Noget jeg har været brændt inde med-

længe - med henvisning til en gammel tråd, citerer jeg derfra:
Jalmer skrev:
YAHU = HAN ER + SHUA = FRELSE - = YAH'SHUA = HAN ER FRELSE, forkortet til "YASHUA" -
(Grækerne translittererede dette til IESOUS - Og englænderne translittererede det til JESUS)
Dette harmonerer med et muligt GUDSNAVN:
"YAHOVEH/YAHVEH" - som kommer fra "YAH HOVEH" "HOVEH = JEG ER" = "YAH JEG ER" - -
"YAH" Går igen uendelig mange steder som bla. HALLELUYAH = "Priset være YAH /Velsignet være YAH" :
http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=574&le tter=P&search=HALLELUYAH
Og i utrolig mange Hebraiske navne eks.: EliYahu ('Elijah') - YeshaYahu (Isaiah) - YirmeYahu (Jeremiah) -
Som du kan se, så betyder de Hebraiske navne faktisk noget som eks.: "EliYahu" = "Han er Eli"

... anonym SKRIVER:
Men da beretningerne om hans liv blev nedskrevet på græsk, forsøgte de inspirerede skribenter ikke at bevare denne oprindelige hebraiske udtale af navnet. De gengav det derimod i den græske form Iesous′. I dag gengives det forskelligt, alt efter hvilket sprog der er tale om. Spanske bibellæsere møder formen Jesús (udtales Hesus′), italienerne staver det Gesù (udtales Djesu′), og englænderne skriver Jesus (udtales Dji′sås).
.... SVAR:
Her er du så ude på overdrevet - den gælder ikke - Når man både skifter sprog og Skrifttegn - kaldes det en TRANSLITTERATION - Derved skabes IESOUS på KOINE - GRÆKERNE kunne ikke udtale det HEBRAISKE - OG ENGLÆNDERNE hverken det HEBRAISKE eller det GRÆSKE hvorfor det endte som JESUS.
Det helt store problem både for Grækere, men mest for Englænderne er at J/Y og W
er to lyde der er en stor del af det Engelske Sprog, ikke eksisterer på OLDHEBRAISK !
SANDHEDEN i alt dette er, at JESUS-NAVNET er direkte afledt gennem de forskellige sprog, (som anonym selv påpeger re.: ITALIENSK) - Hvorimod "jehova" er en betegnelse der IKKE burde eksistere!
Så roder "anonym" sig ind i noget med at fjerne JESUS-NAVNET og erstatte det med MESTER m.v. det er det rene VÅS - Sandheden i dette er, at JESUS angives adskillige steder som HERRE i BIBELEN, som det bl.a. kan ses i:
ROMERBREVET 10:13 ... "for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«."
OG Ja - Her er nemlig et af de steder, hvor Fred Franz
har indført betegnelsen "jehova" og hvor det bestemt ikke hører hjemme!!

... anonym SKRIVER:
Noget tilsvarende kan siges om alle de andre navne vi læser i Bibelen. Vi udtaler dem på vort eget sprog og forsøger ikke at efterligne den oprindelige udtale.
.... SVAR:
Som det fremgår af ovenstående "Vi udtaler o.s.v." viser med al ønskelig tydelighed, at anonym prøver at fordreje fakta, for sprog-"Forbistringen" er anonym åbenbart udemærket klar over.

... anonym SKRIVER:
Det samme gælder Guds navn. Selv om den nutidige udtale, Jehova, ikke svarer nøjagtigt til den oprindelige hebraiske udtale, forklejner man på ingen måde navnet ved at bruge denne form. Jehova er stadig navnet på Skaberen, den levende Gud, den Almægtige, til hvem Jesus sagde: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Mattæus 6:9.
.... SVAR:
„Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Mattæus 6:9.
Lad os først se på, Hvad betyder "HELLIG" egentlig:
HELLIG: Begrebet bruges om noget der er sættes til side i Agtelse - Ærefuldhed m.v..
HELLIGE: Begrebet i forståelse af "At Vie sin tid til" - "Vie sit liv til"!
Hvorefter Fred Franz Propper betegnelsen "jehova" (Som IKKE er Gudsnavnet) til udbasunering over hele Bibelen OGSÅ godt 300 steder hvor der retteligen BURDE STÅ JESUS!
- Hvor "HELLIGET" kan man så synes GUDSNAVNET ER?
Vi ved at GUD selv har sagt hvad vi skulle kalde ham - dette fremgår specifikt af:
....... 2.MOSEBOG 3:14 .......
Gud svarede Moses: »JEG ER DEN JEG ER!«
Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne:
JEG ER har sendt mig til jer.«

Eller som der retteligen burde stå re.: GUDSNAVNET:
....... "JEG VAR" - "JEG ER" - "JEG VIL ALTID VÆRE" (Den Værende) .......

Med venlig hilsen
jalmar
Citat slut
Det jeg brænder for at sige, det er at når jeg beder i tunger - jeg ved ikke hvilket sprog det er - og jeg syntes også det kan skifte - sproget lyder ikke altid ens fra gang til gang, men det jeg lægger mærke til det er, at jeg nævner navnet som Jalmer skriver her:
YAHU = HAN ER + SHUA = FRELSE - = YAH'SHUA = HAN ER FRELSE, forkortet til [f]"YASHUA"[f]
Derudover kan jeg kende ordet Jerusalem, som jeg har nævnt flere gange, men ikke hver gang jeg beder i tunger.
Det kunne være spændende at vide, hvilket sprog jeg taler 🙂

Hej Lyjse,
Tak for dit indlæg. du nævner Jalmar indlæg til Anonym.
Her er et par citater derfra:
”Jalmer skrev: YAHU = HAN ER + SHUA = FRELSE - = YAH'SHUA = HAN ER FRELSE, forkortet til "YASHUA" -
(Grækerne translittererede dette til IESOUS - Og englænderne translittererede det til JESUS)
Dette harmonerer med et muligt GUDSNAVN: "YAHOVEH/YAHVEH" - som kommer fra "YAH HOVEH" "HOVEH = JEG ER" = "YAH JEG ER" - -
"YAH" Går igen uendelig mange steder som bla. HALLELUYAH = "Priset være YAH /Velsignet være YAH" :
---------------------------------------------------------------
... anonym SKRIVER:
Men da beretningerne om hans liv blev nedskrevet på græsk, forsøgte de inspirerede skribenter ikke at bevare denne oprindelige hebraiske udtale af navnet. De gengav det derimod i den græske form Iesous′. I dag gengives det forskelligt, alt efter hvilket sprog der er tale om. Spanske bibellæsere møder formen Jesús (udtales Hesus′), italienerne staver det Gesù (udtales Djesu′), og englænderne skriver Jesus (udtales Dji′sås).
Jalmar skriver: Så roder "anonym" sig ind i noget med at fjerne JESUS-NAVNET og erstatte det med MESTER m.v. det er det rene VÅS - Sandheden i dette er, at JESUS angives adskillige steder som HERRE i BIBELEN, som det bl.a. kan ses i:
ROMERBREVET 10:13 ... "for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«."
OG Ja - Her er nemlig et af de steder, hvor Fred Franz har indført betegnelsen "jehova" og hvor det bestemt ikke hører hjemme!!
Slut Jalmar
--------------------------------------------------------------------------
Kommentar fra Ven af Sandheden:
Det der er interessant i hele denne sammenhæng er, at det er én og samme person der er tale om og derfor forvirringen.
Det er Gud der er tale om og da Gud åbenbarede sig i kød og blod som menneske blev Gud betegnet med samme navn åbenbart.
Så når vi taler om det mulige GUDSNAVN: "YAHOVEH/YAHVEH" - som kommer fra "YAH HOVEH" "HOVEH = JEG ER" = "YAH JEG ER" - - Så harmonere det med ………………”Jalmer skrev: YAHU = HAN ER + SHUA = FRELSE - = YAH'SHUA = HAN ER FRELSE, forkortet til "YASHUA" -
(Grækerne translittererede dette til IESOUS - Og englænderne translittererede det til JESUS)
-------------------------------------------------------------------
Nu skriver du Lyjse:
”Det jeg brænder for at sige, det er at når jeg beder i tunger - jeg ved ikke hvilket sprog det er - og jeg syntes også det kan skifte - sproget lyder ikke altid ens fra gang til gang, men det jeg lægger mærke til det er, at jeg nævner navnet som Jalmer skriver her:
YAHU = HAN ER + SHUA = FRELSE - = YAH'SHUA = HAN ER FRELSE, forkortet til "YASHUA"
Derudover kan jeg kende ordet Jerusalem, som jeg har nævnt flere gange, men ikke hver gang jeg beder i tunger.
Det kunne være spændende at vide, hvilket sprog jeg taler ”
Citat slut.
Kommentar:
Ja, det kunne være interessant, men det er meget godt, at du ved du nævner YAHU = HAN ER + SHUA = FRELSE - = YAH'SHUA = HAN ER FRELSE, forkortet til "YASHUA" og at du også har ordet Jerusalem med.
Tak for dit vidnesbyrd, Lyjse.
Her er til dig: http://www.youtube.com/watch?v=UlIJOAZ1pak
Glædelig Jul.
Ven af Sandheden.
PS. Når alt er sagt og evigheden venter, i mellemtiden (Tilgiv) http://www.youtube.com/watch?v=5hQ0OkcLKuE&feature=related

Kaddish, der kommer af det hebraiske "kaddosh" som betyder "hellig", en meget anvendt bøn på Aramæisk, der anvendes i den jødiske gudstjeneste. Egentlig er kaddish-bønnen en mindebøn for afdøde, og den læses da også flere steder i gudstjenesten af personer, der i den forløbne tid inden har mistet en slægtning.
Kaddishbønnen bruges imidlertid også til at opdele den jødiske gudstjeneste. Eksempelvis kan gudstjenesten lørdag formiddag beskrives. Her startes med nogle små-indledende bønner, hvorpå der siges kaddish. Derefter læses en række salmer, og der læses kaddish, inden den egentlig morgengudstjeneste går i gang. Denne afsluttes med kaddish, og derpå foretages Tora-læsningen. Efter denne er der kaddish, og så læses der den særlige tillægsbøn (fordi det er shabbat om lørdagen), "mussaf", som afsluttes med... kaddish.
Kaddish-bønnen handler først og fremmest om at hellige Guds navn, frem for at beklage tabet af de afdøde. Det er et spørgsmål om, at man viser sin tro og loyalitet over for Gud, selv i svære tider.
Derfor, Tilgiv.