Mit liv = 666. ?

Hmm. Nu kan det vel være min tur til at skrive om mit liv..
Jeg er 16 år gammel, dvs stadig en ung knægt der har prøvet alt for meget i livet.
Gik ud af folkeskolen sidste år hvor livet var som en leg, skole venner osv osv.
man gik i byen hver weekend og havde det af helvedes sjovt til man så fandt en pige. ja jeg fandt så en pige, som jeg blev dybt forelsket i.. Hun var og er stadig den smukkeste pige jeg har set, og det ikke pga forelskelse, men det er hun for mig. Ja jeg var så sammen med hende i 6 måneder, hvor livet stod lidt stille. det var SKØNNE tider i de første måneder, jeg begyndte at bo hos hende og vi havde et skønt forhold.. godt nok var der ikk så meget tid til venner men hun var også alt.. selvfølgelig😉ung kærlighed.. ja, så senere i forholdet, tog jeg stoffer et par gange til nogle af de få byture jeg var på, og det ødelagde lidt at hun fandt ud af det.. så selvfølgelig har hun også været mig utro.. hun har kysset med andre og det har givet mange tåre på kinden. men alligevel fandt vi sammen og fik det godt igen.. vi oplevede meget sammen men til sidst gik det over i noget rod.. ind imellem der flyttede min far, som jeg boede hos, ud på landet hvor man ingen steder kan komme. så derfor boede jeg hos min kæreste.. så jeg begyndte at bo hos min mor da vi gik fra hinanden. hun bor i en lorteby hvor jeg vil væk fra.. mig og min eks har prøvet igen et par gange men det har aldrig gået så længe, selvom vi elsker hinanden. så for en uges tid siden gjorde vi det virkelig slut, og hun har så en ny nu.. jeg skal begynde på en uddannelse her snart i den by jeg boede i før med min far, OG JEG SAVNER DEN BY! heldigvis skal min far flytte tilbage om nogle måneder men det er virkelig lang tid, for jeg vil tilbage.. savner alt! venner osv osv osv.
sjovt nok kan jeg ikke engang skrive min historie ned fordi der er så meget, så jeg stopper bare her.. det jeg prøver at sige er..
Jeg har brudt op med min eks her for kort tid siden, og jeg lever et liv uden nogen rød tråd endnu, så det at vi ikke er sammen gør mig meget utryk, jeg vil ikke bo hos min mor mere, og vil ha min far flytter tilbage til den gamle by så det meste kan blive det samme. jeg savner så mange personer, tider m.m. lige nu har jeg virkelig lyst til at skyde knoppen af mig selv og jeg ved ikk hvad skal gøre :/
i forstår nok det her langt dårligere end jeg gør, så hvis i vælger at give op og ikke at svare, så står jeg ikke i vejen.
mvh. en fortabt sjæl

Hej du...
Puuha.. Ja det er aldrig sjovt når kærligheden ikke gider som man gerne vil!
Prøv og se fremad og nyde du kan møde andre søde piger, for dem er der guskelov massere af :-).
Jeg synes du skal prøve og gøre dig mentalt klar til du skal starte på din uddannelse og hvor er det egentligt fedt du skal igang!!
Hver glad for, at din far rent faktisk kommer tilbage, det er noget jeg godt kunne have brugt da jeg var samme sted i livet som dig!
Vi kommer alle til mindre sjove perioder i livet, ALLE! Derfor må man en gang imellem bare acceptere, at tingende ikke altid går som gerne ville have det!
Jeg synes virkelig det er fedt du HAR nogle og savne, det er ikke alle der er så "heldihe" som dig :-).
At du har massere af venner, siger en hel del om dig som person og synes det er det du skal glæde dig over!!
Ved ikke om du kunne bruge mine ord til så meget, men prøver bare og sige, at vi alle skal igennem mindre gode perioder ind imellem ;-)
Ha`en dejlig aften og ring til en god ven og få en sludder, det er derfor man har dem!!

Mvh. Ronni

Ja det hjalp dit indlæg der.. men jeg vil godt sige noget..
"Derfor må man en gang imellem bare acceptere, at tingende ikke altid går som gerne ville have det!"
Jeg er ikke sådan en der bare accepterer noget som det er.. Hvilket nok også var det der ødelagde mit forhold lidt.. jeg finder mig ikke i alt, og alt skal selvfølgelig ikke gå efter mit hoved.. Men hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så gør jeg noget ved det! derfor kan jeg ikke bare acceptere situationen.. jeg vil og må få det bedre end sådan som jeg har det nu!

Ro på! Det er sq ikke så galt. Lad os lige slå status.
16 år
Ulykkelig Forelsket
Taget stoffer
Træt af forældre flytter lortesteder hen
Jeg vil ikke nedgøre hvad du siger. Har selv stået med reb om halsen på grund af nedtur efter for mange piller, hvidt pulver og LSD. 16 år er noget lort, det er 17 for den sags skyld også. Så kommer 18 og pludselig er man 100% sit eget ansvar😮så kommer 20'erne og man finder ud af der er sq ikke noget at være bange for, det er sq ikke så svært at stå på egne ben. Man finder hurtigt ud af hvem man er. En ting jeg vil nedgøre så meget jeg ikke kan sætte ord på det er 666? hvad fuk er det? Sætter du den op er det sq dømt til at gå galt. Jeg ved ikke om du er til metal som mig eller hvor du lige blev inspireret til at skrive det, men lad mig sige dig dette. Jeg bandt rebet op, skyldede stofferne ud, kravelede ud af migselv da jeg inså 1 ting. Jeg er et godt menneske. Så længe jeg gør det bedste jeg kan for at være et godt menneske er der ikke et menneske der kan røre mig. Jeg griner når jeg tænker tilbage. Jeg griner når jeg ser en smuk pige gå sminket lårkort tro hun har fat i den lange ende fordi hun er "lækker". Jeg griner af min Jakkesæts chef fordi jeg tydelighvis kan se jeg generalt griner mere end ham haha, selv med alle hans penge, betaler han sq prisen for at have det, men om 100 år ligger vi sq det samme sted... i jorden og rådner. Grin af det. Jeg ved så godt som alle andre der har været 16 at man længes efter den simple fortid i den alder, men hvad med fremtiden? Du vil se lykkelige tider igen... og igen og igen og igen, det vil gå ned af bakke engang imellem også, men rebet løber sq ingen steder, heller ikke som 80 årig. Så hvorfor ikke se hvad der sker? på et tidspunkt vil du se tilbage og se hvor meget børn egentlig græder og er utilfredse med alting, fukin godt det er overstået hehe.
PS: Kan huske min store ullykelige kærlighed og hvordan jeg stod i natten på en bro over en meget trafikeret vej hulkende uden noget at leve for.... THANK GOD jeg er sådan en kylling hehe. Pointe: Skyder du knuppen af digselv ville du have fortrut det grufult, havde du været i live :)
Men der er ting der kan fuke alt op. Stoffer og dovenskab. Har set venner starte som mig og så set dem blive sænket i jorden 5 år efter.
og dovenskab, jeg iger ikke du skal mælde dig til det rotteræs de fleste af Jordens befolking stresser rundt i, men gør det du kan lide at gøre, lad værd med bare at snakke om det, få taget hul på bylden og kom i gang med at leve det liv du vil. Det er nemt når man kommer igang.... som alt andet her i livet.