når veninden finder en kæreste

Heysan. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle putte dette indlæg hen.
Jeg har et spørgsmål ang en veninde jeg har.
En rigtig god veninde som jeg har gået tykt og tyndt igennem med i studietiden. Intet mindre. Hun fandt sidste somemr en kæreste og nu er hun det mest kærestekedelige menneske på hele jorden. Hun har altid været den første til at bli irriteret på andre der fik kæreste og var sammen med dem. Nu er hun så blevet den værste af allesammen.
Hun svarer ikke sin tlf eller de beskeder hun får (vi ved hun har den tlf på sig hele tiden). Når hun kan mærke at man blir irriteret, så disker hun altid op med nogle hvide løgne om, at hun har travlt eller ikke hørte tlf eller noget andet. Når man endelig kan mødes med hende, så er kæresten altid med og hvis han ikke er det fra starten af, jamen så kommer han naturligvis senere. ARGH.
Vi har ville sige det til hende mange gange, men chancen byder sig aldrig og nu kan det næsten være ligemeget.
Spørgsmålet er så, resten af "slænget" holder fest her om en uges tid hvor det bare skal være os. Vi aftalte det for nogle dage siden og ingen af os havde så meget som tænkt på, at invitere hende "kærestekedelig". Det var ikke så meget som faldet os ind faktisk. Vi er først kommet i tanker om det nu. Bør vi invitere hende med eller skal vi bare lade hende sejle i hendes egen sø?
Hvad siger panelet?
Lananna

Ja, det lyder da træls, men prøv at stille hende et ultimatum, enten slapper hun af med hensyn til kæresten, dvs. løsriver sig lidt fra ham, og får hende til at indse, hvad der sker, hvis man glemmer alt om sine veninder, eler også kan hun, som du nævner, sejle sin egen sø, det er enten eller, held og lykke, håber i finder en løsning.

Det har du ret i. Det er svæert at konfrontere en rigtig god veninde når hun laver sådan noget...vil jo inderst inde helst beholde mit venskab med hende, men man kan selvfølgelig ikke tvinge folk til noget de ikke vil. Så ja, ultimatom er sgu nok den eneste vej

Jeg er godt nok mand, men kan godt genkende det, du skriver.
Jeg har for snart mange år siden oplevet at en RIGTIG god ven blev så optaget af job/studie og senere kæreste, at vores venskab "bare" døde i løbet af meget kort tid.
Det havde jeg utrolig svært ved at forstå - dengang!
Men efterhånden som det er kommet på afstand, og jeg har set, hvordan mennesker mødes, har glæde af hinanden, og skilles. Og jeg er sikker på, hvis jeg kontakter ham i dag, så er jeg hjertelig velkommen - det skete "bare".
Nogle bli'r "hængende" fordi der er en grundsubstans i venskabet, som gør at man bare er der. Andre er der for en tid og nye dukker op.
Er det festerne der har holdt jer sammen?
Hvis ja - så kan det jo også være at din veninde er ved at have "løbet hornene af sig" og begyndt at finde nye værdier.
Den der enten eller politik kan jeg ikke gå ind for, man kan få glæde af hinanden på nye fronter på et senere tidspunkt.
Men det lyder da som om hun godt kunne lade ham kæresten blive hjemme bare en gang i mellem ;-)
Mange hilsner fra en "gammel" gråhåret ;-)