'Pingvinen' og andre pinligheder

Da jeg har folk til at plante spinatbede, for at jeg kan have nogen at træde i, synes jeg at jeg nu vil udlevere mig selv på det groveste. Under dække af total anonymitet, naturligvis.
Det var en aften/nat for ca. et halvt år siden jeg var blevet sat til at vente på den kødleverance der skulle komme mellem 01 og 02. Ventetiden blev lang. Jeg var færdig med de gøremål jeg havde. Jeg havde forsynet mig med en del mundgodt, og følte derfor moder natur kalde. Da jeg altid er lydhør overfor mødre, fulgte jeg naturligvis også moder naturs kald.
Da jeg havde fået skubbet bukserne ned om anklerne, opdagede jeg til min rædsel at der ikke var så meget som et frimærkestort stykke toiletpapir tilbage. Gode råd var dyre, og det første der faldt mig ind, var at trippe ind på damernes toilet for at forsyne mig. I bedste pingvinstil trippede jeg, stadig med bukserne nede om anklerne af sted. Da jeg var nået halvvejs derinde, og befandt mig på det eneste sted hvor jeg var disponeret for en evt kigger, stod den kvindelige leverandør af kødvarerne med åben mund og polypper og gloede på mig. Alt blod forlod mit hoved, men det så hun ikke da hendes blik havde en helt anden, og meget forkert retning, syntes jeg.
Af alt et menneske kan finde på at sige, valgte hun dette "Og her gik jeg og troede at jeg havde set al den elendighed der er at se".
Har du lignende pinligheder at fortælle, så vil jeg gerne sende denne som en opfordring. Og tro mig, jeg har selv så rigeligt at byde på...altså hvad pinligheder angår.
Mvh Vaskopperen

For en ordens skyld, og for at I ikke skal tro jeg overser eller ignorer svar, må jeg fortælle at jeg kun går på Internettet om formiddagen. Så, synes I at jeg er lidt vel lang tid om at svare, et så er dét grunden.
Mvh Vaskopperen🙂

Jeg var på vej op på loftet i en lille opgang - ved første sal er en gut ved at slæbe et mandshøjt køle-fryseskab op af trappen med en sækkevogn.
Det går selvfølgelig lidt langsomt så jeg tilbyder at tage ved i bunden af køleskabet, og nu går det deropad..
Det skal ind af døren på 2. sal og da han går baglæns med sækkevognen spørger han mig:
"er jeg nogenlunde fri af dørkarmen nu?" - jeg svarer: -"ja, det ser sgu ikke helt skeløjet ud, bare lige så forsigtigt ind"
At jeg af en eller anden grund valgte at bruge udtrykket 'skeløjet' om hans evner til at styre sækkevognen sikkert gennem døråbningen, fortrød jeg straks bitterligt...
Vel ankommet inde i entreen satte han sækkevognen op på højkant og stak hovedet frem og sagde tak for hjælpen - han var så skeløjet at begge hans øjne havde direkte retning ind på hver sin side af næseryggen - et guds under var det vel at han overhovedet kunne se noget som helst...
Jeg luskede hurtigt videre op på loftet og havde langt mere lyst til at finde mig et musehul at gemme mig i, end jeg havde lyst til at trække antennekabler....😖

Hahahaha, den slags kan godt nok give en temmelig lang pinlig tavshed.
Jeg oplevede noget lignende for lang, lang tid siden. Min tyske veninde havde desværre fundet en kedelig knude i sit ene bryst. Vi var derfor på sygehuset for at hun kunne få taget en vævsprøve. Ventetiden var lang, og vi sad og småsnakkede med andre pårørende og patienter.
Afdelingen min kæreste befandt sig på, var samme afdeling som kommende mødre befandt sig. Jeg talte specielt med én, som så lidt træt ud i ansigtet. Jeg spurgte så hvornår hun skulle føde. Havde hun været træt i ansigtet før mit spørgsmål, så blev hun da nærmest plejehjemstræt i det nu. Det viste sig at hun havde født, og faktisk bare var lidt 'rund i det'. Hendes tavse reaktion var dog intet imod den min kæreste kom med da vi kom på tomandshånd. Hun havde været vidne til optrinnet.
Silverback