når ens venner bliver forelsket!!!

hej jeg har et lille problem som jeg håber i kan hjælpe med da jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til det...
først vil jeg sige at jeg har kun to rigtige venner som jeg snakker med, et hunkøn og et hankøn..
min veninde var lige kommet ud af et forhold i fredags!
i lørdags så mine venner så hinanden for første gang nogensinde..
det var meget hyggeligt indtil det så gik over i at jeg blev tilsidesat nærmest glemt..
jeg fornemmede de var blevet glade for hinanden allerede samme aften.
og da jeg blev i dårlig humør tog jeg hjem for synes ikke det var så spændende at blive holdt udenfor..
dagen efter var de stadig sammen. og jeg spurgte om de havde noget kørende de nægtede de..
og her hele ugen har de næsten ses hver dag.. og spurgte dem flere gange og de nægtede så..
indtil i går der fik jeg afvide at de var blevet lidt glade for hinanden.
hvilket også er fint nok..
men nu føler jeg mig sat til side fordi de har fundet hinanden og synes det hele er så spændende...
men står i en situation hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal føle for det her..
for er da glad for at de synes så godt om hinanden, men men føler samtidig mig svigtet. og føler nu at mit venskab med dem er ødelagt..
altså at jeg er sat i glemmebogen...
er så ked af det da de var de eneste venner jeg har.. og nu er jeg glemt hvad skal jeg gøre..?
og jeg ved nu at jeg vil stå imellem dem!!
men mit spørgsmål er: skal jeg være lykkelig på deres vegne eller skal jeg sige noget til dem? de sagde godt nok begge to at jeg ikke ville komme til at stå imellem dem men det synes jeg nu jeg gør alligevel..
håber i vil komme med nogle gode råd🙂hilsen en trist pige!

Hej.
Det er aldrig en let situation og der findes sikkert lige så mange beslutningsmuligheder som der findes menneskelige følelser af forskellig art.
Men der er nogle ret væsentlige ting DU kan gøre, for at blive afklaret med situationen.
Punkt 1: spørgs dig selv ærligt. Har du nogen følelser for din ven? I så tilfælde, skal du gøre dig klart om hvorvidt han kan gengælde disse følelser. Hvis ikke, så er der ingen som helst grund til at fortsætte et venskab.
Punkt 2: Kan du om 5 år se dig selv i rollen som venne par. Her mener jeg. Du har givetvis fundet dig en kæreste og sandsynligvis ville det udvikle sig til en par middag. Og her skal du prøve at fornemme om du ville føle dig godt tilpas.
Håber du kunne bruge noget af det?

ved ikke om jeg kan sætte mig i den situation.
jeg har ikke nogen følelser for ham på den måde, det er nok er problemet det er at han er som en bror for mig.. og vi har altid været pot og pande... og mange har troet vi var kærester fordi vi har det helt specielle venskab.. og min veninde er meget jaloux anlagt så det ville jo ende op i en masse bøvl fordi ville vi stå i en akavet situation..
vi har været igennem noget lign. med hans eks.. som var min bedste veninde den gang og hun troede vi havde noget kørende, og da de slog op laang tid efter den episode.. og min veninde og jeg voksede fra hinanden. og jeg begyndte så og snakke med ham her igen efter et års pause.. og snakker stadig ikke med min eks veninde og han snakker heller ikke med hende... men synes det er rigtig svært.. for da de begge to er de eneste jeg har.. og uanset hvad jeg gør vil jeg miste dem på den ene eller anden måde!
synes det er så svært det her!!![:*(]

at du mister dem? Du kan ikke være verdens navle lige nu, fordi de er så begejstrede for hinanden. Lad nu lige tingene falde på plads. Hvem siger det bliver en forelskelse, der kommer ud afr det bekendskab.
Det er selvfølgelig ikke en rar følelse at blive "glemt", men som ven kan man vel nok, af og til, lige træde et skridt tilbage og give den anden lidt plads.
Du kunne måske bruge den nærmeste tid til at finde andre nye venner også, så du ikke ligger og roder i et afhængighedsforhold til nogen af de to. Det er ikke afhængighed venskaber bygger på.

det hele drejer sig om det er dem der siger til mig hele tiden at hvis jeg ikke synes de skal være sammen så skal jegsige det??
og nej det vil jeg ikke bestemme.. og nu er det jo sådan set dem der bliver ved med at sige ting til mig der såre mig...
jeg synes det ville være fint fint hvis de nu bare lod være med at blande mig ind i det.. men sagen er den at det er netop det de gør...
og nej jeg er ikke afhængige af dem.. jeg har været mig selv i mange år før de kom ind i billedet.. fordi jeg ikke gider og gå og tage stoffer og ikke gider og gå i byen hver weekend.. så bliver man bare automatisk yt når man er 21...
så tror du har læst mit indlæg forkert....

Hej igen.
Jeg er bange for at det bliver lidt indviklet at beskrive i denne mail. Men man skulle tro det var mig selv som havde skrevet ind og ikke dig:-)
Jeg har haft en præcis lignende situation både mht. at jeg kender en pige som jeg også er pot og pande med og andre tror vi er "som skabt for hinanden". Og omvendt har jeg ikke nogen følelser for hende udover at vi snakker godt sammen.
Kunne nu være interessant at snakke med dig om dette.:-)

mille_dj006@hotmail.com

ok jeg skriver til dig:-)