Når man pludselig føler sig ensom....

Hej piger.
Ved egentlig ikke om jeg skriver denne debat for at få råd, eller bare for at komme ud med det. Men det er selvfølgelig altid godt med nogle svar.
Jeg er 17 år, og har altid været en rimelig aktiv pige. Dyrket sport og været sammen med veninder. Da jeg startede på gymnasiet for knap 2 år siden begyndte jeg jo automatisk at hænge ud med dem fra min klasse, og det blev hurtigt dem jeg tilbragte tiden med, men ikke sådan at jeg ikke så mine gamle veninder. Her i 2.g droppede jeg efter lang tids overvejelse ud, og hurtigt mistede jeg kontakten med mange af dem. Snakker da stadig en smule med nogen, men ikke noget "jeg kan bruge til noget", hvis I forstår. Det kom virkelig som et CHOK for mig, hvor lidt venner jeg havde at bruge min tid sammen med, da jeg altid havde så travlt på gym og alligevel ikke så nogen i hverdagen. Nu har jeg så siddet fredag og lørdag aften alene de sidste mange uger, måske endda måneder. Det er virkelig hårdt, og på samme tid tømmer det mig fuldstændigt for selvtillid, og jeg mister lidt lysten og overskuddet til at komme ud blandt andre mennesker. Det er bare ikke sådan dagene skal gå for en 17-årig...mine forældre er samtidig meget bekymrede, hvilket jeg godt forstår.
Heldigvis starter jeg på en ny uddannelse til august, og håber da det kan fører nogle nye bekendtskaber med sig...Ja, et rigtig tudeindlæg herfra, er man de eneste?

Modgang er med til at styrke dig til virkeligheden.
Du kan få den samme oplevelse med din arbejdskolleger, hvis
du mister jobbet eller skifter arbejde.
Rigtige venner mister du aldrig på den måde. 😉
Held og lykke og tænk positivt.

Øv ja, man kan let komme til at hænge hele sit liv op på det, man nu lige har gang i - uddannelse, arbejde osv. og på en sådan måde, så dem man snakker med, er de samme som dem man læser/arbejder sammen med. På en måde er det jo også meget naturligt, men man kan sige, at du nu har fundet ud af, at det er vigtigt for dig at få skabt nogle venskaber, som handler om noget andet/mere end studie.
Samtidig handler det måske også om, at dem, du ellers har haft med at gøre - enten fra gymnasiet eller dine "gamle" veninder jo nok også har travlt med deres liv og ikke har den "ekstra" tid, som du pludselig har fået.
Tillykke med, at du har fundet en ny uddannelse, du vil starte på og god fornøjelse med at lære nogle nye mennesker at kende, der forhåbentlig deler nogle af de samme interesser som du har. Jeg ønsker for dig, at du ikke tager denne tid alt for tungt men i stedet bruger den ekstra tid, du nu engang har, til at slappe af og nyde livet. Du skal nok få travlt igen til august.
[s]

Tak for jeres opmundrende svar. :-)
Jamen vores "venskaber" gik netop op i mere end studier, derfor det også har ramt mig så hårdt... og ja, ved godt folk self ikke har lige så meget ekstratid som jeg har haft, men nu er det jo ferie, og jeg sidder alligevel stadig og stener.
Og alligevel ved jeg jo, at det kun er mig selv der kan gøre noget ved det... suuuuk

tage tingene så alvorligt min pige.Når du starter på din uddannelse og får nye venner,vil du tænke tilbage og sige til dig selv : hvad handlede det om? Der er liv forude og vær positiv! Lykke og held fra mig! 🙂

jeg kender selv følelsen - lever med den hver dag

Dem man ikke mister, beholder man, fordi man passer dem. Du skulle måske overveje om du er meget overfladisk og ikke selv nogen speciel god ven.
Venner er et priviligie, som ikke kommer af sig selv.

hvad med at du får et arbejde, og nogle søde kollegaer?
tro mig, arbejde er ligesom skole! du får veninder, men i vil være mere moden, så det vil være venner for livet.. (min mor ser stadig hendes veninder fra hendes første arbejde, men ikke dem fra hendes skoler)

Venner er ikke et privilegie, desuden skal
begge parter passe hinanden. Der findes mange
dårlige venner, og kun få gode venner. Det
er grunden til, at de fleste har få venner. 😮