Oppositionen er uenig om kommunerne
Efter flere uger med protester, strejker og blokader rykker slagsmålet om kommunernes budgetter nu for alvor ind på den landspolitiske scene. Oppositionspartierne vil gøre balladen til et hovedemne, når Folketinget i næste uge holder åbningsdebat, og venstrefløjspartierne forsøger at skabe samling om at kræve, at regeringen genforhandler aftalen om kommunernes økonomiske rammer næste år.
Kamp i kommunerne Kommunernes budgetter for 2007 skal vedtages inden den 15. oktober 2006.
Budgetlægningen i år vanskeligere end normalt. Måske den mest vanskelige siden den sidste kommunalreform i 1970.
Det skyldes, at kommunerne i år skal tage højde for tre store reformer, der træder i kraft 1. januar 2007:
For det første overtager kommunerne en række nye opgaver blandt andet fra amterne.
For det andet har vi fået en udligningsreform, der omfordeler milliarder af kroner kommunerne imellem.
For det tredje skal man i de nye kommuner harmonisere forskellige niveauer for service, så den nye kommune opnår ét samlet niveau.
Derfor er det ikke kun den økonomiske aftale mellem KL og regeringen, der giver vanskeligheder i den kommunale budgetlægning.
Men det kniber med sammenholdet. Kommunalpolitikerne fra Det Radikale Venstre bakkede i går Kommunernes Landsforening op om aftalen og afviste sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti at kræve den genforhandlet.
På den baggrund siger også den radikale partileder Marianne Jelved nej.
- Det er svært at kræve aftalen genforhandlet, når KL har accepteret den, siger hun.
Sammenlægning skal holdes ude
Til gengæld opfordrer de radikale regeringen til at slække grebet om kommunerne en anelse, så sammenlægningsudgifterne bliver holdt uden for den stramme ramme.
Regeringen har hidtil holdt fast i grebet om kommunernes økonomi. Det begrundes bl. a. med, at der er så meget tryk på kedlerne i den danske økonomi, at der er risiko for, at lønningerne løber løbsk, hvis regeringen linder på låget på finansministerens bugnende pengekasse og slipper et par milliarder ud for at hjælpe kommunerne over budgetklemmen. Det er det, som Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ønsker.
Regeringen anspores til at holde fast af Nationalbanken, der vil have strammet op på det finanslovforslag, der ligger, for at forebygge, at politikerne senere må træde hårdt på den økonomiske bremse, så arbejdsløsheden igen stiger.
Ikke uansvarligt
Men Marianne Jelved mener, at det ikke er økonomisk uansvarligt at tillade kommunerne at holde fusionsomkostningerne uden for den stramme ramme.
- Dette problem har været fuldstændigt kendt i flere år, og vi har advaret regeringen mod det. Regeringen har disponeret forkert, og sammenlægningsomkostningerne er engangsudgifter, der ikke som driftsudgifter har effekt på det fremtidige forbrug. Derfor er det ikke fair at holde dem inden for rammen, og derfor er det, vi ønsker, ikke spor uforsvarligt, siger Marianne Jelved.
- Det er regeringen, der med sine valgløfter har skabt forventninger, som der ikke er dækning for. Regeringen lader ikke noget råderum tilbage til kommunerne, men disponerer det, der er til rådighed, for at leve op til valgløfterne, tilføjer hun.
Kilde:
Dr Nyhederne
Kamp i kommunerne Kommunernes budgetter for 2007 skal vedtages inden den 15. oktober 2006.
Budgetlægningen i år vanskeligere end normalt. Måske den mest vanskelige siden den sidste kommunalreform i 1970.
Det skyldes, at kommunerne i år skal tage højde for tre store reformer, der træder i kraft 1. januar 2007:
For det første overtager kommunerne en række nye opgaver blandt andet fra amterne.
For det andet har vi fået en udligningsreform, der omfordeler milliarder af kroner kommunerne imellem.
For det tredje skal man i de nye kommuner harmonisere forskellige niveauer for service, så den nye kommune opnår ét samlet niveau.
Derfor er det ikke kun den økonomiske aftale mellem KL og regeringen, der giver vanskeligheder i den kommunale budgetlægning.
Men det kniber med sammenholdet. Kommunalpolitikerne fra Det Radikale Venstre bakkede i går Kommunernes Landsforening op om aftalen og afviste sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti at kræve den genforhandlet.
På den baggrund siger også den radikale partileder Marianne Jelved nej.
- Det er svært at kræve aftalen genforhandlet, når KL har accepteret den, siger hun.
Sammenlægning skal holdes ude
Til gengæld opfordrer de radikale regeringen til at slække grebet om kommunerne en anelse, så sammenlægningsudgifterne bliver holdt uden for den stramme ramme.
Regeringen har hidtil holdt fast i grebet om kommunernes økonomi. Det begrundes bl. a. med, at der er så meget tryk på kedlerne i den danske økonomi, at der er risiko for, at lønningerne løber løbsk, hvis regeringen linder på låget på finansministerens bugnende pengekasse og slipper et par milliarder ud for at hjælpe kommunerne over budgetklemmen. Det er det, som Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ønsker.
Regeringen anspores til at holde fast af Nationalbanken, der vil have strammet op på det finanslovforslag, der ligger, for at forebygge, at politikerne senere må træde hårdt på den økonomiske bremse, så arbejdsløsheden igen stiger.
Ikke uansvarligt
Men Marianne Jelved mener, at det ikke er økonomisk uansvarligt at tillade kommunerne at holde fusionsomkostningerne uden for den stramme ramme.
- Dette problem har været fuldstændigt kendt i flere år, og vi har advaret regeringen mod det. Regeringen har disponeret forkert, og sammenlægningsomkostningerne er engangsudgifter, der ikke som driftsudgifter har effekt på det fremtidige forbrug. Derfor er det ikke fair at holde dem inden for rammen, og derfor er det, vi ønsker, ikke spor uforsvarligt, siger Marianne Jelved.
- Det er regeringen, der med sine valgløfter har skabt forventninger, som der ikke er dækning for. Regeringen lader ikke noget råderum tilbage til kommunerne, men disponerer det, der er til rådighed, for at leve op til valgløfterne, tilføjer hun.
Kilde:
Dr Nyhederne