Måske/måske-ikke

Ved ikke helt hvordan jeg skal formulere dette, men det er ment i bedste forstand.
Min bror har hele sit liv været sammen med vores forældre. Han er på ingen måde ufravigende på nogen måde, tror blot han har udnyttet det at være under mors kødgryder hele tiden. Han er 45 år, ser meget normal ud, og kan også godt, hvis han vil, lave mad. Han dyrker body-building 3 gange om ugen, og spiller ved siden af badminton, og har har et hus på ca. 300 KV at passe.
Han siger alle forsøger at undvige ham, fordi han på et tidspunkt tog nogle "stimulerende ting", men nu er der fri bane, så han ønske en der kunne elske ham, uden at kende hans tidligere løbebane.

vel også lade sig gøre. Hvis han lader være med at fortælle om det. Han går vel ikke rundt med et stor neon-skilt i panden.
Min bror var 33 før han flyttede hjemmefra. Nu er han 38, og bor sammen med en rigtig sød pige. Han har godt nok ikke samme baggrund som din bror, men det kan vel også lade sig gøre for ham.

Da jeg mødte min kæreste....jow jeg havde lig i lasten, som jeg ikke havde lyst til, at fortælle umiddelbart efter første date.
Tiden skred frem....og på et tidspunkt siger han til mig: "jeg kan ikke dømme dig for din fortid, det er trods alt den, der har skabt dig hertil nuét og det er dig jeg elsker"
Hygge🙂krampen

det er præcis det jeg mener. Man skal jo ikke ligefrem rende rundt og skilte med sin fortid, hvis man gerne vil fremad i livet. Vi har nok alle nogle lig i lasten - eller skelleter i skabet, eller kald det hvad du vil...
Men sikke da en sød kæreste du har fundet. et er sådan en lille SOLstrålehistorie, der kan få smilet frem hos de fleste :oD
SOL over Ribe, og hvor du nu end befinder dig. Hygge herfra...