9tilføjet af

Sand gudsfrygt fører til lykke.

Lykken kommer ikke let og ubesværet. Virkelig lykke afhænger af at man træffer de rette valg, gør de rigtige ting og holder sig fra de forkerte. Skaberen, Jehova Gud, har givet os sit ord, Bibelen, for at vi kan lære hvordan vi opnår den bedst tænkelige livsform. Ved at søge og følge Jehovas ledelse, og derved vise gudsfrygt, kan vi opnå sand tilfredshed og lykke. I Salme 112:1 står der: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Jeg kan også

Elsker man sandheden er man sand tilfredsstillet i sandheden.
tilføjet af

Din kritik skyldes mangel på forståelse

tilføjet af

så sandt

Hvad er også pointen med at tale om Gudsfrygt, når det er en menneskelig organisation man frygter.
JV kan godt lide at fremhæve hvordan de lever mere syndfrit på grund af deres Gudsfrygt.
Personligt tror jeg at sandheden er at uden den meget strikse kontrol fra vagttårnet og JV-kredsene ville der nok være flere der syndede i åben dagslys.
Det kan jo være svært at bevise, men der er nok en grund til at JV'ere skal til alle de møder hele tiden, at de kun må studere Bibelen i JV's vinkel, og at de altid ved lige præcis hvad de skal sige på standard henvendelser.
Omkring blod og udstødelse har vi også at gøre med regler som JV har sat i plads for at holde folk i skak (min mening), og er der den mindste smule menneskelighed i folk så frygter man den dag hvor den ikke guddommelige, men helt menneskestyrede organisation siger at man skal udstøde et elsket familie medlem, eller lade sit barn død af mangel på blod.
mvh multani
tilføjet af

Der er faktisk umenneskeligt andet, end at FRYGTE

´

Dogmernes krav hos JW/WTS -
Du nævner BLOD og Kravet ved Udstødelse og heri kan vi ikke være mere enige - Men jeg ved også, at det der er mest invaliderende, er frygten for Harmagedon, der sidder i kropppen mange år efter man evt. har forladt "spændetrøjen" - Så Jo MAN kan i den Grad kalde det GUDSFRYGT - Men Skabt uden rimelig belæg i Bibelens Ord - af mennesker der enten er kolde i r*ven - eller også er de simpelthen Sadister og Narcissister/Egocentrikere om en hals.
Jeg tør væde på, at de lempelser der er sket f.eks. indenfor "Modtagelse af
Blodprodukter" har været lempelser ledelsens familier har haft behov for skulle ske!
Der står jo ellers skrevet:
....... 1.Joh. 4:17-18 .......
”Dermed er kærligheden blevet fuldkommet hos os, at vi har frimodighed på dommens dag.. Frygt er (derimod) ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud; thi frygt har med straf at gøre, og den, der frygter, er ikke blevet fuldkommet i kærligheden”,

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

et rigtigt godt skrift sted Jalmer :)

det viser jo bare igen, at ftg, ikke følger bibelen.

....... 1.Joh. 4:17-18 .......
”Dermed er kærligheden blevet fuldkommet hos os, at vi har frimodighed på dommens dag.. Frygt er (derimod) ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud; thi frygt har med straf at gøre, og den, der frygter, er ikke blevet fuldkommet i kærligheden”,
tilføjet af

Nej ftg - Kritikken sidder lige i øjet - Bravo Jan

´

Godt skrevet - Eminent forståelse! 😃
[s][s][s][s]
Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

JV er en terrororganisation

De terroriserer bare deres egne medlemmer istedet for nogen udenfor organisationen.
De er IHHHH så flinke når de får nogen nye i saksen - indtil de har lokket vedkommende til at blive medlem - derefter er det slut med den sociale kontakt - for der er jo ikke mere at vinde så de skal videre til en ny enke som de har fundet via dødsannoncerne.
Ligeledes er det et stikkersamfund hvor ingen kan vide sig sikre for at blive stukket af deres bedste venner. Det giver nemlig prestige og tillidshverv at stikke andre - og en plads på rækken foran i rigssalen betyder ALT.
Så JV er helt omvendt af alle andre foreninger.
Normalt har man det godt i sin forening og kan føle sig tryg iblandt sine venner. Når man er ude i samfundet skal man eventuelt passe lidt mere på.
I JV er det omvendt. Inden man går ind i rigssalen skal man tage sit lalleglade tandpastasmil på og se "cool" ud. På samme tid skal man være opmærksom på om nogen af de andre viser tegn på at være kritiske - det skal huskes til en stikkerrapport til de ældste.
Man skal for alt i verden undgå SELV at ligne en som er kritisk overfor noget af det som sekten selv fremfører - for så bliver man selv stukket.
Når man er ude i det fri samfund og når der ikke er andre JV'ere i nærheden, kan man slappe af.
Komplet omvendt - ikke?
Har man venner inden for JV behøver man ikke fjender.
Det må godt nok være et hårdt liv at være JV.

JensenK
tilføjet af

Nå!

Tjah, dig om det.
tilføjet af

Gudsfrygt/lykke?

Hejsa jalmar

Ja det er et godt skriftsted du har fundet. Og et eks. på lykke er, at læse sådanne skriftsteder uden JV ordende dundrende inde i hovedet. At læse dem kvit og frit giver glæde.
At være JV og leve i frygt for Gud. Jeg kom til at tænke på, at man tonser afsted i livet, hele tiden med det for øje, at holde hans bud, holde hans bud, holde hans bud, holde hans bud osv osv osv osv.
Man stopper ikke op, og tænker over at lykken faktisk kommer når man funderer over, går i dybden med og undersøger hans ord. På sin egen måde. At det at frygte Gud, overtager fuldstændig ens positive udvikling i sit forhold til Gud. For frygten for at overtræde, er den styrende faktor. Faktisk er frygten langt mere styrende, end noget som helst andet i den sekt.
Man mødes i rigssalen, man læser al den litteratur man kan overkomme, man forkynder, og har i det hele taget travlt med kun at tænke i JV baner. Dvs, at organisationen gør alt hvad de kan, for at holde vidnerne så travlt beskæftiget, at de ikke har tid eller finder tid til at stoppe op og meditere over det de lærer. Det får simpelthen ikke tid til at bundfæste sig. De gentager alt. Og det kører som en fast plade, i den samme rille, altid.
Nogen kan ikke holde til presset, og der stopper de op og tænker selv. Andre begynder at ane at noget er helt galt, og der stopper de op og tænker selv.
Lykke og frygt hører overhovedet ikke sammen. Frygt bremser kærligheden. Nu siger JV godt nok, at det er den sunde frygt. Men kan frygt på nogen måde være sund?
Respekt ville nok være et langt bedre ord at benytte i denne sammenhæng.
Jeg frygter ikke længere Gud. Mit liv er ikke længere styret af frygt. Hvilken lettelse og befrielse. At elske Gud for det han har gjort, for det han gør, vækker en kærlighed, der gør at man automatisk, med glæde følger hans bud. Og egentlig er der jo ikke mange. At elske sin næste som sig selv og Gud. Dækker det ikke det hele?

Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk
Ps, jalmar, jeg så du skrev at du eventuelt ville trække dig fra sol. Håber jeg virkelig ikke du gør. Du vil være rigtig meget savnet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.