Satte vores forhold på spil pga. sygelig behov for bekræfelse!!!!

Jeg er en kvinde på 31 år.
Min kæreste og jeg har kendt hinanden 14 måneder og boet sammen i de 7.
Siden vi flyttede sammen begyndte jeg at bemærke at han var noget hemmelighedsfuld med sin mobil og pc. Jeg tog tit emnet op, som hver gang endte med, at han blev meget vred og gav mig skylden. Jeg endte med at beslutte mig for at forlade ham hvis han ikke smed alle kortene på bordet.
Han har nu prikket hul på bylden, hvilket er en stor lettelse for mig men også et chok.
Han fortæller mig, at han aldrig har følt sig som noget særligt, forældrene har haft store forventniger til ham som han ikke kunne efterleve.
Nu er han leder af et firma og føler han er "noget" gennem sit stilling.
Han skriver flatterende og lidt perverse mails samt sms'er til piger han ikke kender, gamle flammer samt kunder.
Han fortæller at hans mål/hensigt med korrespondancen er at få en scoring i mål. Han er villig til at skrive hvad som helst og sågår aftaler han tidspunkter og steder de skal mødes. Når pigen har sagt "ja" bliver han tilfredstillet og udgår efterfølgende at mødes med hende. Han siger han aldrig har træffet nogen af pigerne mens vi har væres sammen.
Han siger han ikke forstår hvorfor han gør det og ville ønske han kunne lade være.
Når han skriver med pigerne tænker han " hvorfor gør jeg det? -jeg får jo alt hjemme hos min kæreste"
Men han kan bere ikke lade være. Han kan ikke undvære opmærksomheden og vil gøre alt for at pigerne vil "have ham". Han føler sig dejlig og lækker når pigerne bliver med med at skive med ham og sender billeder af sig selv.
Når han har aflyst kan han finde på at foresætte korrespondancen med samme pige og planlægge noget nyt "bare de vil ha' ham" som han siger.
Jeg har ringet til en af pigerne, uden min kæreste vidste det. Hun sagde at de havde haft kontakt i 6 måneder men havde endnu ikke truffet hinanden. De var dog gamle kærester, men havde ikke set hianden mens jeg har været sammen med ham.
Ydermere fortæller han at han tænder på pigernes respons sexuelt. Jeg formoder han vælger at ornanere til samtalerne.
Jeg elsker ham og har valgt at prøve at tro på hans forklaringer og er villig til at hjælpe ham. Han er også selv villig til at gå i terapi.
Men nu er det jeg har brug for noget vejledning.
Kende du til denne form for mani?
Kender du en god psykolog?
og havd kan JEG gøre? -både for ham men også for mig selv??
Jeg har jo længe troet han var mig utro og er da stadig lidt usikker på hvad sandheden
er....
Tak for hjælpen
Hilsen en kvinde der elsker sin kæreste.

Kære Kvinde 31
Godt du opdagede det så tidligt i jeres forhold. Og dejligt at han virker oprigtig ærlig i hans forklaringer. Han har et problem, som kun kan afhjælpes af terapi. Han er afhængig af sex-opmærksomhed - og som han ellers udtrykker det, at han har brug for hele tiden af blive bekræftet i, at han er god nok som mand, tiltrækkende osv.
Du virker til at tage det roligt og fornuftigt trods chokket og afsløringen. Godt gået!
Og fordi du elsker ham så højt, håber og tror jeg, at jeres forhold nok skal lykkedes, hvis han får hjælp til at ændre handlemåde.
Jeg har selv kendt en mand i 4 år...og først for sent opdagede jeg, at han var afhængig af porno, tlf.sex og you name it. Og i vores tilfælde gik det ud over sexlivet, fordi han anklagede mig for at være nymfoman (virkeligheden var jo bare, at jeg trængte til et normalt sexliv), men et normalt sexliv tændte ham slet ikke (normalt sexliv er her ikke ment som et kedeligt sexliv - jeg var med på alt, men mange mænd synes ikke, at det frækt, når kæresten er vild og hot).
Problemet var, at han ikke ville indrømme det. Så desværre måtte jeg droppe ham. Lidt øv, men han havde også et frygteligt temperament, så jeg har alt i alt ikke mistet så meget.
Fat mod. Husk at forlange at din sambo søger hjælp.
Bedste hilsner
Hende der II

Jeg tror du bliver bedraget. Jeg har selv kørt den der, med altid at ha et par piger gående på mobilen. Min eks pirkede selv til mig, hvilket man jo altid overreagerer på. Og hans bortforklaringer lyder som noget jeg kunne have fundet på i den situation. Så herfra skal der ikke lyde særlig megen brodersolidaritet (sorry mate). Om han så skulle bære på det ekstreme behov for bekræftigelse, så kan jeg som mand godt afsløre at der ikke er langt fra tanke til handling, hvis den pludselig byder sig, og du er ude af syne. Så det er op til dig om du kan elske ham alligevel, umiddelbart tvivler jeg på den løsning, men lad mig høre om præcis et år fra nu... ergo ca.1 nov.´08. Skriv på: morten.engmark@gmail.com
- Jeg gider en middag hvis i stadig er sammen!

Hej dig
Dejligt med et maskulint indlæg. I er jo nok de bedste til at svare. Nu har jeg jo selv haft problemet inde på livet...og tænker på, hvad er årsagen til at du søger "noget frækt", når du selv er/har været i forhold. Kan du ikke komme med en kort forklaring? Please.
Knus Hende der II

nej, det er ikke rart, det du oplever, det forstås.
Dog ser det ud til at han er gået længere med dig end med de andre. Han har turdet gå så nær, at I bor sammen. Det tolker jeg positivt, og for ham som et stort skridt.
Men, som du selv giver udtryk for, er det chokerende at opdage han har et pseudoliv ved siden af. Igen: at han vil gå i terapi er et stort skridt! Og en klar erklæring til dig, mener jeg.
Sandheden, tror jeg faktisk ikke han selv kender. Han forstår nok dårligt selv sit pinlige handlemønster. Endnu. En dygtig terapeut/ psykolog vil hjælpe ham på vejen igennem det. Men også kun en dygtig een! Så vær omhyggelig med at checke referencer og vurdere om I (ja, jeg mener I) finder at behandlingen/terapien giver fremskridt, og større selvfølelse og selvværd for din kæreste - UDEN at det tager fra dig.
Terapeuten må være meget opmærksom på at din kæreste er i en relation, og at der skal være plads og rum for dig også i hans proces. Ellers "giver" jeg max eet år yderliger til jeres forhold. Så hensyn til dig i dette er en lige så stor faktor som hans udvikling.
Hvad han gør, og hvorfor, er noget man skal dybere i for at byde fornuftigt ind på.
Min umiddelbare reaktion er, at han ikke har sin selvfølelse i orden. Han kan ikke mærke sig selv godt nok, og bruger andre som redskab til at skabe en pseudotilfredsstillelse (at de "bider på", og han føler en tilfredsstillelse = kan mærke "noget").
- om han onanerer el. ej, anser jeg ikke for et afgørende forhold, da jeg mener det er problemstillinger der ligger dybere i hans personlighed end i sexualiteten.
Jeg tror også du gør klogt i at vurdere hvor glad du er for ham. Du er ret ung endnu, og hans proces vil tage fra 1 til flere år. Og hvem han er, når han kommer ud på den anden side, kan han end ikke selv vide endnu. Det kan ske at I får et dybere og mere nært forhold, men det kan også gå den anden vej, at I "vokser fra hinanden". For der hvor han er i dag med sig selv, er han så lidt forløst (kender sig selv so lidt), at han reelt ikke kan tage stilling til f.eks. at skabe en familie med dig. Og vil du vente på det? Det er helt og holdent din vurdering.
Men vær åben for at justere din holdning hen ad vejen, sæt nye tidshorisoneter, evt. sammen, og vurder så, f.eks med 3-4 måneders intervaller, om det også holder for dig, at fortsætte sammen.

helt skægt at læse hvordan det kan se ud fra mandens side *S*G* - herligt forløsende.
Een lille vinkel ku jeg dog tænke mig at bringe ind: at der er mennesker der lever i polyamori. Også skjult. Dvs. at den ene part elsker og bor med sin kæreste/ægtefælle, men har elskere/inder (på skift) ved siden af, i årevis, uden nogen sinde at have lyst til at forlade sin elskede.
Jeg ser dog ikke at det er relevant i tråd-læggerens tilfælde... Så blot ment som lille ekstra vinkel på "alternative" former for kærlighed ;o)

måske nogle skulle tænke over det !!
Men sjovt nok så har selvsamme folk travlt med at se ned på muslimske mænd og deres åbenlyse flerkoneri :-)

meget enig i det råd du giver. Det er vigtigt, at hun vudere, hvor meget hun holder af ham.
Det koste at holde af en som er fucked up og så skal man vudere om det i sidste ende er prisen værd.
vh anonym

..og dog. Det er da sikkert den pure sandhed, men det gør ham edermame ikke mere rask i hovedet.
Hvad skal du til psykolog for? For at leve med hans "sygdom"? Det er da bare "Bjarne 4 år" Tror ikke det er noget, der kan diagnoseres. LØB!!!

du tænker nok på polygami: flerkoneri, dvs. ægteskab med flere.
Polyamori er ikke omfattet af lovgivningen, og kan derfor heller ikke være forbudt ;o)