Diabetes, selvforskyldt ?

Jeg vil gerne ramme en tyk pæl igennem den misforståelse som de fleste ikke-diabetikere farer med.
Jeg beskrev en god og velsmagende middag jeg indtog sammen med min elskede i går, jeg deltager i en anden tråd og pludselig kommer der et spørgsmål om jeg egentlig må spise den mad jeg spiser, en anden skrev noget om min livsstilssygdom, men selvfølgelig, da jeg besvarede det udeblev svar fra de formastelige [:*(]
Først og fremmest, diabetes2 er ikke absolut en livsstilssygdom, det er en misforståelse, som alle de selvudråbte "eksperter" vi har her i landet, slynger om sig med, ganske uden at vide hvad de snakker om.
Der findes diabetes som kommer af en lidt for god livsstil i for mange år, der findes en diabetes som skyldes at bugspytkirtlen holder op med at producere tilstrækkeligt insulin og der findes diabetes der skyldes at kroppens celler bliver immune overfor insulin.
Diabetes1 og sidstnævnte diabetes2 er arvelige, de skyldes IKKE vellevned, men arvelige genetiske årsager.
Jeg er arveligt belastet, alle mine fætre og kusiner fik diabetes som teenagere, min mormor var diabetiker, min mor var diabetiker, min storebror fik diabetes som 60-årig og jeg fik diabetes som 60-årig, kun min far, min storesøster og min lillebror er gået fri, endnu.
Ved første konsultation hos min læge, i forbindelse med diagnosen diabetes var jeg selv inde på, at jeg måske kunne slanke mig fra min sygdom, men fik den besked, du har udviklet insulinresistens, er der andre diabetikere i din familie❓jeg svarede som sandt er og fik så at vide, at jeg aldrig vil blive min sygdom kvit, UANSET hvad alle de danske selvudråbte "diabeteseksperter" siger og mener.
Kære "eksperter" vil i ikke nok lade være med at udtale jer om noget i ikke har kendskab til ?
Jeg erkender, at medier og sundhedsapostle har en voldsom magt over naive og uvidende mennesker, men sæt jer ind i den sygdom før i udtaler jer så bastant, et er at jeg skal leve med diabetes resten af mit liv, noget helt andet er, at jeg skal leve med uintelligente kommentarer og beskyldninger fra mennesker der mener de er klogere end de læger som har helliget sit liv til behandling af netop diabetes.
Hvad kost angår, så vil det være en god ide, at de som interesserer sig for diabetes, går ind på diabetesforeningens hjemmeside og læser om en diabetikers kost.
Faktisk må en diabetiker spise nøjagtig samme mad som alle andre, blot diabetikeren tager hensyn til mængden af maden og så ellers er bevidst om, at en diabetiker kun må indtage max. 30 gram raffineret sukker i døgnet.
Misforståelsen om at en diabetiker blot kan klare lækkersult med frugt er helt hen i skoven, stort set alle former for frugt (undtagen citrusfrugter) indeholder fruktose (frugtsukker) så det skal en diabetiker passe på med.
Dette indlæg er skrevet i håbet om at folk begynder at tænke sig om inden de udråber sig selv til "eksperter" ud i behandling af sygdommen Diabetes og alle andre sygdomme.
Jeg tager gerne mod gode råd fra professionelle indenfor sundhedssystemet, men sjovt nok er alle de selvudråbte "eksperter" anonyme og de tør ikke stå ved deres vanvittige påstande om noget vi der lider af den pågældende sygdom, har lært ad den hårde vej.

Måske skal du modificere din holdning en anelse?
Du har helt ret i at såkaldt "gammelmandssukkersyge" dvs. en afart af diabetes 2 sjældent kan helbredes, men den kan kontrolleres vha. medicin og/eller sund livsstil.
Du har også ret i at diabetes 1 er arvelig (dog kan den optræde i enkeltstående tilfælde uden andre i familien), den kender jeg alt til for den har hærget generationer i min egen familie.
MEN; der findes også en anden type 2 diabetes som netop er forbundet med en usund livsstil. Det menes at den type opstår fordi kroppen belastes så meget at man udvikler insulin-resistens uden nødvendigvis at være disponeret for den. I de tilfælde kan en livsstilsændring meget ofte betyde at man slipper af med sine symptomer eller måske endda med sygdommen i sig selv, så helt kan du ikke afvise påstanden om at livsstil også har noget at sige. Især når diabetes 2 opstår hos meget unge mennesker (eller for den sags skyld for mennesker under 40) er der grund til at være opmærksom på livsstilen, for det er ikke "naturligt forekommende" med den type i så ung en alder.
Når det så er sagt kan jeg godt forstå din irritation. Som sagt har diabetes 1 været et problem gennem flere generationer i min familie, og jeg mistede min far meget tidligt pga. det. Når jeg fortæller folk hvorfor min far døde kommer der ogss tit en lidt bedrevidende bemærkning om at "man jo skal passe på sig selv", men han var født med skidtet - og sommetider er diabetes 1 meget svær at styre og kan føre til tidlig død eller invaliditet.

Dit indlæg vidner om seriøsitet.
Selvfølgelig kan en ændret livsstil gøre det lettere at styre sin diabetes, selvfølgelig skal man som diabetiker følge visse grundlæggende regler for ikke at få senkomplikationer, men de fanatiske indlæg som mange kommer med er helt ude af trit med virkeligheden.
Jeg afviser ikke påstanden om at ændret livsstil kan "helbrede" diabetes2, men når de rigtige eksperter ud i diabetes har fortalt mig at jeg aldrig slipper af med sygdommen. på grund af det arvelige aspekt, vælger jeg at tro på det og indrette min levevis efter det, men da jeg fik diabetes så sent i livet mener jeg ikke at jeg er i farezonen for senkomplikationer sådan overordnet, forudsat at jeg overholder visse grundlæggende regler omkring min levevis.
Noget andet er, jeg kan mærke at jeg bliver dårlig hvis jeg spiser for meget, forkert kost og så husker jeg at lige den kost skal jeg passe på med at spise for meget af, som da jeg for et par år siden kom slentrende forbi Guldbageren, inde i forretningen var der en Othellolagkage (den store altså) som skreg på at blive spist, jeg er fanatisk Othellolagkageelsker, så jeg gik ind og købte ½ og gik hjem og spiste den selv.
Gør det aldrig mere, hold kæft jeg blev syg, siden den dag har jeg ikke købt Othellolagkage uden at invitere gæster, så er der nemlig kun et lille stykke til mig og det kan jeg tåle 😃
Noget andet er, at det at man "synder" en sjælden gang ikke er ensbetydende med at diabetes tager livet af en, der skal mere til og veltillavet med og omtanke kan gøre underværker her.

..."diabetes2 er arvelige, de skyldes IKKE vellevned, men arvelige genetiske årsager.":
Ah, det er da vist et fortolkningsspørgsmål. Diabetesforeningen mener nu at der er en sammenhæng mellem arv og miljø:
http://www.diabetes.dk/Rundt_om_diabetes/Type_2_diabetes/Aarsager.aspx
Jeg tror du tolker det lægen har fortalt dig så du hører hvad du vil høre og det er jo logisk at du vil prøve at flytte ansvaret over på noget du ikke selv kan kontrollere.
Det minder iøvrigt lidt om den diskussion vi havde om klimaet, hvor du bla. påstod at "varmepumpen ved Grønland var ved at gå i stå".

så jeg ved hvem jeg debatterer med ?

brudstykker ud af en sammenhæng, jeg har læst dit link, som jo på skønneste vis bekræfter min påstand.

... du da vist personlig, gør du ikke. Er det fordi du ikke kan argumentere for dine påstande eller hvad? Eller Diabetesforeningen ved måske heller ikke hvad de taler om.
Jeg kan se at du kommer med en masse påstande, men ingen fakta der kan bakke det op.
Det er det vi her i Jylland kalder "at løbe med halv vind"!

I en anden debattråd bralrer du op om amning og nybagte mødre, der skræmmes af sundhedspersonalet til at tro, der kan være problemer forbundet med graviditet, fødsel og amning - men når det gælder DIN sygdom, skal ingen gøre sig klog på noget som helst. Fy for pokker, hvor en dobbeltmoral!

Jeg skal ikke gøre mig klog på noget som helst. Jg har fået diabetes der har kostet mig det ene ben og der har været småting med det tilbageblevne ben foruden at jeg er opereret for grå sær på begge øjne samt laserbehandlet for retinopati (problem med nethinderne) og skal meget snart have mere laser og har fået konstateret efterstær sidst jeg var hos øjenlægen.
Jeg gætter umiddelbart på, at det både kan skyldes moderat ”vellevned” og insulinresistens, og ikke kun en af delene. For mit eget vedkommende er jeg den eneste i min familie, der har udviklet diabetes.
Det var i øvrigt netop fordi jeg VILLE være rask, at jeg deltog i et videreuddannelseskursus selv om jeg allerede var blevet syg, og som jeg ikke fuldførte, men hvor et fodsår og siden koldbrand gjorde det nødvendigt at få højre ben sat af. Jeg troede, at såret ville hele, men det blev hurtigt værre og værre.
Jeg vidste ikke at jeg havde diabetes før jeg kom på det stedlige hospital, hvorfra jeg i øvrigt blev sendt til Rigshospitalet, hvor jeg blev behandlet i trykkammer foruden tat der skulle renses op i såret herefter fulgte optræningsforløb og tilpasning af kunstigt ben. Mange af mine medpatienter havde diabetes under en eller anden form. Hvad der så fulgte af pensionssag og arbejdsprøvning kommer jeg ikke ind på her, men dette skulle ske netop da jeg skulle komme mig.
I øvrigt er manglende ben og diabetes i sig selv ikke nok til at man er berettiget til førtidspension, hvor jeg lige skulle have formentlig en skuffediagnose for at være "grøntsag" nok. hvor jeg klarer mig for en modregnet førtidspension og en ancienitetsbegrænset tjenestemandspension. dvs. to halve pensioner. Jeg har nok været mere heldig end så mange andre.