Opdrages vi til brok ??

Jeg vil godt give tilflyttende og turister ret i, at de nordiske lande huser særdeles mange brokkehoveder.
Jeg har bidt mærke i, at til forskel fra mange andre steder i verden, er der tendens til, at fokusere på det man kan brokke sig over, i stedet for at se på det man har som man kan glæde sig over.
For ikke at træde nogen (for meget) over tæerne, så generaliserer jeg her og nævner ikke nogen specifikke samfundsgrupper.
Jeg tænker på, er det noget man er opdraget med? Mange tænker ikke over det, men der er et svært bombardement fra især medierne med ting man kan brikke sig over. Selvfølgelig skal der alvorlige fejl frem i medierne, men jeg synes det fylder utrolig meget og der er meget lidt positivt.
Sagt på en anden måde, jeg synes lidt man mangler evnen (vanen) til at kunne se de positive ting i tilværelsen.
Jeg har talt med en del om det på mit studie. De fleste giver mig ret. Primært de der har været ude og rejse en del eller opholdt sig i længere tid i en anden kultur.
Hvad mener du? Er du uenig i den iagtagelse eller er vi simpelthen vant til (opdraget til) overvejende at se det negative i stedet for det positive ??

Der hvor der står BRIKKE skulle der selvfølgelig stå BROKKE....he he :0)

at Danmark kaldes for brokkeland nr. 1 ?? :0)
Tror skam du kan have helt ret i dine antagelser, men havde ikke selv lige tænkt over hvordan det kunne hænge sammen

Er mit bidrage til dit gode indlæg.
Mit indtryk er at (--The Danes--) vi er meget usikker, og dermed har et sløret syn.
Fra en rejsende ;o)
vh
Tom

ingen hemmelighed at danskere er nogle brokkehoveder, men det er et betændt emne at tage fat på, mange vil ikke indrømme at nationen ses sådan af udenlandske øjne.

øv, nu skulle jeg ellers lige til at brokke mig over din stavning.
anonym...
argh nitte, havde glemt jeg allerede er logget ind.
mh Jacob

...det er der nok noget om. Jeg græmmes tit over brok. Forstår nok ikke rigtig, hvad det sjove ved det er??
Jeg har det som sidemission her i livet at give modspil til brok. Efter 4-5 år med en psykisk syg og deprimeret mand, er der nok ikke mange negative sætninger, som jeg ikke kan vende om til noget positivt*gg*
Verden er som de øjne der ser den og heldigvis har jeg glade briller på 8-)
...mee:-)

Ingen tvivl om, for hvor tit hører man ikke folk sige ( der var skam ikke noget at klage over ) alså har man lagt mærke til om der dog ikke skulle være noget man kunne brokke sig over.
Jeg har haft med persontransport at gøre de sidste 30 år, så jeg har set en del, bla. som turistchauffør,ved gud hvor folk brokker sig, det er slet ikke den løn værd, de køber en rejse så billig som muligt, og de forventer det helt store, ta' selv bord.
Selv nu her hvor jeg de sidste 12 år har kørt rutebil, der brokker folk sig også meget, og det er jo kun bagateller, tænk hvis de nu en dag virkeligt havde noget og brokke sig over, så ville de gå i sort.

Derfor har jeg ikke engang noget at tilføje til din tekst.
Dog kun at jeg kan nikke genkendene til meget af det du fortæller fordi jeg arbejder ude i lufthavnen og har med passagerer at gøre - OGSÅ charterpassagerer. Behøver jeg sige mere ;0)

;-D

jo, den ahr jeg godt hørt nogle gange før :0)

er det usikkerhed blandet med dårlig vane

jo mere berejste folk blvier, jo bedre bliver de til selv at se hvordan tingene står fat :0) Lad os håbe det er en udvikling der varer ved

Det er bare SÅ opslidende at have en tæt på sig som er psykisk lidende/depressiv. Min far havde også depression men får heldigvis nogle gode lykkepiller for det nu.
Men når man er så tæt på så meget negativitet, om jeg så må sige, så er man tvunget til at få en anden selvindsigt hvilke som regel medfører, at man blvier bedre til at se de positive ting i verden :0)

Og vane er Jantaloven ;o(
vh
TOm

halløjsa ;)
slog lige panitten op.. og opdagede at der rent faktisk er noget der hedder panittengryn😃troede bare det var et ord min mor havde fundet på, dengang vi var små.. fee'
det skal jeg så meget til at bruge ;)
mh Jacob