1tilføjet af

Morfar

Jeg husker dine varme arme omkring mig,
jeg var så lille og du så modig.
Dine hænder var store og kærlige.
Jeg trykkede min lille hånd i din, indtil jeg ikke havde flere kræfter og måtte slappe af.
Jeg var Morfars pige og det lykkeligste barn på jord.
Dit smil og dit humør kunne ingen tage fra dig,
selv ikke din kone, som styrede dig med hård hånd.
Du kunne lide at hun styrede dig.
Først nu savner jeg dig mere end nogensinde,
og mit hjerte græder hver dag over tabet af min trygge og rare barndom med dig.
Måske forstår mit hjerte først nu,
at savnet af dig er for altid.
Jeg ser dig aldrig mere.
Nu i den sværeste tid i mit liv, har jeg brug for dig og dine store hænder.
Det var som om at de dengang kunne favne hele min krop, og ordne alle mine tanker.
Hvis de bare kunne gøre det nu...
tilføjet af

snøft

det virker bekendt det der. Nu blir jeg helt trist :-l Flot skrevet
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.