tiltrækkende og eftertragtelsesværdige. I denne henseende ser mormonbevægelsen ud til at have meget at tilbyde.
Hvert 'ward', der inden for mormonbevægelsen svarer til et sogn eller et stift, arrangerer med regelmæssige mellemrum boldspil, udflugter, sammenkomster, danseaftener og andre fælles aktiviteter hvor alle aldersklasser er velkomne. Familierne bliver opmuntret til at tilbringe mandag aften - den såkaldte familiehjemmeaften - sammen om studium, afslapning eller andet familiefællesskab. Kirken driver også sin egen bistandsorganisation til hjælp for trosfæller der er kommet ud i økonomiske vanskeligheder. Sådanne programmer, samt den imponerende række af kendte personligheder kirken kan tælle blandt sine medlemmer, som den tidligere guvernør George Romney, gruppen 'The Osmonds', spalteredaktøren Jack Anderson og flere andre, virker ikke blot meget tiltalende på mulige nye medlemmer, men får også medlemmer som måske er misfornøjede, til at tænke sig om endnu en gang før de bryder med kirken.
Den imponerende tilvækst, den materielle velstand, de kærlige familier, den moralske renhed, den sociale status og den respekt der står om kirken, gør alt sammen sit til at tegne et tiltrækkende og mønstergyldigt billede af mormonismen. Men 'biskopper og andre kirkeledere som tilbringer meget af deres tid med rådgivning, er sig meget bevidste at -ikke alt er godt i Zion-,' fortæller Leonard Arrington, der har skrevet om mormonkirkens historie.
For eksempel viser det offentliges optegnelser i Utah, hvor mormonkirken hævder at have 70 procent af befolkningen som medlemmer, at skilsmissetallene ligger over gennemsnittet på landsbasis, og at 7 ud af 10 teenagemødre bliver gravide første gang uden for ægteskab. Alle kirkens religiøse og sociale programmer har kun medført ganske få fordele for dens medlemmer. Det beslag sådanne programmer lægger på medlemmernes tid, kræfter og midler har snarere øget deres skuffelse og nedtrykthed. Selvmordstallene for både voksne og teenagere i Utah er højere end gennemsnittet på landsbasis, og blandt mormoner indtages der langt flere beroligende midler, ferietabletter og andre midler end i befolkningen som helhed.
Endnu en grund til bekymring blandt kirkeledere er de senere års tendens til at flere medlemmer bliver uvirksomme. Ifølge Arrington 'overværer 20 til 30 procent af dem der tilhører et middelklasse-'ward' slet ikke [gudstjenesterne]', og i menigheder der ikke hører til middelklassen, 'udgør de ligegyldige der slet ikke overværer gudstjenester, måske helt op til 50 procent'. Ikke desto mindre regnes disse med blandt de millioner kirken opgiver som medlemmer.
Det kan godt virke mærkeligt at de områder hvor mormonismen øver sin stærkeste tiltrækning - familieliv, ungdomsarbejde, omfattende kirkeprogrammer og lignende - også er de områder hvor den nu kommer ud for sine mest presserende problemer. Dette mærkværdige forhold skyldes mormonismens specielle opfattelse af Guds og menneskets natur.
'Gud selv var engang som vi er nu og er et ophøjet menneske og sidder på sin trone i hine himle,' har Joseph Smith forklaret. For mormonerne er Gud et herliggjort og fuldkomment menneske. Han har et legeme af kød og ben, men ikke af blod, og i dette legeme bor en evig ånd.
'Alle mænd og kvinder er . . . bogstaveligt Guddommens sønner og døtre,' har Joseph F. Smith, nevø til Joseph junior og præsident for kirken fra 1901 til 1918, skrevet. 'Mennesket blev, som ånd, undfanget og født af himmelske forældre og opdraget til modenhed i Faderens evige boliger, forud for vort komme til jorden i et fysisk legeme.'
Ifølge mormonernes teologi har alle mennesker altså været til som åndevæsener i himmelen før de kom til jorden. Formålet med at de kommer til jorden er at de kan blive prøvet, og hvis de består prøven vil de blive ophøjet og selv blive til guder med hver sin verden. Mormonerne tror altså at der findes ikke blot én, men mange guder, og at hver af dem hersker over sin egen verden. Brigham Young, kirkens anden præsident, har engang sagt: 'Hvor mange guder der er, ved jeg ikke. Men der har aldrig været en tid da der ikke fandtes guder og verdener, og da mennesker ikke gennemgik de samme prøvelser som vi gennemgår.'
Disse opfattelser forklarer hvorfor man lægger så stor vægt på ægteskab og familie. For trofaste mormoner betragtes det som en pligt at gifte sig og få så mange børn som de kan forsørge, og derved tilvejebringe fysiske legemer for andre ånder, der så kan komme til jorden. Deres ægteskab og familie skal besegles i templet 'for tid og evighed', for at de kan blive himmelske forældre og frembringe børn der er ånder. Når kirkens medlemmer engang åbent praktiserede polygami, hænger det nøje sammen med denne opfattelse.
Det kommer også til at stå klart hvorfor mormoner er kendt for at være hårdtarbejdende og præstationsbevidste hvad enten det drejer sig om uddannelse, politik eller forretning. Det er alt sammen en del af processen med evige fremskridt henimod det himmelske rige.
Tydeligt nok er der brug for andet og mere end Bibelen for at underbygge en sådan teologi. Den ottende af mormonernes trosartikler erklærer da også: 'Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt, som den er rigtigt oversat.' På den anden side har Joseph Smith om Mormons bog sagt at den er 'den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og [at] et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter end ved nogen anden bog'. Men Mormons bog er selv et oversat værk. Joseph Smith hævdede at have oversat den fra inskriptioner på 'reformeret egyptisk', prentet på guldplader (der nu for længst er forsvundet) som blev overgivet ham af engelen Moroni. Som en hjælp til oversættelsen skal han have fået et par særlige briller, 'Urim og Tummim'. Det er interessant at denne 'den mest korrekte bog på jorden' har undergået over 2000 ændringer i teksten siden den første gang udkom i 1830, og den indeholder omkring 27.000 ord - en tiendedel af bogen - der er citeret ordret eller med små ændringer fra den engelske 'King James-bibel', indbefattende nogle af dens oversættelsesfejl.
Yderligere to bøger betragtes også som betydningsfulde værker i kirken: Lære og Pagter og Den kostelige Perle. I disse bøger, der indeholder flere 'åbenbaringer' og oversættelser, udfærdigede Smith den indviklede teologi mormonerne har, deriblandt lærepunkter der ikke findes i Mormons bog, som for eksempel eksistensen af flere guder, flerkoneri, den sorte races forbandelse, dåb for de døde, samt talrige andre.
Mormonerne tror også at der stadig fremkommer åbenbaringer - for dem er himmelen ikke lukket. Kirkens præsident modtager som profet, seer og åbenbarer undertiden meddelelser eller svar på aktuelle spørgsmål, direkte fra Gud. En af de senere 'åbenbaringer' blev bekendtgjort af præsident Spencer W. Kimball den 9. juni 1978 og gik ud på at 'enhver værdig, troende mand i kirken kan modtage det hellige præstedømme . . . uden hensyn til race eller hudfarve'. Det gjorde ende på de stigende racemæssige spændinger inden for kirken der skyldtes at farvede, som indtil da var holdt ude fra præsteskabet, aldrig kunne nå det himmelske rige, ifølge mormonernes lære.S
Mormonerne holder af at citere denne udtalelse af Lorenzo Snow, deres femte præsident: 'Som mennesket er, var Gud engang, og som Gud er, kan mennesket blive.' Ved at anlægge dette syn sætter de deres egen ophøjelse og herliggørelse over det at hellige Guds navn og gøre hans vilje, sådan som Jesus gjorde. (Mattæus 6:9; Johannes 5:30) Dette kan i bedste fald være en selvoptaget og selvisk vildfarelse.
Jesus lærte sine disciple at bede således til Gud: 'Lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.' (Mattæus 6:9, 10) I dag henleder Jehovas vidner over hele verden folks opmærksomhed på Guds rige som det eneste middel der kan genskabe fred og harmoni. De ser frem til den tid hvor jorden vil være et genoprettet paradis under det messianske riges styre, den tid om hvilken der siges: 'Døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.' - Åbenbaringen 21:4.
[
Selv om det ikke var hensigten at denne udtalelse skulle tages alt for alvorligt, udtrykker den ikke desto mindre alt det der kendetegner mormonbevægelsen - optimisme, pågåenhed, velstand og tilvækst.
Da mormonkirken formelt blev grundlagt af Joseph Smith junior den 6. april 1830 i den nordlige del af staten New York, havde den blot seks medlemmer. I dag kan Utahs Mormonkirke, hvis officielle benævnelse er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og som er langt det største af flere mormonsamfund, opvise 5 millioner medlemmer i 81
lande.
Når mormonbevægelsen nævnes kommer mange sikkert til at tænke på nogle nydelige og alvorligt udseende unge mænd, der to og to går fra dør til dør for at omvende folk. De 30.000 mormonmissionærer, for det meste 19-20-årige unge mænd der tjener i to år i USA eller andre steder i verden, skulle efter sigende årligt døbe 200.000 nyomvendte. Utahs Mormonkirke hævder således at være et af de hurtigst voksende trossamfund i dag.
I en artikel om mormonernes missionærvirksomhed bemærker bladet Newsweek at for nyomvendte 'giver mormonbevægelsen en forventning om en mængde omsorgsfulde venner, en lære om en evig familie, og en nulevende profet der kan give dem vished i deres liv'. I vor tids hastigt omskiftelige samfund er dét at have familie og venner samt mulighed for at gøre personlige fremskridt og dét at have vished på det religiøse område, forhold der virker tiltrækkende og eftertragtelsesværdige. I denne henseende ser mormonbevægelsen ud til at have meget at tilbyde.
Hvert 'ward', der inden for mormonbevægelsen svarer til et sogn eller et stift, arrangerer med regelmæssige mellemrum boldspil, udflugter, sammenkomster, danseaftener og andre fælles aktiviteter hvor alle aldersklasser er velkomne. Familierne bliver opmuntret til at tilbringe mandag aften - den såkaldte familiehjemmeaften - sammen om studium, afslapning eller andet familiefællesskab. Kirken driver også sin egen bistandsorganisation til hjælp for trosfæller der er kommet ud i økonomiske vanskeligheder. Sådanne programmer, samt den imponerende række af kendte personligheder kirken kan tælle blandt sine medlemmer, som den tidligere guvernør George Romney, gruppen 'The Osmonds', spalteredaktøren Jack Anderson og flere andre, virker ikke blot meget tiltalende på mulige nye medlemmer, men får også medlemmer som måske er misfornøjede, til at tænke sig om endnu en gang før de bryder med kirken.
Den imponerende tilvækst, den materielle velstand, de kærlige familier, den moralske renhed, den sociale status og den respekt der står om kirken, gør alt sammen sit til at tegne et tiltrækkende og mønstergyldigt billede af mormonismen. Men 'biskopper og andre kirkeledere som tilbringer meget af deres tid med rådgivning, er sig meget bevidste at -ikke alt er godt i Zion-,' fortæller Leonard Arrington, der har skrevet om mormonkirkens historie.
For eksempel viser det offentliges optegnelser i Utah, hvor mormonkirken hævder at have 70 procent af befolkningen som medlemmer, at skilsmissetallene ligger over gennemsnittet på landsbasis, og at 7 ud af 10 teenagemødre bliver gravide første gang uden for ægteskab. Alle kirkens religiøse og sociale programmer har kun medført ganske få fordele for dens medlemmer. Det beslag sådanne programmer lægger på medlemmernes tid, kræfter og midler har snarere øget deres skuffelse og nedtrykthed. Selvmordstallene for både voksne og teenagere i Utah er højere end gennemsnittet på landsbasis, og blandt mormoner indtages der langt flere beroligende midler, ferietabletter og andre midler end i befolkningen som helhed.
Endnu en grund til bekymring blandt kirkeledere er de senere års tendens til at flere medlemmer bliver uvirksomme. Ifølge Arrington 'overværer 20 til 30 procent af dem der tilhører et middelklasse-'ward' slet ikke [gudstjenesterne]', og i menigheder der ikke hører til middelklassen, 'udgør de ligegyldige der slet ikke overværer gudstjenester, måske helt op til 50 procent'. Ikke desto mindre regnes disse med blandt de millioner kirken opgiver som medlemmer.
Det kan godt virke mærkeligt at de områder hvor mormonismen øver sin stærkeste tiltrækning - familieliv, ungdomsarbejde, omfattende kirkeprogrammer og lignende - også er de områder hvor den nu kommer ud for sine mest presserende problemer. Dette mærkværdige forhold skyldes mormonismens specielle opfattelse af Guds og menneskets natur.
'Gud selv var engang som vi er nu og er et ophøjet menneske og sidder på sin trone i hine himle,' har Joseph Smith forklaret. For mormonerne er Gud et herliggjort og fuldkomment menneske. Han har et legeme af kød og ben, men ikke af blod, og i dette legeme bor en evig ånd.
'Alle mænd og kvinder er . . . bogstaveligt Guddommens sønner og døtre,' har Joseph F. Smith, nevø til Joseph junior og præsident for kirken fra 1901 til 1918, skrevet. 'Mennesket blev, som ånd, undfanget og født af himmelske forældre og opdraget til modenhed i Faderens evige boliger, forud for vort komme til jorden i et fysisk legeme.'
Ifølge mormonernes teologi har alle mennesker altså været til som åndevæsener i himmelen før de kom til jorden. Formålet med at de kommer til jorden er at de kan blive prøvet, og hvis de består prøven vil de blive ophøjet og selv blive til guder med hver sin verden. Mormonerne tror altså at der findes ikke blot én, men mange guder, og at hver af dem hersker over sin egen verden. Brigham Young, kirkens anden præsident, har engang sagt: 'Hvor mange guder der er, ved jeg ikke. Men der har aldrig været en tid da der ikke fandtes guder og verdener, og da mennesker ikke gennemgik de samme prøvelser som vi gennemgår.'
Disse opfattelser forklarer hvorfor man lægger så stor vægt på ægteskab og familie. For trofaste mormoner betragtes det som en pligt at gifte sig og få så mange børn som de kan forsørge, og derved tilvejebringe fysiske legemer for andre ånder, der så kan komme til jorden. Deres ægteskab og familie skal besegles i templet 'for tid og evighed', for at de kan blive himmelske forældre og frembringe børn der er ånder. Når kirkens medlemmer engang åbent praktiserede polygami, hænger det nøje sammen med denne opfattelse.
Det kommer også til at stå klart hvorfor mormoner er kendt for at være hårdtarbejdende og præstationsbevidste hvad enten det drejer sig om uddannelse, politik eller forretning. Det er alt sammen en del af processen med evige fremskridt henimod det himmelske rige.
Tydeligt nok er der brug for andet og mere end Bibelen for at underbygge en sådan teologi. Den ottende af mormonernes trosartikler erklærer da også: 'Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt, som den er rigtigt oversat.' På den anden side har Joseph Smith om Mormons bog sagt at den er 'den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og [at] et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter end ved nogen anden bog'. Men Mormons bog er selv et oversat værk. Joseph Smith hævdede at have oversat den fra inskriptioner på 'reformeret egyptisk', prentet på guldplader (der nu for længst er forsvundet) som blev overgivet ham af engelen Moroni. Som en hjælp til oversættelsen skal han have fået et par særlige briller, 'Urim og Tummim'. Det er interessant at denne 'den mest korrekte bog på jorden' har undergået over 2000 ændringer i teksten siden den første gang udkom i 1830, og den indeholder omkring 27.000 ord - en tiendedel af bogen - der er citeret ordret eller med små ændringer fra den engelske 'King James-bibel', indbefattende nogle af dens oversættelsesfejl.
Yderligere to bøger betragtes også som betydningsfulde værker i kirken: Lære og Pagter og Den kostelige Perle. I disse bøger, der indeholder flere 'åbenbaringer' og oversættelser, udfærdigede Smith den indviklede teologi mormonerne har, deriblandt lærepunkter der ikke findes i Mormons bog, som for eksempel eksistensen af flere guder, flerkoneri, den sorte races forbandelse, dåb for de døde, samt talrige andre.
Mormonerne tror også at der stadig fremkommer åbenbaringer - for dem er himmelen ikke lukket. Kirkens præsident modtager som profet, seer og åbenbarer undertiden meddelelser eller svar på aktuelle spørgsmål, direkte fra Gud. En af de senere 'åbenbaringer' blev bekendtgjort af præsident Spencer W. Kimball den 9. juni 1978 og gik ud på at 'enhver værdig, troende mand i kirken kan modtage det hellige præstedømme . . . uden hensyn til race eller hudfarve'. Det gjorde ende på de stigende racemæssige spændinger inden for kirken der skyldtes at farvede, som indtil da var holdt ude fra præsteskabet, aldrig kunne nå det himmelske rige, ifølge mormonernes lære.S
Mormonerne holder af at citere denne udtalelse af Lorenzo Snow, deres femte præsident: 'Som mennesket er, var Gud engang, og som Gud er, kan mennesket blive.' Ved at anlægge dette syn sætter de deres egen ophøjelse og herliggørelse over det at hellige Guds navn og gøre hans vilje, sådan som Jesus gjorde. (Mattæus 6:9; Johannes 5:30) Dette kan i bedste fald være en selvoptaget og selvisk vildfarelse.
Jesus lærte sine disciple at bede således til Gud: 'Lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.' (Mattæus 6:9, 10) I dag henleder Jehovas vidner over hele verden folks opmærksomhed på Guds rige som det eneste middel der kan genskabe fred og harmoni. De ser frem til den tid hvor jorden vil være et genoprettet paradis under det messianske riges styre, den tid om hvilken der siges: 'Døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.' - Åbenbaringen 21:4.
[