rædselsbillede ved ledighed og kontrol

Hvis de blå fortsætter og retorikken ligeså, så får vi det her billede:
Krisen gør at flere fyres. De stærke bliver tilbage. Når de svagere har fået fyresedlen får de et stempel: udstødt. for så bidrager man ikke længere positivt til samfundet og er blevet en nasser og doven. Den offentlige retorik gør at de udstødte mister sit selvværd hen ad vejen, når de har hørt på det længe nok. Men arbejdsløsheden gør, at man skal have højt selvværd for at klare sig, så det gør det dobbelt så svært.
Stramningerne i kommunerne gør at kontrollen med mennesker også bliver strammere. At det offentlige sygeliggør mennesker fordi de er blevet arbejdsløse er rent ud sagt noget lort. Og "syge" mennesker taler man meget nedsættende og omklamrende til (behandler som børn) hvilket er lige så slemt, som andre former for udstødelse. Man behandles ikke længere som en ligeværdig - man er ikke længere "med", - og dette skaber aggression. Aggressionen må man æde i sig, for ellers tages rettighederne fra en. Og da der ikke er jobs at få, og ikke længere plads til andre end de allerstærkeste, er der kun gaden tilbage. Hvorfor mon der er så mange voldssager i kommunerne?
Dette scenarie vil vokse, hvis vi ikke lærer at behandle hinanden med lidt mere respekt.

Krisen fortsætter, forværres ved at ledigheden eksplodere nu hver 38 er overflødig.
Sygefraværet er også steget eksplosivt, for de tilbageværende skal arbejde mere.
Der skabes A og B-hold, da løntilskud og kontanthjælp arbejdere overtager de faste stillinger.
Udgifterne til en bolig kommer op i hidtil uset niveau.
Med alle de nye efterisolerings(grønne job) krav er gamle boliger hårdt ramt.
I lejebolig bliver regningen selvfølelig lagt oven i huslejen.
Nu er det kun de virkelig rige der har bil, så mobiliteten er væk.
Smid valgkortet ud..