Sandslotte i himlen

Jeg tænder et lys og beder en bøn
imens mine tanker går tilbage.
Barnelatter, tindrene øjne
små skæve tænder
næsen løber, men du vil ikke stoppe
din leg i sandet ved havets bølger.
Spande, skovle og masser af vand
langsomt stiger fra sandet et slot
med pinde og sten som er nøjsomt sat
du stopper lidt op og gnider din næse.
Solens stråler bleger langsomt bort
jeg tager din hånd, vi går stille bort
i morges skal sandhedens time mødes
du er træt selv om du kæmper godt.
Du forstod at intet varer ved
du havde mod mens jeg gik ned
det var mig der skulle trøste dig
men du gjorde så meget for mig.
Du gav mig din barndoms uskyldige tro
så jeg for et kort øjeblik faldt til ro
intet er fair når skæbnen slår ned
kunne jeg blot trylle fik du dit liv.
Jeg tror at du oppe i himlen et sted
stavrer omkring med din spand og din ske
mens du nynner og bygger i fred
små sandslotte med glimt af solen et sted.

...
Uh det gjorde ondt!
"Jeg tror at du oppe i himlen et sted
stavrer omkring med din spand og din ske
mens du nynner og bygger i fred
små sandslotte med glimt af solen et sted."
...tror jeg også
Tak for billedet, tak for lindringen.

Jeg har ikke andre ord -
Du rammer hjerter sonna - dybt
guller

Det var godt nok smukt og dybt. Har kuldegysninger over hele kroppen.
Du har noget på hjertet at få det ud sådan her er en gave knus