Mit forhold

Jeg er en mand på 45, som er kommet ud i mit livs krise, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Mit problem er, min kæreste har total ændret sig det sidste lille år, vi begyndte at komme sammen for 2 år siden, hun har et nedlagt landbrug på Sydfyn, jeg har et hus i Roskilde, jeg arbejder stadig i Roskilde som formand, for et byggefirma.
Efter et halvt år blev vi enig om at jeg skulle leje mit hus ud og flytte over til hende, hun har to drenge som stadig gik i skole, så det var det nemmeste.
Det første år var fantastisk, hun var sød, dejlig, kærlig, fræk på den gode måde, vi kunne arbejde en hel dag sammen i haven, og kærtegne, og ”hygge” os, vi kunne elske på sofaen, køkkenbordet, og når vi var alene kunne hun tage frækt tøj på, vi kunne tage i byen en lørdag aften, vi kunne fortage os en masse ting.
Der er gode tider og dårlige tider, det ved jeg godt, vi har også haft dårlige tider, jeg arbejder stadig på Sjælland, nogle dage er jeg væk i 4-5 dage, hvor jeg bor i en kælder hos nogle venner, for når jeg arbejder 12 timer om dagen er der for langt at kører, og det har hun det også fint med, men de sidste 8-9 måneder, har hun forandret sig helt.
Når jeg er væk i 4-5 dage, vil jeg godt kunne fortage mig noget sammen med hende, og nu er jeg ikke en mand, som bare kommer hjem på weekend og skal slappe af, når jeg er hjemme, så handler jeg ind laver aftens mad, og er altid i gang med et eller andet i hjemmet, hun har en meget stor grund, den skal passes, og på et nedlagt landbrug, er det altid noget der skal laves, eller vedligeholdes.
Nu er det bare mig der går for det meste alene uden for, når jeg spørg og vi skal tage en tur i byen, gider hun ikke, kærtegene er der heller ikke så meget af, og det er ikke hver uge vi har sex/elskov, jeg ved godt vi har børnene stort set altid, men når vi så endelig har en lørdag alene, så vil hun hellere sidde i stuen og se fjernsyn.
Jeg prøver virkelig at gøre så meget for hende, for hun skulle have overskud til lidt samvær med mig, og når jeg siger til hende hvad der er sket siden vi ikke rigtig er sammen mere, siger hun at der ikke er sket noget, og hun er glad og lykkelig, og elsker mig, jeg sagde til hende at hun havde forandret sig, men det mente hun ikke, og hun lukke mig af, og vil ikke snakke om det.
Jeg er ved at opgive, det var ikke hende jeg faldt for, og jeg ved godt det bliver hverdag på et tidspunkt, men man skulle tro vi var 60 år, og har været sammen i de sidste 25 år.
Hjælp mig, hvad skal jeg gøre, jeg elsker hende, og vil gerne havde, det lykkes for os.
Den ulykkelige.

Det lyder som i eller du (hvis du ikke kan få hende med) kunne få god brug af en parterapeut.
For hvis den ene i forholdet ser forandringer som den anden ikke ser eller ikke vil se. Så kan det være der skal profesionel hjælp til.
Men hvordan du kringler den ved jeg ikke. Om ikke andet må du gøre hende et klart ud hvad det er du føler der er ændret og at du vil det til fælles bedste. Jeg håber det lykkeds. [f]

Jeg har forslået at vi skulle prøve at få noget hjælp, af en eller anden form, men hun vil desværre ikke snakke med en fremmed om vores problemer, og nu mente hun jo ikke der var nogle problemer. 🙁

Du kan jo prøve at gå alene.
Måske bliver hun nysgerig eller vil have lov at give sit besyv med. Og måske vælger at gå med.
Der er ingen der siger at du skal have partneren med fra start.
Du kan jo få noget ud af det selv.
Men måske kan du sige at du føler der er noget galt og derfor ønsker hjælp. 7
Der er altid den med at sætte stolen for døren og sige du føler der er problemer og du ikke kan løse dem ved at igonere dem. Så at i skal have hjælp nu eller i alligevel så kan stoppe nu da det er dødsdømt at være i et forhold du føler der er noget galt i.
Men du skal jo så vide at du kan risikere at hun siger t hun hellere vil stoppe forholedet end at gå til terapi.
Så måske skal du bare gå alene og få det ud af det du kan og håbe hun kommer med, hen af vejen.

Hej
Tak for dit indlæg.
Jeg har det svært ved at forstå hvad er den endelige problem?
Kan du uddybe det lidt mere?


parterapi og hypnose til "bliv genforelsket i din partner igen"
www.vonbale.dk

Det lyder for mig som om det forhold er dødt. I har bare ikke erkendt det endnu.
Jeg har prøvet flere forhold med danske kvinder, og alle forhold er gået nøjagtigt som du beskriver. Først er det hele romantisk og spændende, derefter bliver det hverdag og hele slæbet for at få det til at hænge sammen, hænger på en selv.
For mit vedkommende blev jeg til sidst træt af danske kvinder, og begyndte at søge på nettet efter udenlandske kvinder, og jeg fandt lykken i Ukraine.
Jeg fandt en pragtfuld kvinde som jeg nu har været gift med i 4 år. Hver dag er en fornøjelse, og vi er som nyforelskede stadigvæk. Det springene punkt er at hun er medspiller i parforholdet og ikke modspiller.
Hvis du vælger at gå ud af de forhold du er i, kan jeg anbefale at gå ind på www.russiske-kvinder.dk og læse om fordele og ulæmper ved at have en kvinde fra østeuropa. Uanset om du vælger en russisk kvinde eller en fra et andet land er det vigtigt at vide lidt om kulturforskellene.
Jeg ønsker dig held og lykke, og håber du ender i et godt forhold.