Nu må vi som tror på Gud stå sammen!

Kære alle
I eksempelvis Congo ser FN-soldater stort set helt passive på, at børn tages om gidsler, og tvinges til som soldater at dræbe andre mennesker, spise dem, og gøre andre grusomheder, som man slet ikke kan sætte ord på, hvor ondt og ledt er. Verdenssamfundet ser også på, at kvinder voldtages, som et våben i en krig, der ret sikkert handler mest om, hvem som skal have andel i landets rigdomme. FN-soldaterne har nemlig ikke fået mandat til at gøre, hvad der er nødvendigt for at stoppe grusomhederne, og de er slet ikke powerfuldt nok repræsenteret.
I Nordkorea lider næsten hele befolkningen ekstrem nød, sult og undertrykkelse, men så længe landets leder lover, at de ikke udvikler a-bomber, så er det okay for verdens ledere.
Når der opstår naturkatastrofer i lande, hvor diktatorer har sat sig på magten, så kan folk bare få lov at dø i ti- eller hundredetusindtal, fordi FN og hjælpeorganisationer nægtes adgang til at hjælpe befolkningen.
FN og EU med flere organisation svigter mere og mere deres opgave, rundt omkring i fattige og konfliktfyldte lande eller områder, med at forhindre eller stoppe krig, undertrykkelse, sult, sygdomme, og alt anden "ulideligt at tænke på" nød og lidelse.
Jeg så og hørte for få dage siden i en DR-tv-udsendelse, at 2 dygtige journalister kom frem til samme resultat, nemlig at det var ret nemt at stoppe krigen og nøden i Congo, hvis EU eller FN ville det. Begge journalister måtte erkende, at det var "LIGEGLADHED" fra verdens lederes side, der er årsagen til, at der nærmest intet sker for at hjælpe befolkningen i eksempelvis Congo. Det kom endda frem, at EU var blevet bedt om at løse konflikten på en ordentligt måde, men det havde EU-lederne ikke interesse i, eller lyst til at bruge ressourcer på.
I Danmark er der stadigvæk mange tusinder af ufrivilligt hjemløse, som i halve og hele år bare overlades til sig selv, uden et egnet botilbud, uanset mange af disse mennesker er meget alvorligt syge. Mange af disse mennesker lever så usselt, pinefuldt og skamfuldt, at jeg ikke kan finde ord for det.
I Danmark bliver flere og flere reelt fattige, og lever under EU`s fattigdomsgrænse, følende sig som mere eller mindre udstødte af samfundet.
I Danmark kan kommuner og klageinstanser administre love og regler, næsten som det passer dem, ofte bevidst ulovligt, og ofte så det er totalt umenneskeligt for de berørte borgere og deres pårørende. Klager borgerne til partier eller politikere, får de langt oftest enten intet svar, eller et helt ligegyldigt svar.
I Danmark er det offentlige sundhedsvæsen efterhånden så usselt, at mange dør på ventelister, eller de må pines og plages med smerter og svære handicaps i halve og hele år, før de måske får hjælp.
I Danmark er der efterhånden så meget stofmisbrug, at lovlydige borgere ikke kan forvente en rimelig hjælp fra politiet, når de har brug for det, fordi politiet siger, at de ikke kan overkomme den for omfattende krimminalitet, som mest er skabt grundet stofmisbrug, og den deraf medfølgende kriminalitet, der naturligt følger med.
Som jeg ser og oplever det, bliver der flere og flere ateister i Danmark, som endda er begyndt at organisere sig, sådan de kan gå sammen og købe PR-kampagner for deres forening og virke.
Jeg tror, at Danmark har verdensrekord i antal af tvangsfjernelser af børn fra deres familier, når det tages i betragning, at en meget stor del af de såkaldte "frivillige" anbringelser i virkeligheden er tvang, fordi der kan vælges imellem at indgå en frivillig aftale, eller også blive påtvungen en tvangsanbringelse.
Min påstand er, at mange af de anbragte børn svigtes groft i deres anbringelser, og ikke får god nok støtte og hjælp til at opretholde en "så god som mulig" kontakt til livet udenfor instituationen.
Ja - jeg kunne skrive om mange flere dårligdomme, men vælger at stoppe med ovenstående eksempler.
Helt ærligt - jeg er tæt på at opgive af udmattethed, tristhed og nærmest sorg over, at det virker totalt umuligt for mig at RÅBE nogen som helst dansk borger op, når jeg ønsker støtte til at mindste - mest muligt - alt nød og lidelse, for ALLE mennesker, uanset hvilken religion, kultur eller befolkning de tilhører :- ( SUK!!!
Jeg er nået dertil, at jeg tror mere og mere på, at det er menneskers forskellige opfattelser af - for mig - mindre væsentlige religiøse spørgsmål der gør, at dem/os som tror på Gud, vi ikke kan enes om at arbejde sammen, sådan vi kan matche ondskaben eller ligegladheden, ved at gøre godt sammen, eller ved SAMMEN - PÅ TVÆRS AF RELIGIONS-OPFATTELSE, kan bekæmpe alt unødvendig nød og lidelse!!!
Hermed vil jeg indbyde ALLE som tror på Gud, til et samarbejde, uanset hvilken religion eller troes-retning i tilhører, bare I tror på Gud, eller I tror på, hvad jeg Johnny kalder, "Den Kærlige Kraft"!
Hvis nogen meninghed ønsker det, vil jeg tilbyde at møde jer, og fortælle om mine oplevelser, som I kan læse om på min hjemmeside:
www.partietforborgerstyre.dk
Jeg vil gøre dette, fordi jeg mener, at det er helt nødvendigt, at vi troende på Gud eller Vor Herre går sammen, og vi begynder deltage i politik, uden vi diskuterer vores forskellige mindre væsentlige meningsforskelle.
Kun ved at deltage i politik, kan vi sammen få indflydelse nok til, at vi kan bekæmpe nød og lidelse optimalt, uanset om det er i Danmark, eller ude i den store verden. Det bliver I - efter min mening - nødt til at acceptere og forstå, for ellers forsætter ondskab og ligegladhed med at vokse og vokse, til det hele går totalt i dårligdom, over hele verden.
Vil du/I/din menighed - uforpligtende - møde og samtale med mig?
Kærlig hilsen
Johnny

Men hvor skal vi finde midlerne til at bekæmpe verdens dårligdomme? Jeg vil skyde på, der er ca. en femtedel af verdens befolkningsom sulter - dvs. en milliard mennesker. Hvordan skal vi som 2 -3 -4 personer (eller hvor mange vi bliver), kunne skaffe penge nok til at give dem allesammen mad? Og hvem skal omdele maden? Og hvem skal finde ud af hvor de bor henne? Og hvem skal finde ud af, hvad de mangler?
Jeg har det da også sindssygt dårligt med at tænke på, at der er børn i Nordkorea - vel 3-4 år gamle, som tumler rundt i gaderne og tigger, fordi de ikke har nogen far og mor. Hvordan skal du og jeg løse det? Vi må vel ikke engang komme ind i landet og bygge et hus til dem. Og hvordan skal vi finde alle de børn? Og hvis vi finder flere tusinde - hvordan skal vi så overkomme at passe dem - os to mennesker?
Og det, der foregår i Congo er intet mindre end helvede på jord! De rædsler der udspiller sig i det land er så frygtelige, at man knapt kan lide at nævne dem.
Hvad skal vi gøre? Når vi har bygget det børnehjem i Nordkorea, skal vi så tage til Congo og fængsle alle militserne? Hvem skal bygge fængslet?
Du kan nok høre, at jeg er lige så påvirket som dig af det der sker. Men hvad kan man som civil gøre ved det? Jeg har hverken penge eller magt! Jeg har ikke engang tiden eller overskudet. Det er temmelig frustrerende.
Mvh
Carla

´

... men vil dog lige bemærke, at man gik ind i Irak Danmark gik med - Og får ikke meget andet end kritik (Det var KUN for at beskytte Olien) - Man gik ind i Afghanistan og får ikke meget andet end kritik - Nordkorea er beskyttet af Kina og til dels Rusland og vil derfor være utrolig svært at gennemføre noget forslag da disse jo har vetoret i UN (så vidt jeg ved)
Og så indenrigspolitikken -
Jeg er selv i systemet som såkaldt 83% invalid m/100% tilskud
Min kone er også blevet invalid grundet min kørestols størrelse og vægt!
Systemet fungerer - Vi kan ikke klage på noget overhovedet - JA vi er blevet fattigere - Men ikke Fattige - For vi er fattigere fordi alle andre er blevet rigere - og jeg kan da ikke tillade mig at brokke mig over, at min Nabo får mere i løn - Vi har til dagen og vejen og en rimelig brugt bil (Ikke købt som invalidebil - jeg har fået tildelt, men ikke den jeg ville have) - Vi bor godt - Jeg skal indrømme jeg ved ikke hvad det skulle være jeg skulle klage over - Måske over jeg ikke har råd til at tage på ferie - Men det er et luksusproblem - det havde jeg også råd til hvis jeg holdt op med at bruge 1100 kr. om mdr. på tobak - Altså et prioriteringsspørgsmål -
Jeg ved ikke hvad der sker med de mennesker du omtaler, de findes også i vores kommune - Men jeg forstår for min dyd ikke hvorfor de findes, bortset fra alkoholforbruget eller andet misbrug måske tilsidesætter det vi andre kalder et normalt liv -

Med venlig hilsen
jalmar

I skulle mødes og sød musik vil opstå.
Carla spørger om en bunke ting, måske vil dette svare på lidt af det:
saml en lille gruppe som tænker i samme baner som i, skab eventuelt en debatgruppe
find en lille forladt bondegård den kan i få for omkring to til tre millioner kr, organizer jer der med jeres folkepensioner eller kontanthjælp, whatever
og omdan den til selvbrug så i selv kan få god og rigelig sund mad.
Er der overskud til andet så gør plads til enten hjemløse, eller børn som behøver et godt sted at være, få dem til at deltage i gårdens drift så de kan føle sig nyttige og få et værdigt liv.
sælg ikke jeres landbrugsprodukter det kan ikke betale sig at konkurrere mod den manipulerede fødevareindustri hvor en liter sødmælkmælk kun betales med 2,5 kr pr liter og sælges for 8,5 i supermarkeder efter at fløden er skummet af.
Man skal have mellem 50 og hundrede kør for at det kan brødføde en lille familie
men en lille selvforsynende gård med tyve mennesker behøver kun to kør, en bil, en Tv licens, et køkken osv osv, lav eventuelt en lille kro med selvproducerede madvarer,
giv kurser i økologi, kunst, Yoga eller Ikebana, osv osv.
giv jeres dyr det bedste liv, med bunker af plads så de kan leve så naturligt som muligt
og få udfordringer så de ikke bliver for afhængige af jer og dermed degenererer og stresser om muligt lad dem selv finde deres føde så meget som muligt, og så følg op med hvad der mangler.
gør hvad i kan for de mennesker der omgiver jer og glem alt det misere og ondskab der er i verden og skab selv en lille oase hvor man kan leve stille og roligt med kærlighed til hinanden, så har i gjort alt hvad der står i jeres muligheders grænser og hvis i har gud i jeres hjerter så skal Gud nok hjælpe jer til at det skal lykkes.
Hvis i får lavet det, så lær andre hvordan, men lad vær med bare at kritisere verden og håbe på at andre skal gøre noget ved det.

sig for at redde verden endsige sig selv, men opgiv ikke
følg Lot´s eksempel da han syntes at det var blevet for meget i Sodoma
så (hit for the mountains) i finder vist ikke discipler her på Solen.
Men vent på foråret, nu er det for koldt.
og de fleste her er debat nørder
de har ikke tid til at rive sig når det klør.
dem får i ikke til at plante kartofler og redde verden.

Hej Carla
Tak for din venlige deltagelse!
Jeg forstår udmærket dine fornuftige spørgsmål, og jeg forstår den afmagtsfølelse, som du giver udtryk for.
Jeg føler jo også KÆMPE afmagt, men mest fordi jeg oplever, at nærmest ingen gider lytte og støtte. Et utal af gange har jeg forsøgt at finde danske partier og politikere, for at fortælle om konkrete sociale sager, eller om generelle problemer for de mest vanskeligtstillede, men INGEN gider, eller vil, svare seriøst - INGEN!
Carla, min opfattelse er, at der i mange konflikt-ramte lande er en del FN-soldater, men de har bare ikke mandat til at gøre, hvad er nødvendigt, og primært derfor gør de ikke gavn nok. Et eksempel på dette er fra Congo, hvor DR-journalisterne kunne orientere om, at et mindre antal soldater fra FN tidligere havde gjort stor gavn, fordi de måtte gøre det nødvendige.
Min tro er, at verdens rige lande, og de med mest millitær-power - meget nemt - kan magte opgaven, at skabe langt mere fred, og mindre undertrykkelse, i mange af de ramte lande og områder, og dermed sikre befolkninger kan virke positivt for at forandre deres liv, selvfølgelig med støtte, modsat når de skal flygte, eller de totalt udmattes af de helt syge forhold, som de lever under.
Prøv at tænke over, hvor mange soldater som der må være rundt omkring i de mange lande, som intet fornuftigt fortager sig, bortset fra de træner for at være kampklare?
Disse soldater kunne gøre gavn ved at virke i praksis, for fred og fredsbevarelse mv., istedet for bare at være mere eller mindre inaktive. Og så holdes de i træning :- ).
Desuden tror jeg, at mange af de magthavere eller diktator-agtige skurke, som ødelægger og udbytter deres lande og befolkninger, de tør gøre det, fordi FN eller verdenssamfundet tæt på intet gør i praksis for at stoppe dem, bortset fra at komme med den ene løse advarsel, efter den anden.
Sagt på anden måde, så er jeg overbevist om, at såfremt FN og verdenssamfundet slog kontant og hårdt nok ned på de magthavere, eller hvad vi kan kalde skurkene, som gør fortræd på deres land og befolkning, så ville mange forsvinde. De skal bare finde ud af, at de fanges, og straffes hårdt og kontant.
Hvor mange gange har vi ikke set udsendige fra FN, som virker tiggende om lov til at hjælpe en befolkning, overfor en flok mindre magtfulde skurke, som eksempelvis lader deres befolkning i stikken efter en naturkatastrofe?
Du Carla har helt ret i, at der skal være en ordentligt beskrivelse af, hvor nøden og lidelserne eksisterer, hvad årsagerne til dette er, og hvad kan gøres for at hjælpe og støtte. Der skal være planer for, hvordan hjælpen og støtten skal gives, bedst og mest effektivt, sådan det med tiden forhåbentligt bliver "hjælp til selvhjælp".
Jeg går ud fra, at der i FN og mange andre større organisationer er masser af oplysninger om, hvor nøden og lidelserne er, og hvad kan gøres for at hjælpe. Er disse oplysninger ikke gode og tilstrækkelige, må arbejdet gøres bedre. Jeg skriver eller taler faktisk om dette på min hjemmeside. Men jeg er ikke færdig endnu med at fortælle, hvad jeg mener og tænker. Desuden er jeg mere end bevidst om, at jeg alene ikke har viden og alt andet nok, til at gøre godt, men jeg behøver støtte fra mange andre, også eksperter. Jeg er jo bare Johnny.
For tiden tænker jeg over, hvad jeg skal fortælle på den næsten video-fortælling, og det vil handle om, hvad vi her debaterer og samtaler om. Jeg kan bare ikke styre, hvornår jeg er klar, det kan ske ligepludselig, at jeg føler, at jeg skal forsøge fortælle videre. Jeg var ved at tro, det blev inat, men er ikke sikker på, at jeg er helt klar endnu. Men måske bliver jeg nu inspiret det sidste, med jer som svarer her.
Carlo - dette er ikke en opgave for Johnny, ej heller for Johnny og Carlo, ganget med èt eller andet større tal. Der er ingen private mennesker, som bare nogle rimeligt få stykker kan løse så stor en opgave. Men vi kan prøve sætte noget positivt igang, og så håbe, at flere og flere kommer til, og tilbyder deres støtte.
Kærlig hilsen
Johnny

Hej Jalmar
Ja - udenrigspolitik er en svær en, og det er umuligt at have viden nok om, hvad om forgår i andre lande. Det kan være svært nok at følge med i, hvad forgår i DK.
De krige du omtaler, dem mener jeg, at der blev startet med de forkerte begrundelser. Det skal forståes sådan, at jeg mener, at krigene skulle være startet for helt primært at ville hjælpe befolkningerne fra undertrykkelse og andre grusomme dårligdomme. Men meget er gjort forkert i disse krige, det kan vist ikke diskuteres.
Jeg tror på, at man også kunne hjælpe befolkningen i Nordkorea, hvis viljen var til stede - igen bredt hos verdenssamfundet!
Kina, Rusland og andre lande i nærheden af Nordkorea tror jeg frygter, hvad sker, hvis der opstår flygtningestrømme fra landet. Med den rette hjælpeindsats overfor befolkningen, så tror jeg ikke, at noget land vil sætte sig imod, at der ydes en stor humanitær indsats. Modstanden tror jeg udelukkende vil komme fra lederne i Nordkorea, hvis det ikke gøres rigtigt.
Jalmar, fra mit hjælpearbejde ved jeg, at langt de fleste mennesker, som ender med meget alvorlige problemer, de ofte har gode eller forstålige årsager til, at de er gået "ned", eller er "gået i stykker" i hovedet og følelseslivet. Nogle bliver svigtet allerede i barndommen, eller den tidlige ungdom. Andre kan få meget dårlige oplevelser, af forskellig slags, sådan de mere eller mindre mister modet, samt evnen til at overleve på, hvad de fleste forstår ved en "normal god" måde.
Prøv Jalmer, hvis du finder tid og overskud til det, at læse og høre lidt af de historier, som jeg fortæller om på min hjemmeside.
Vi er ret enige Jalmer, de fleste danske borgere er ret så forkælede, selvom jeg synes, at alt for mange lider unødvendig nød og lidelse, fordi systemet ikke hjælper godt nok, eller ikke giver den rigtige hjælp og støtte. Jeg forstår, når du siger, at når andre bliver meget rigere, så kan man føle sig mere eller mindre fattig, uanset man ikke lider nær den nød, som en meget stor del af hele verdens befolkning gør det.
Jeg synes dog ikke, at man skal undervurdere den følelse af udstødelse, som mange føler, når de ikke kan arbejde som de fleste andre, og ikke har nær den samme gode økonomi. Efter min opfattelse, så er der fattige i Danmark, men det er heldigvis et lille mindretal af vores befolkning.
Jeg skriver en del om på hjemmesiden, hvordan jeg mener, at man kan kan gøre det lettere for mange danskere at forsørge sig selv, og få en god økonomi, uanset de ikke er så raske, som generelt arbejdgiverne ønsker, at deres medarbejdere er det.
Mit gæt er Jalmar, at du har en god kone og/eller familie, hvorfor jeg ønsker dig og dine kære et fortsat godt liv. Tak for dit indlæg.
Kærlig hilsen
Johnny

Hej Hofnar
Tak for dit indlæg, som jeg ikke endnu helt ved, om det virker opmuntrende på mig, eller det modsatte.
Jeg har desværre meget svært ved at finde mennesker, som virker interesserede i at gøre en mindre indsats for, at gøre noget godt for fremmede nødlidende og forpinte medmennesker.
Dog er jeg ikke helt klar over, om det er min person, som ikke godt nok evner opgaven, eller om det generelt er blevet sværere at finde mennesker, som har et godt, kærligt, medmenneskeligt, ærligt, og retfærdigt sind og fornuft?
Desværre virker det fortsat for mig som om, at den samlede danske medieverden er enige om, at intet af det som jeg gerne vil have ud af historier, budskaber og meninger må komme ud til en større offentlighed. Derfor kan jeg heller ikke vide, hvordan det hele ville blive modtaget, hvis mange nok fik kendskab til mine fortællinger mv.. Måske kan nogen her give et bud på det?
Det er ikke nogen hemmelighed, og jeg erkender gerne, at jeg meget ofte føler mig særdeles trist og opgivende overfor generelt mine medmennesker. Den eneste grund til, at jeg ikke bare opgiver er, at jeg blev talt til af Gud, og jeg derfor ikke føler, at jeg kan give op. Hmmm, måske tør jeg ikke give op, af frygt for at have svigtet min opgave?
Som nogen nok kan fornemme, så har jeg mere end svært ved for tiden at finde mening med, at jeg blev talt til af Gud, når jeg ikke oplever og føler, at jeg gør nogen positiv forskel af betydning?
Hmmm, om ikke andet, så kan nogen af dem som læser dette vel forstå, at jeg i det mindste er ærlig.
Kærlig hilsen
Johnny

´

´

... Da det jo mere er et spørgsmål om at agere i den nye situation - OG der er der nogle mennesker der så tabes, da de er umulige at hive ud af hængedyndet - Jeg var indlagt med et par af dem, Dem der enten satte sig i en kørestol og kikkede tomt ud i luften eller dem der bare lagde sig på sengen med et tomt blik, begge også når der var besøg af kone og børn - Har også set ham der smed Konen ud, fordi hun ikke skulle se det skvat han var blevet, som ikke kunne forsørge familien - Jeg har set koner slås for at hive manden op uden held, og derefter er gået slukøret bort efter for 25.gang at have prøvet at få manden ud af kørestolen / op af sengen - Eller bare få en dialog i gang.
Deres Kone og Børn forlod dem - begyndte de bittert at tale om efter et par måneder ?
OS ...
Vi havde en blomstrende virksomhed - et stort hus og to biler - Få problemer - Det skulle da lige være for få timer i døgnet - Nu har jeg intet - Og på sløje måneder er det tiggergang til min mor el. sønnen, som "ejer" denne Computer - vores opvaskemaskine m.m. 😉
Men konen og jeg har holdt sammen i snart 44 år -
Jeg ved godt der findes masser af skæbner - Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke blev en af dem, Kun ved jeg at det generelt er et spørgsmål om akklimatisering i forhold til situationen - Der findes jo ikke dårligt vejr - Kun forkert påklædning - Det er vist sagen i en nødeskal ...
... Tro mig man føler automatisk en form for udstødelse af samfundet, når man går fra en bedre trediedel af befolkningen og til "0 og Nix" og har svært ved at klare sig selv - Det der er sværest er at gå tiggergangen som man føler det - OG her tabes muligvis også nogle, hvis man får denne følelse for meget ind under huden - I starten tænkte jeg mere, at gudske lov jeg boede i Danmark der havde flået mig i skat - NU kunne jeg få det meste tilbage (alt efter hvor længe jeg lever så helst tyve år endnu 😃) Underlig nok er det ofte i butikker man mærker "udstødelsen" mest - Jeg er aldrig før i mit liv blevet sprunget over i en kø - Det kender jeg til nu - Men jeg synes snarere det er synd for de mennesker der gør det - jeg kan ikke lade være med at tænke: "Åh herre gud, er det den eneste måde du kan hævde dig - over for en invalid" - Så under jeg da personen den lille "glæde" at komme først - Jeg har jo resten af livet for mig 😉
Men udstødelse/legemlig el. åndelig mishandling fra Barnsben af er der vist ikke mange der kan gøre noget ved, - Netop i dette forum bliver dette problem hurtigt fejet ind under gulvtæppet desværre, selvom det burde være indlysende stof re.: visse og deres organisation her på nettet. -
http://www.freeminds.org/psych/psych.htm
http://www.freeminds.org/kids/wtkids.htm
http://www.freeminds.org/psych/lies.htm
http://www.freeminds.org/psych/kidphob.htm

Re udlandet - Som sagt så er jeg ikke i nærheden af nok kendskab - om Irak var forkert eller ej aner det ikke - Men hvis forklaringen havde holdt stik, og man havde fundet de lagre der var tale om, og de underjordiske Paladser der også gik rygter om, havde alt jo været "lyserødt" næsten - Findes disse ting - Jeg er stadig i tvivl - Nogle siger stadig de findes - Jeg aner det ikke -
Om det er muligt for vesten at hjælpe i NordKorea jeg ved det ikke - Jeg ved at Kina står stejlt på, at det ikke er vestens opgave, at det er indenrigspolitik i en suveræn stat - og støttes her af Rusland - Altså sidst jeg læste noget om det.
Congo kunne være et af verdens rigeste lande - Det er jo uhyggeligt hvad der foregår der - Så længe alle disse Warlords har så rigelig med midler, er det sikkert svært at gøre noget fornuftigt - Tror jeg - Og USA tænker vel stadig tilbage på nederlaget sidst de blandede sig i afrikanske Warlords stridigheder.

Mange hilsner
jalmar
p.s.
Jeg skal nok kikke ind på din side 🙂
J*

Hej Jalmar
Det glæder mig, at du har lært at leve med din nye vanskeligere situation. Jeg er enig med dig i, at man kan have et godt liv, uanset man har alvorlige handicaps at leve med. Jeg har en søn, som er født med en form for muskelsvind, og han er en særdeles glad og velfungerende dreng, heldigvis, endnu. Har man sit hoved i god behold, samt nære som elsker og støtter en, så kan man meget.
Jeg kan godt forstille mig, at det kan være svært for mange, hvis de pludselig får enten alvorlig sygdom, handicap eller taber mange penge, sådan deres liv ændres til noget meget mere svært at tumle og acceptere. Det kan tage tid, før folk tilvænner sig en dårligere livssituation, og nogen lærer aldrig at acceptere det, måske fordi de får medlidenhed med sig selv. Vi er jo kun mennesker.
Jeg har også prøvet at være på toppen, og så blive ramt af uheld på uheld, og så opleve, hvordan folk forsvinder ud af ens liv, fordi man ikke længere er den populære og succesfulde person. Pludselig oplever man eksempelvis at blive spurgt om, "hvem er du?".
Det er svært at sætte sig ind i de enkelte menneskers liv, som vi ikke kender godt nok. Mine erfaringer har bare næsten altid været, at dem jeg har hjulpet, de har mødt og oplevet forskellige uheld, ulykker, dårlig opvækst, tab af kære, eller andre dårlige oplevelser, som til sidst har slået deres liv og livsmod ned.
Desuden, så synes jeg, at mange pårørende svigter, når de burde støtte og hjælpe i en svær situation. Det virker for mig som om, at mange danske mener, at systemet skal løse alle opgaver, og familiemedlemmer har derfor ikke noget specielt stort ansvar for deres nærmeste. Det virker utrolig trist på mig.
Personligt prøver jeg at skelne imellem, om folk bevidst opfører sig dårligt, og hvis det er begrundelserne for, at de får modgang, må jeg indrømme, at jeg føler mindre medlidenhed og hjælpelyst overfor disse mennesker, hvis de ikke alvorligt angrer, hvad de bevidst har begået af meget betydelige fejl overfor andre mennesker.
Noget som jeg for tiden tænker en del over er, at jeg har mødt adskillige mennesker, som gerne ville have min gratis hjælp og støtte, men de samme mennesker var ikke villige til at støtte mig det ringeste (taler ikke om økonomi), sådan de kunne medvirke en anelse til, at jeg kunne hjælpe flere. Sådanne mennesker får jeg det dårligt over at møde, og jeg synes, at de bliver mange flere og flere.
Jalmar, jeg har det svært med at kalde det "politik", når vi debaterer, hvordan man kan eller bør hjælpe andre medmennesker i nød og lidelse. Men "politik" er jo det ord, eller begreb, som politikere og ledere dækker sig bag, når de forsøger finde undskyldninger, eller dårlige begrundelser for, at det ikke er muligt at hjælpe, endda også de mest nødlidende, fattige og syge.
Jeg er nået dertil, at jeg mener, at langt de fleste ledere af lande og nationer er de forkerte typer til at lede. Nogle er valgt demokratisk, og jeg undrer mig ofte over, hvordan sådanne ledere kan vælges, men det kan de jo, hvis befolkningen flest vil det.
Helt sikkert er det svært at finde gode løsninger i udenrigspolitik, idet der er så mange forskellige nationale interesser på spil. Men jeg savner nogle, som eksempelvis i FN tør og vil sige nogle for mig "sandheder" i hovedet på de ledere, som modsætter sig, at verdenssamfundet kan virke bedre sammen, og hjælpes med at løse opgaven med at få langt flere mennesker til at trives, og få rimelige livsvilkår, rundt omkring i den store verden.
Noget skal gøres bedre, for ellers går det helt galt om nogle år, med blandt andet den befolkningstilvækst der er, og med de klimaforandringer som nok venter os i nær fremtid.
Når jeg studere lederne i dansk politik, så græmmes jeg også over, hvem som vælges. Men ved nærmere eftertanke, så kan det være - for mig - umuligt at finde bedre typer blandt dem, som der er at vælge imellem. Jeg håber ikke, at det er nogle af de "bedre" mennesker, som bliver valgt som top-ledere i politik, for så synes jeg, at det står meget galt til.
Jeg håber, at noget af problemet er, at der endnu ikke findes et etableret parti, hvor "godhjertede" og "retfærdige" mennesker gider deltage. Desværre er jeg i stor tvivl, om der overhovedet findes nok af de mennesker, som jeg gerne så deltage i politik, og jeg er også i tvivl, om disse mennesker gider og vil deltage, hvis de eksisterer i stort nok antal.
Jeg håber ikke Jalmer, at du bliver for forskrækket, eller tænker andet dårligt over, hvad jeg skriver på min hjemmeside. Jeg kan jo kun skrive ud fra, hvad jeg har oplevet i mit liv.
Med ønske om, at I læsere gider deltage i debatten, på en seriøs og hyggelig måde, uanset vores forskelligheder.
Kh
Johnny

Go dag Orakel
Jeg er ikke sikker på, hvad du forsøger at fortælle mig eller os,
kan du ikke gøre det mere kontant, måske med lidt tydeligere hån
og nedladende meningstilkendegivelser, hvis det er, hvad du vil,
og du får tilfredsstillelse ud af?
Sorry - jeg forstår dig ikke!
Mvh
Johnny