religiøs fænomenologi i hverdagsstemninger
Jeg har spekuleret lidt over religiøsitet i hverdagen ! Om jeg burde begynde at bede oftere, men den kristne religion har ikke været en aktiv del af den familiære tradition som jeg kender den, min oldemor bad og var meget troende. Men faktisk har jeg ikke haft kontakt til min familie i et stykke tid og det er osse en halvsøsterfamilie så vi er lidt løst knyttede, faktisk står jeg meget alene som dansker og menneske som nok også mange andre gør, og oplever ikke meget familiemæssig kærlighed og sammenhold i hverdagen i det Danmark jeg kender.
Som danskere har vi pt for lidt kærlighed og sammenhold i Danmark !
Mange er bekendt med oplevelsen af religiøsitet, stemningen af frelsthed og den forpligtende sfære den har. Religiøse stemninger forudsætter generelt en tryghed, omgivelser med ro og tryghed men religiøse stemninger kan også opstå via bøn, faste og ved kriser som religionsvanvid eller bare en religiøs stemning og ved intellektuelle refklektioner.
I henhold til neurologiske scanninger er det frontallapperne der udøver en øget aktivitet og ved stimulation af frontalpandelapperne afhængigt af den enkeltes holdning oplever den enkelte en specifik religiøs stemning relaterende til diverse religiøse og andægtige fænomenologier og begreber; (om frontalpandelapperne er mere modtagelige for et specifikt spektre af ultralyd eller andre frekvenser er påstået af indtil flere og det er måske sådan nogle frekvenskombinationer der som gudsgivne naturfænomener der har medført at der hos nogle er opstået mirakler som budskaber og åbenbaringer.
Imidlertid er der i det europæiske hverdagssamfund så mange situationer hvor samfundsaktiviteter og kulturelle og andre indput forstyrrer og afbryder stemningsholdbarhed og kræver en anden nødvendig nærværelse; reklamer, musik, snak og sladder, mode, pligter, visuelle fremstillinger. Hvilket i den forbindelse ikke var tilfældet i den udstrækning og det omfang ved den kristne religions begyndelse og hvorfor disse begivenheder kan formodes at have en ikke relevant relation til den essentielle kristne religion og den religiøse kristne hverdag❓
Da kristendommen som institutionel og organiseret religiøs fænomenologi var mere ny end nu organiseredes fx klostertraditionen og dens europæiske organisering og værdibegreber relaterede til dette faktum at kristendommen var ret ny. Og at det organisatoriske hiraki der er implicit i en struktureret religiøs fænomenologi fordrer og kræver at der er ledere og underledere, ancinitet og uddannelse samt medfører udvikling og dermed fx fornyelser samt fejltagelser.
Først i den tidlige europæiske krisgtendom var ordet, forkyndelsen og adfærden og diakonoen, senere kom skrifterne og den fokus på de teologiske skrifter som har karakteriseret en udstrakt del af den kristne institution.
(om skrifterne er ægte skal umiddelbart her være usagt, ordet og diakonoen kan repræsentere den kristne sociologi)
Kristendommens succes i europa medførte flere tilhængere, flere troende og i en sociologisk konteks medfører det beov for uddannelse og dannelse, dermed et behov for rum og hus.
Mens kristendommens etnologiske og etnografiske oprindelse er Mellemøstens samfundssocilogi hvor kultur og traditioner som en del af tilværelsen og den fællles forståelse har andre og fra den europæiske kulturtradition lettere eller mere afvigende forhold til grund, er der en udviklingsmæssig divergens og resultaterne er ikke umiddelbart at kristendom er præcis det samme i Mellemøsten som i Europa. De ressourcer som i Europa kunne tilføres den kristne organisation har måske på en gang både styrket kristendommen såvel
som det har degenereret og svækket kristendommen i Europa.
Oplevelsesreferencerne for religiøs kristendom er manifesteret i flere sociologiske konteksts der er den erfaringsbaserede kristendom, oplevelse af diakoni og dette fænomen næstekærlighed og der er diverse tekster, sange og beretninger om dette kristendom, diakoni og næstekærlighed samt i europa teksterne om de teologiske tekster og disses ordlyd og budskabsreferencer.
Så om det er relevant kan man opstille en relationsreference i forekomsten af religiøsandægtigheds oplevelse
1 stemningen af kristen andægtighed kan relateres til erfaring med diakoni
2 stemningen kan relateres til visuel komparativitet sammenligning
3 stemningen kan relateres til tekster
4 stemningen kan relateres til tekster om tekster
Hvad der ønskes fokus på er varighed, kvalitet og årsagssammenhæng vedrørende varighed og forløb af disse stemninger; hvorved der ønskes at definere en regel og sociokulturelt grundlag for kvalitativ religiøs stemning?? og i den forbindelse søge at påvise at fx musik reklamer og forhold i den europæiske hverdag kan have en indflydelse på den relevante kvalitet af dette fænomen religiøs stemning.
At den europæiske livstil og sociologi er nødsaget til at forholde sig til forudsætningerne for livskvalitet og at religiøse stemninger er en globalt internationalt humanitært fænomenologisk realiet og sociologisk behov.
Som det europæiske normal og hverdags samfundet er, er religiøs andægtighed måske noget nær en eksklusiv luksus? dette samfund med dets reklamer, grusomme nyheder, stress, forurening, dets krænkende grove påtrængende reklamer innoverende forurenende overforbrug og generelt en underlødige poetik.
Så hvor meget brug har man for oplevelse af religiøs andægtighed og hvordan får man tilfredsstillet sit behov uden at blive fanatisk. Det ville jo være skønt hvis man bare kunne gå til prædiken hver søndag eller efter behov; men er søndagsgudtjenesterne gode nok ?
Som danskere har vi pt for lidt kærlighed og sammenhold i Danmark !
Mange er bekendt med oplevelsen af religiøsitet, stemningen af frelsthed og den forpligtende sfære den har. Religiøse stemninger forudsætter generelt en tryghed, omgivelser med ro og tryghed men religiøse stemninger kan også opstå via bøn, faste og ved kriser som religionsvanvid eller bare en religiøs stemning og ved intellektuelle refklektioner.
I henhold til neurologiske scanninger er det frontallapperne der udøver en øget aktivitet og ved stimulation af frontalpandelapperne afhængigt af den enkeltes holdning oplever den enkelte en specifik religiøs stemning relaterende til diverse religiøse og andægtige fænomenologier og begreber; (om frontalpandelapperne er mere modtagelige for et specifikt spektre af ultralyd eller andre frekvenser er påstået af indtil flere og det er måske sådan nogle frekvenskombinationer der som gudsgivne naturfænomener der har medført at der hos nogle er opstået mirakler som budskaber og åbenbaringer.
Imidlertid er der i det europæiske hverdagssamfund så mange situationer hvor samfundsaktiviteter og kulturelle og andre indput forstyrrer og afbryder stemningsholdbarhed og kræver en anden nødvendig nærværelse; reklamer, musik, snak og sladder, mode, pligter, visuelle fremstillinger. Hvilket i den forbindelse ikke var tilfældet i den udstrækning og det omfang ved den kristne religions begyndelse og hvorfor disse begivenheder kan formodes at have en ikke relevant relation til den essentielle kristne religion og den religiøse kristne hverdag❓
Da kristendommen som institutionel og organiseret religiøs fænomenologi var mere ny end nu organiseredes fx klostertraditionen og dens europæiske organisering og værdibegreber relaterede til dette faktum at kristendommen var ret ny. Og at det organisatoriske hiraki der er implicit i en struktureret religiøs fænomenologi fordrer og kræver at der er ledere og underledere, ancinitet og uddannelse samt medfører udvikling og dermed fx fornyelser samt fejltagelser.
Først i den tidlige europæiske krisgtendom var ordet, forkyndelsen og adfærden og diakonoen, senere kom skrifterne og den fokus på de teologiske skrifter som har karakteriseret en udstrakt del af den kristne institution.
(om skrifterne er ægte skal umiddelbart her være usagt, ordet og diakonoen kan repræsentere den kristne sociologi)
Kristendommens succes i europa medførte flere tilhængere, flere troende og i en sociologisk konteks medfører det beov for uddannelse og dannelse, dermed et behov for rum og hus.
Mens kristendommens etnologiske og etnografiske oprindelse er Mellemøstens samfundssocilogi hvor kultur og traditioner som en del af tilværelsen og den fællles forståelse har andre og fra den europæiske kulturtradition lettere eller mere afvigende forhold til grund, er der en udviklingsmæssig divergens og resultaterne er ikke umiddelbart at kristendom er præcis det samme i Mellemøsten som i Europa. De ressourcer som i Europa kunne tilføres den kristne organisation har måske på en gang både styrket kristendommen såvel
som det har degenereret og svækket kristendommen i Europa.
Oplevelsesreferencerne for religiøs kristendom er manifesteret i flere sociologiske konteksts der er den erfaringsbaserede kristendom, oplevelse af diakoni og dette fænomen næstekærlighed og der er diverse tekster, sange og beretninger om dette kristendom, diakoni og næstekærlighed samt i europa teksterne om de teologiske tekster og disses ordlyd og budskabsreferencer.
Så om det er relevant kan man opstille en relationsreference i forekomsten af religiøsandægtigheds oplevelse
1 stemningen af kristen andægtighed kan relateres til erfaring med diakoni
2 stemningen kan relateres til visuel komparativitet sammenligning
3 stemningen kan relateres til tekster
4 stemningen kan relateres til tekster om tekster
Hvad der ønskes fokus på er varighed, kvalitet og årsagssammenhæng vedrørende varighed og forløb af disse stemninger; hvorved der ønskes at definere en regel og sociokulturelt grundlag for kvalitativ religiøs stemning?? og i den forbindelse søge at påvise at fx musik reklamer og forhold i den europæiske hverdag kan have en indflydelse på den relevante kvalitet af dette fænomen religiøs stemning.
At den europæiske livstil og sociologi er nødsaget til at forholde sig til forudsætningerne for livskvalitet og at religiøse stemninger er en globalt internationalt humanitært fænomenologisk realiet og sociologisk behov.
Som det europæiske normal og hverdags samfundet er, er religiøs andægtighed måske noget nær en eksklusiv luksus? dette samfund med dets reklamer, grusomme nyheder, stress, forurening, dets krænkende grove påtrængende reklamer innoverende forurenende overforbrug og generelt en underlødige poetik.
Så hvor meget brug har man for oplevelse af religiøs andægtighed og hvordan får man tilfredsstillet sit behov uden at blive fanatisk. Det ville jo være skønt hvis man bare kunne gå til prædiken hver søndag eller efter behov; men er søndagsgudtjenesterne gode nok ?