Politisk betonet retspleje afvises nu også i Højesteret
Omkring Brabrands boligselskabs forsøg på, at gøre kollektivt ansvar gældende mod forældrene til kriminelle indvandrerbørn, har lidt et velfortjent nederlag.
Fogedretten afviste ikke overraskende, at smide indvandrerne ud, da der ikke er juridisk belæg for, at kæde almen kriminalitet sammen med boligerne, hvilket er en forudsætning for, at der kan komme chikane på tale.
Forsøget er i sig selv et udtryk for et dilletantisk ledet boligforening, der nu gentagne gange har forsøgt sig med magtbrynde ved, at tvangspålægge domstolene, at kæde juridisk uafhængige handlinger sammen. Advokaten er ligeså tåbelig substansløst i sin procesførelse som boligselskabet.
Jeg selv beskrev boligselskabets forsøg på, at få Fogedretten til, at sætte familierne på gaden som en hovedløs gerning, da Fogedretten er bundet af exofficio forpligtigelsen til, at forkaste åbenlys uholdbare påstande ved afvisning.
Ligeledes beskrev jeg, at Vestre landsret ville komme til samme resultat som Fogedretten. Forsøget på, at indbringe sagen for Højesteret er ligeså substansløst i procesargumenterne.
Tilsvarende beskrev jeg, at Procesbevillingsnævnet ikke kan komme til et andet resultat, end Fogedretten og landsretten. I dag er afgørelsen fra Procesbevillingsnævnet så kommet, og ikke uventet kom de til samme resultat, at sagen ikke rummer principielle anbringender, hvorfor sagen afvises til Højesteretsprøvelse.
Brabrand boligselskab har stadig svært ved, at anerkende, at en retsstat ikke fører politisk betonet retspleje. Men det må de så lære at leve med, de kan jo søge psykolog hjælp eller psykiater, hvis problemet stiger dem for meget til hovedet.
Fogedretten afviste ikke overraskende, at smide indvandrerne ud, da der ikke er juridisk belæg for, at kæde almen kriminalitet sammen med boligerne, hvilket er en forudsætning for, at der kan komme chikane på tale.
Forsøget er i sig selv et udtryk for et dilletantisk ledet boligforening, der nu gentagne gange har forsøgt sig med magtbrynde ved, at tvangspålægge domstolene, at kæde juridisk uafhængige handlinger sammen. Advokaten er ligeså tåbelig substansløst i sin procesførelse som boligselskabet.
Jeg selv beskrev boligselskabets forsøg på, at få Fogedretten til, at sætte familierne på gaden som en hovedløs gerning, da Fogedretten er bundet af exofficio forpligtigelsen til, at forkaste åbenlys uholdbare påstande ved afvisning.
Ligeledes beskrev jeg, at Vestre landsret ville komme til samme resultat som Fogedretten. Forsøget på, at indbringe sagen for Højesteret er ligeså substansløst i procesargumenterne.
Tilsvarende beskrev jeg, at Procesbevillingsnævnet ikke kan komme til et andet resultat, end Fogedretten og landsretten. I dag er afgørelsen fra Procesbevillingsnævnet så kommet, og ikke uventet kom de til samme resultat, at sagen ikke rummer principielle anbringender, hvorfor sagen afvises til Højesteretsprøvelse.
Brabrand boligselskab har stadig svært ved, at anerkende, at en retsstat ikke fører politisk betonet retspleje. Men det må de så lære at leve med, de kan jo søge psykolog hjælp eller psykiater, hvis problemet stiger dem for meget til hovedet.