6tilføjet af

Kvalme og dårlig mave

Jeg har i otte år haft problemer med maven. Det er som regel om morgenen når jeg lige er stået op. Jeg har dårlig mave, kvalme, nogen gange ondt i maven, og hver gang er det sådan, at når jeg slår en bøvs, så smager den simpelthen af rådne æg. Og når jeg så har haft det dårligt i nogen timer, kaster jeg op et par gange, og så er det som regel forbi. Selvom det nogen gange er otte timer siden jeg har spist noget, kaster jeg op alligevel, og kan se at det er den mad jeg spiste for otte timer siden, jeg kastede op. Det er da ikke normalt maden ligger i maven så længe? Nogen gange har jeg det kun dårligt i få timer, og andre gange hele dagen. Udover det har jeg det fint. Jeg har ikke smerter andre steder eller noget. Jeg har ikke halsbrand, det mærkes ikke som for meget mavesyre. Der går få uger til halve år, mellem det kommer. Jeg kan ikke kæde det sammen med noget jeg har spist. Jeg spiser som regel sundt, og det er ikke sådan at jeg får det dårligt, når jeg nogen gange ikke har spist sundt.
Jeg har været til lægen med det for nogen år siden, men hun havde ikke det store at sige, udover en hånlig kommentar om at det nok var fordi jeg havde spist på MCDonalds (hvilket jeg stort set aldrig gør). Hun sagde det ikke gav nogen mening at undersøge mig, med mindre jeg kom op til hende mens det stod på, hvilket nok bliver lidt svært når jeg har det meget dårligt, kaster op og har dårlig mave. Lægerne er generelt ikke til den store hjælp, jeg synes ikke de ved særlig mange ting.
Er der nogen der har nogen ideer om hvad det kan være? Det er virkelig irriterende når man ikke ved hvad man kan gøre ved det.
tilføjet af

Kvalme og dårlig mave

skift læge først!!! det kan være brok i maven lige ved hvor mave og spiserøret lukker det kan godt give ondt i maven.
tilføjet af

Jeg har det....

nøjagtig på samme måde (haft mit i ca. 4 år). Mit kommer dog mest om aftenen lige inden sengetid eller når jeg ligger mig ned. Jeg symptomer som, kvalme, oppustethed, ondt i øverste del af maven (en smerte som jeg slet ikke kan beskrive og nogle gange er morfin ikke engang nok til at dulme smerten). Jeg har været ved læge og fået tage blodprøver for Heliobaktor, men den kom tilbage negativ, jeg har lige været oppe på sygehuset og fået lavet en kiggertundersøgelse, som helle ikke viste noget...hmmmm!? Lægen gav mig bare en pjece om maverefluks, men jeg har IKKE de symptomer som maverefluks beskriver!!!!! Men for helvede jeg har jo stadigvæk sindsygt ondt i maven....ikke hele tiden, det kommer i perioder og går væk igen! Jeg er ved at blive helt desperat for det ødelægger så meget for mig, når jeg får ondt i maven. Jeg har et arbejde som kræver meget af mig, men det er sku svært når man få sin nattesøn ødelagt af mavesmerter.
Jeg har fået piller for mavesår og syrehæmmende medicin (kur), men lige lidt hjælper det.
Nu er jeg ved at have fået nok og næste gang jeg får ondt i maven, så ringer jeg ikke til vagtlægen eller min egen læge, men køre istedet ned på skadestuen og kræver at de indlægger mig!!!!
Held og lykke og bliv endelig ved!
tilføjet af

Cøliaki?

Hejsa,
Måske du burde undersøges for cøliaki også kendt som glutenallergi. Det er ret svørt at fortælle præcis hvilke symptomer der kan være forbundet med sygdommen da de varierer meget:
"Symptomerne på cøliaki kan være meget varierende og diffuse. Hver patient har sin personlige symptomhistorie. Sygdommen manifesterer sig oftest ved symptomer som f.eks. øget tarmluft, mavesmerter, tynde afføringer og underernæring. Endvidere er det ikke usædvanligt, at en cøliaker klager over træthed, ledsmerter, vægttab og almen utilpashed førende til tristhed og uoverkommelighed. Nogle har mange og tydelige symptomer, andre næsten ingen.
De varierende symptomer skyldes bl.a., at der findes flere forskellige kategorier af sygdommen. De oftest diagnosticerede personer er patienter med synlig cøliaki - dvs. cøliaki i udbrud. Derudover findes der tilfælde, hvor symptomerne ikke er så fremtrædende, samt latente (hvilende) tilfælde, hvor personen føler sig rask og vel tilpas, men hvor sygdommen senere kan bryde ud, til tider fremprovokeret af andre infektioner eller lav modstandsdygtighed p.g.a anden sygdom.
Sygdommen findes hos børn såvel som hos voksne og den kan debutere i alle aldre. Hos børn ses primært symptomer som underernæring, diarré, forstoppelse og humør forandringer. Hos voksne ses bl.a. vægttab, træthed, diarré, forstoppelse, blod- og/eller vitamin mangel. "
Ovenstående afsnit kopieret fra:
http://www.coeliaki.dk/dk/information-nyheder/sygdomsbeskrivelse/
Og ellers synes jeg du skulle skifte læge.
mvh
Læsehesten
tilføjet af

Tak for svar

Det er sjovt du nævner cøliaki. Jeg spiser slet ikke kornprodukter og har ikke gjort det længe. Før da tænkte jeg også på om det kunne have noget med det at gøre, men det har det åbenbart ikke. Underernæring er heller ikke ligefrem tilfældet her...
Jeg har også prøvet syreneutraliserende tabletter. Nogen gange har jeg ondt i maven som sådan en brændende sviende fornemmelse, og ved at det kan være syre, men pillerne hjælper ikke. Jeg har læst at for lidt mavesyre giver nogenlunde samme symptomer som for meget, og har tænkt på om det kan være det. Som sagt føler jeg også at det jeg har spist bare ligger nede i maven uden at blive fordøjet, og jeg kan kaste noget op, jeg har spist for flere timer siden. Synes bare det er mærkeligt det pludselig startede for otte år siden. Men sådan er der jo så meget.
tilføjet af

Måske?

Hej igen,
der findes desværre glutten i rigtig meget mad, kødpålæg, slik, kager, pasta, etc. Det er stort set umuligt at undgå, desværre.
Er du tjekket for galdesten? Har du fået en ultralyds skanning af din mave? Har du fået teste at der er "gennemløb" i dne tarme? At du ikke lider af kronisk forstoppelse?
Hvis du danner meget syre så er der en hel del madvare du bør undgå, kaffe, the, sodavand etc,: su kan læse mere her:
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/kostformer/syrebase/syrebasetabel.php
Håber at du finder en løsning
Mvh
Læsehesten
tilføjet af

Samme problem

Jeg lider af det samme. Jeg har også været til læge flere gange og få taget prøver, bla udskyld sproget en afføringsprøve som ikke viste noget. Jeg har dog selv fundet frem til at jeg lider af madallergi/intolerance. Der er visse førevare som min mave bare ikke kan håndtere, som for ex. ost, nødder og stærkt krydderet mad. Det hjælper at skrive ned hvad man spiser, så man kan finde ud af hvad man ikke tåler. Ved intolerance kan symptomerne nemlig vise sig 1-2 dage efter at man har spist tingene, så det kan være svært at finde årsagen. Jeg har fået det meget bedre ved at helt holde mig væk fra disse fødevare, men jeg har da også haft tilbagefald, hvor jeg er kommet til at spise visse ting uden at jeg vidste de var i maden. Jeg kan leve med dårlig mave, men hvis man bare kunne komme af med den morgen kvalme, så ville livet være meget lettere, og det værste ved den er at den kan vare i flere uger. Er der nogle der kan hjælpe os af med den?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.