Samfundsproblemet og venstefløjen

Attentatet.
Er der noget i den debatform, som praktiseres inden for venstrefløjen og blandt modstanderne af den stramme udlændingepolitik, som kan give næring til fanatikernes brug af politisk vold?
Når man læser mailen fra gruppen med det forskruede navn grænseløse Beate, står det klart, at den mener at have en højere moralsk ret til at bryde demokratiets spilleregler og udsætte en familie med to børn for livsfare. Denne højere moralske ret er begrundet i, at regeringen repræsenterer en så renlivet ondskab, at den må bekæmpes med alle midler.
Her er ikke skyggen af argumentation tilbage i udlændingedebatten. Ikke en flig af anerkendelse af, at tilhængerne af den stramme linje kan være båret af en ægte bekymring for den samfundsudvikling, som fortidens udlændingepolitik skabte. Ingen forståelse for, at denne linje har et meget stærkt demokratisk mandat. Alt reduceres til onde og umenneskelige motiver.
Netop her burde selvransagelsen sætte ind hos de almindelige modstandere af den stramme udlændingepolitik. De forsvarer på ingen måde politisk vold, men de har en særlig forkærlighed for den moralske mistænkeliggørelse i deres debatform. Dagbladet Politiken kan tjene som eksempelsamling.
Den politiske debat bør ikke føres på en måde, som kan give fanatikerne bare antydning af legitimering af deres modbydelige handlinger. Det er ikke gratis for demokratiet, at man groft smæder politiske modstanderes motiver.
Ved at fremstille Rikke Hvilshøj som moralsk ond gjorde man hende mere sårbar over for politisk vold.

mere end godt er.
Du spørger dog også om "(...)der [er] noget i den debatform, som praktiseres inden for venstrefløjen og blandt modstanderne af den stramme udlændingepolitik, som kan give næring til fanatikernes brug af politisk vold?"
Ja, det er jeg bange for at der muligvis er. Det skal dog siges at jeg ikke vil gå så langt som at sige at de elementer, der er i visse venstrefløj-fraktioner legitimerer politisk vold eller vold i det hele tager - heller ikke set fra et venstrefløjsk perspektiv. Dét er åbenlyst for enhver, formoder jeg.
Men ja, dét at (vi på noget af) venstrefløjen tror på udenomsparlamentarisme som et værdigt supplement til parlamentarismen, kan godt lede til mere ekstreme former for "udemokratisk og/eller hyperdemokratisk virke", såsom vold.
Det samme gælder dog for, lad os bare holde fast ved termerne, højrefløjen; dvs. i denne sammenhæng de meget sammenbidte af multietnicitet-modstanderne.
Personligt kan jeg ikke i tilstrækkelig grad udtrykke min foragt for ildspåsættelsen og lignende eksempler på politisk aktivisme. Men samtidig kan jeg ikke argumentere mod politisk aktivisme (også den udenomsparlamentariske slags) - og jeg ville heller ikke undvære den.

mvh, dppl
(p.s. Jeg er udemærket klar over at du ikke havde forventet et reelt svar på dine spørgsmål - men jeg føler mig generøs idag.)

Ikk?
Der er så meget råddenskab til i Danmark!
At vi ikke tåler alle sandheder ,,,,

Det er kendetegende for den yderste venstrefløj, at den mener at have ret til at bruge ikke demokratiske midler til at forsvare demokratiet. Det er meget paradoksalt, men venstrefløjen har aldrig rigtigt forstået havd demokrati er.
Da statsministeren og udenrigsministeren blev udsat for et overfald på Christiansborg, blev det forsvaret af vensterfløjen og specielt repræsentanter fra enhedslisten.
I et demokrati er det argumenter og respekten for andres holdninger og ret til at mene noget andet end man selv gør, som er det bærende element.
Hvorfor kan venstrefløjen ikke holde sig til dialog og debat istedet for at overfalde folk med andre politiske holdninger?
Venstrefløjens aktivisme er i dag en trussel mod det danske samfund på lige fod med ekstremiske muslimers forsøg på at knægte vores frihed.