Mobning på en arbejdsplads

En autentisk beretning fra stor international virksomhed i Danmark, mærket på egen krop.
Det var her for et par måneder siden, jeg havde fået nyt job, og var stadigt i oplæringsperioden. Vi skulle køre ud på en af de andre afdelinger, og fik af vide af de 2 andre medarbejdere (den ene vi skulle overtage jobbet fra, den anden en ny medarbejder som jeg selv) at der var noget der skulle fixes derude, som jeg også skulle se. Firmabilen, var en varevogn uden 3 sæder, så måtte sidde ulovligt bagi på vejen. Vi kørte derud af, men ikke den vej som normalt.. Næh nej de kørte bagom.. Med fuldt drøn på, trak håndbremsen når der kom et sving osv, og med høj later over min reaktion, fra deres side. Hvad gjorde jeg? fik at vide, at det skulle holdes hemmeligt, ellers ville der ske dit og dat. Folk er simpelthen så idiotiske, ikke nok om at man hører om det i skoler, men det sker selv på en arbejdsplads. Den nye medarbejder udover mig, er iøvrigt min klassekammerat. Derfor har man jo en vis tilknytning, så man ikke bare lige stikker en anden. Men hvorfor skulle det ske? er det så sjovt at se andre skræmt fra vid og sans på den måde? sad på gulvet i en varevogn, uden sele eller noget.. Og røg nærmest frem og tilbage med ryggen ind i døren. Man nævner det jo ikke bare lige for nogen. Glemmer aldrig den episode.. Og tænker: er det mig der kun er 20 år? og de andre der er 22-24 år?
Hader inderligt at jeg ikke fik det sagt, da tiden var der. Men hvordan skulle man bevise det? der var jo ingen vidner udover mig selv og de 2. Den ene er jo ham vi har afløst, den anden min nærmeste kollega og klassekammerat.
Derudover kørte de konstant på mig i perioden efter, med at pålægge en skylden for deres egne fejltagelser. Uhh vi er HELTE fordi vi får opgaver tilknyttet til de STORE mennesker i firmaet.
Kalder man det udnyttelse? en der alligevel skal stoppe kan man ikke gøre noget ved. Men min nuværende arbejdskammerat er jo ikke bare en man ville lade være med at se.
Hvis jeg havde taget konsekvensen og nævnt hvad der var sket: ja så ville man blive nævnt som en stikker, eller svageligt menneske der sladrede og fik en fyret pga. af bilkørsel.. Hermed ment i mine omgivelser på skolen. Der er generelt en manglende forståelse over fra offerets side i sådanne sager, da det er meget lettere at stå på den andens side.
Da jeg en dag nævnte det fra en kammerat sagde han bare flæbende: Hehe.. hvor fedt.
Sikken støtte siger jeg bare!!
Andre der oplever de nedværdigelser? lette manipulering der fører til at man overtager en negativitet fra en anden person (dermed nedværdigelser, konstant påmindelse om alt muligt). Har aldrig haft et negativ syn på arbejds/klassekammeraten før det skete. Men efter, ja så har jeg den endeligt fast printet.. Den ene slap man som sagt af med, men ikke den sidste.

Hej Kaps.
For det første: Tillykke med lærepengene...
Der er folk der er modne og folk der er umodne, om man er 20 eller 24 spiller ingen rolle.
Du må beslutte dig til hvordan du vil forholde dig til dem. Som offer? Det kan jeg ikke anbefale. Som bøddel? Det kan jeg da heller ikke anbefale. Som voksent menneske? Ja, der vil jeg foreslå at du beslutter dig for at være :-)
Du placerer dig forhåbentlig ikke på den ulovlige bagagerumsplads igen? Næste gang så sig: "OK, der sad jeg sidste gang, nu må det være en andens tur..."
Det med at få sagt fra mens tid var, det kender de fleste, i stedet for at hænge dig i det, så hold fast i, at nu ved du hvad du synes.
Du har ret i, at det let kan blive at sladre, hvis du siger det videre. Så i stedet, så beslut dig for det vanskelige, nemlig at side det ret op i hovedet på dem. Det er et valg, vil man være offer, eller vil man ikke? Offeret sladrer, den voksne, ansvarsbevidste, ligeværdige, siger fra, til dem der placerer en i den position som man ikke ønsker.
Så altså: Søg ikke støtte i din omgangskreds, hvis den ikke er der. Find integriteten i dig selv: Hvad vil du være med til, hvad ikke? Og sig til og fra. Det er ikke let, langfra. Men det giver selvrespekt, og det er ikke det værste...
Du skriver om manipulering, og det er ikke rart. Men en ting er klart: Det er svært at bevise manipulering.
Hvis man skal rangordne manipulering i forhold til det at være offer, så vinder manipulatoren. Så hvis du vil ind i den boldgade, så skal du enten manipulere kraftigere eller bryde cirklen og holde op med at være offer. Det er du hermed opfordret til...
En tidligere chef til mig sagde engang, at offeret er langt stærkere end bøddelen. Det er langt lettere at have ondt af offeret end bøddelen...
Men hvor mange venner har offeret? Jeg ved fra mig selv, at jeg har mindre til overs for de af mine venner, der havner i offerrollen igen og igen...
Det blev en ramsaltet opsang, men fra et hjerte, der vil dig det vel.
Venlig hilsen P&C

jeg er ansat i et lille firma og var sygemeldt hele januar og februar måned med stress,jeg kunne ikke andet end at ligge i sengen.Da jeg kom til bage til arbejde på fuldtid,ikke noget med at starte lidt forsigtigt,fik jeg slynget i hoved at jeg ikke havde været syg men bare havde pjækket,det til trods for at jeg har afleveret lægeerklæringer som jeg skulle og stadig render til diverse undersøgelser hele tiden,som jeg selfølgelig sørger for at lægge på min ugentlige fridag.jeg har 2 faste kolleger,de snakker ikke til mig,de kan lige orke og sige godmorgen,Det er ikke morsomt og jeg leder da også med lys og lygte efter et andet job.Men tænk engang at voksne mennesker kan finde på at opføre sig sådan,hvis jeg ønskede at arbejde i en børnehave så ville jeg have valgt det istedet for.det skal lige siges at jeg har været i firmaet i 7 år og har altid været pligtopfyldende og stort set aldrig syg og desuden er jeg god til mit arbejde.Jeg har altid betragtet mig selv som et stærkt menneske,der kunne klare ldt af hvert,men det er f..... hårdst at side på arbejde i 8 timer hver dag uden at der bliver sagt et kvæk til en når man kan høre at de andre hygger sig og har det rart og godt.Så til alle jer "mobbere"derude,tænk lidt over hvordan det påvirker den person det går ud over.Hav en rigtig god dag,nu vil jeg fortsæte med at sige ingenting indtil kl.15:00

Jeg synes du skal ringe til din overordnede og fortælle om episoden lige nu med det samme!
Det gør jeg fordi:
1 Din klassekammerat kan ikke være en rigtig ven når han gør sådan imod dig. At miste ham som "ven" er i længden ikke noget tab for dig tværtimod!
2 Du tager en chance. Enten slipper du af med din plageånd eller også gør du ikke. Gør du ingenting slipper du helt sikkert ikke af med ham. Iøvrigt vil mange af dine øvrige kolleger sikkert inderst inde også være lettede over at slippe af med ham, de tør bare ikke gå ham imod af frygt for at det er en af dem han kaster sig over næste gang.
3 Hvis ikke du slipper af med ham skal du væk hurtigst muligt inden du går ned på det. Du skal væk inden du begynder at tro at det er dig der er noget galt med, for det er det ikke! Det er mobberen der er noget galt med. Mobbere har ofte psykopatiske træk og psykopater skal man gå i en laaaaaaang bue udenom. Livet er for kort og for kostbart til at lade sig manipulere og terrorisere af en psykopat.
Held og lykke med det :-)

Tag dig lige sammen og mand dig op overfor dem og ikke overfor os over en com. helt ærlig sig det til ham hvis du har nosser overfor dem lad vær med at sid her og have tudefjæs på helt ærlig

Det er aldrig for sent at melde mobning, må du huske. Desuden, hvad er det helt præcist du definerer ved en ven, hvis han stadig er din ven?
Du skal ikke lytte på de andre hvis de kun har den slags kommentarer. Og bare vent, når du først har meldt episoderne, så skal du nok få skulderklap fra de andre fordi du rent faktisk ikke gad finde dig i mobbernes opførsel og meldte dem, nøjagtigt som de har fortjent.
Du har intet at tabe, hvis dem alle hvem der egentlig har ret, nemlig DIG !!!

at mobning ikke er sket for dig. Så havde du sgu ikke været så kæphøj og uempatisk. Det er ikke altid så nemt som man tror at være objektiv i sin egen situation når man har det skidt og så er det godt at få råd fra udeforstående.

spring op på hestn igen og giv dem det spark de fortjener. Din chef skal sgu da vide det der, så ikke sådan nogle umodne narrøve går fri

......den føelse af mindre værd, når nogen behandler en dårligt.
Men jeg tror faktisk på den gamle talemåde, at dem der mopper, har det dårligt selv.
Jeg tror de selv er bange for at blive moppet, da de inderst inde er usikkere på sig selv.
Men det hjælper jo ikke meget, når man føler sig som et offer!
Forleden dag blev jeg ikke inviteret til et frokost møde, med nogle andre kollegaer i byen. jeg opdagede det tilfældig.
Årsagen er en kollega jeg engang havde en personlig konflikt med, har bagtalt mig på det groveste... jeg forsøgte at rense luften, ved at holde endnu et møde, hvori min chef deltag, men desværre var min chef meget passiv, og måske ret ligeglad... Det gjorde at min kollega fortsatte med bagtalleri.... Og hvem tror de andre på???
Det gør afsindigt ondt, at nogle kan være sådan.......
Hvis jeg nu alligevel skulle prøve med et råd, så prøv at tale med ophavsmanden til drillerierne, og fortæl, du rent faktisk bliver ked af det.
Husk, det er meget mere stærkt at erkende at man bliver ked af det, end at fortie...
Held og Lykke :o)