Møde kærestens 5 årige datter.. hjælp ! hvad gør jeg?

[:*(]Jeg er en pige på 25 som det sidste års tid har været kærester med en dejlig mand på 40.
Han har en datter på 5 år fra et tidligere ægteskab. De blev skilt da deres pige kun var 1 år gammel. Siden da har de haft delt forældre myndighed.
Nu er dagen så kommet som jeg længe har frygtet, den dag hvor jeg skal møde hans datter.
Jeg har den effekt på børn at de bare ikke kan li' mig. Jeg ved ikke helt hvad det er jeg gør ( galt) jeg må udsende nogle signaler der gør at børn føler sig frastødt af mig. I hvertfald har jeg aldrig haft nogen børn der har brudt sig om mig ( heller ikke mine veninders)
Min kæreste er tysker og bor i Flensborg med sin datter. Hun snakker derfor også tysk og da jeg stadig er på mit gebrokne tysk og mine kæreste og jeg snakker engelsk sammen er der også en barriere der som skal overvindes.
Jeg ANER virkelig ikke hvordan jeg skal være over for det her barn. Jeg ville ønske hun kunne li' mig for hendes far betyder ALT for mig, og jeg ønsker virkelig at jeg med tiden kan blive hendes fortrolige og en støtte i hverdagen ( hendes mor, hans X er lige konverteret til Islam med dertilhørende traditioner som hun også pålægger pigen ( tørklæde, koranskole etc etc)
Mit spørgsmål går nok bare på hvordan jeg skal tage imod hende. Ærlig talt har jeg kun mødt et barn sådan rigtig før, så jeg ved ikke hvordan man snakker til dem. Altså skal jeg sætte mig på hug og sige hej, eller skal jeg lade ham introducere os, skal jeg købe en gave og hvis jeg gør hvad skal jeg kkøbe til ne pige på fem og hvad hvis hun ikke kan li det?[:*(]
Han har ikke introducceret hende for andre af hans tidligere kærester ( der har vist kun været 1-2 stk) så jeg er den første.🙂
Hans X er gift igen og venter barn med sin nye mand.
Jeg er virkelig nervøs for det her møde at jeg føler mig helt syg.
Aner bare ikke hvordan man skal opføre sig overfor at barn og om jeg skal give hende opmærksomhed, og hvordan i forhold til ham.
Hun skal jo ikke føle at jeg kommer og stjæler ham fra hende.
Ej men hjælp mig lige her, for jeg har bare INGEN forstand på det fænomen kaldet børn...🙂.

hvad det er for nogle signaler du snakker om??
Personligt forstår jeg ikke at du har ventet et helt år med at møde hans datter - kan du ikke spørge dine veninder om hvad det mon kan være du gør galt? Er du for højtsnakkende/larmende eller sidder du bare og siger ingenting?? Måske går det ikke så galt som du frygter, det kan være kæresten kan hjælpe dig lidt på vej til at få et godt forhold til hans datter??

Jamen jeg har faktisk ikke haft lyst til at møde hende før nu. Jeg har været enorm usikker på vhorvidt hun ville kunne lide mig. Jeg har vel inderst inde håbet at jeg kunne skyde mødet til, ja det ved jeg ikke. Altså oprigtigt talt ville jge jo nok ønske at han ikke havde nogle børn men sådan er det nu engang og jeg må trage hende med, for jegh elskerjo ham.
Jeg ANER bare ikke hvordan man opfører sig overfor børn, om man skal være afventende,e ller imødekommende, om jeg skal sætte mig på hug eller lade hende komme til mig.
Mine veninder har næsten alle kun små babyer men den ene har en søn på2½ og han kunne i hvertfald ikke lide mig.
Jeg er nok bare meget snakkende, og hvis jeg kan mærke børn ikke kan lide mig så giver jeg bare op og er ligeglad. Jeg ved jo at mine veninder kan lide mig uanset hvad. Jeg er nok bare ikke et børnemenneske og har ingen intentioner om at få børn selv, så det er nok også det der ligger et eller andet sted. Jeg er oprigtig bange for dem. De siger altid nogle mærkelige ting synes jeg...

prøv at se om du kan ta en dyb indånding og "bare" være dig selv. Børn kan mærke, hvis du spiller for meget skuespil. Og så vis interesse, - selv små piger er glade for komplimenter, "sikke et pænt hår, fint værelse, sød kat mv." Spørg om hun er glad for børnehaven, hvad katten hedder, - bare et eller andet, der gør, at hun føler sig set og værdsat. Det behøver hverken være omfattende eller kompliceret. (hvis du ikke kan sproget, så smil og nik osv. og lad din kæreste spørge for dig). En lille gave, fordi "jeg har glædet mig til at møde dig" er en rigtig fin ide, spørg din kæreste, hvad hun kan li, eller prøv med sådan noget som "little pets" eller hello kitty ting. Hitter vildt i den alder. Og så prøv at opføre dig som en gæst, de første gange, lad hende vise dig dit og dat, så hun ikke føler sig skubbet tilside - det er jo hendes hjem. Så kan man altid gradvist justere rollerne v sammenflytning osv. At tale til hende i øjenhøjde er nærmest et must, ned på hug, også selvom det er tegnsprog. Held og lykke - det skal nok gå!

ned på hug og taler højt eller med tegnsprog, pigen forstår ingenting. Det kan kun gå galt

Du blæser det op til et videnskabeligt problem at møde et barn og mener, at børn er et fænomen, man skal have forstand på. Slap nu af - børn er ikke en særlig race, det er bare små mennesker med præcis lige så mange individuelle træk som alle andre mennesker.
Det virker, som om du flirter lidt med, at du er SÅÅÅÅ håbløs til børn, og at du frastøder dem. Sådan noget sludder - men okay, jo mere, du hægter dig fast i den opfattelse, jo mere vil du få den bekræftet.