Min X hjælper ikke på situationen

Efter min skilsmisse er jeg blevet hjemmets ¨fjende¨og min søn på 14 vender sig mod mig. Jeg tror at det er en kombination af 3 ting - skilsmissen, teenage¨alderen¨ og X'ens manglende opbakning til at se mig.
Skilsmissen kan der ikke ændres på.
Hans teenage ¨alder¨er et faktum.
Men hans mors manglende opbakning er der ikke - tværtimod.
Hvad gør jeg ?
Forudsætninger: fælles forældremyndighed, jeg er en normal og velfungerende far, har ham kun hveranden weekend.

INGENTING i forhold til din X.
Vær glad når din søn besøger dig - lad være med at brokke dig over din X - skal du omtale hende så gør det kun pænt.
Ethvert forsøg på at tale grimt om din X vil gøre at din søn trækker sig længere væk.
Han har brug for DIN lyst til at se ham ikke din X' opfordringer til det!!!
Resultat - du kan intet gøre - udover at vise ham hvor glad du er for at han kommer.
Bibeline - som selv har prøvet det

Nu er det altid nemt at skyde X det hele i skoene.
Istedet bør du, som Bibeline skrev, bare vise ham, at du elsker ham, og at du vil ham det bedste.

Eneste konsekvens af at din søn vil nægte at se dig, er jo, at han kan få lov til det. Statsamtet vil til enhver tid lytte efter så stort et barn, som din søn er.
Derfor....Vis ham at du er der, og er glad for at være der.
Vær diplomatisk i forhold til hans mor (I har trods alt elsket hinanden nok til at skabe dette barn)
Og husk, at din søn er dybt såret over, at i har splittet hans verden og tryghed for alle vinde!!
Nyd ham, når han vil se dig...og forsøg at tage det roligt...
Fra hende, der havde en datter på 14 år, da hun blev skilt. En datter der idag er 18 og ganske fornuftig igen ;-)

hvad er det voksne ikke fatter ved at det bare er svært.. mine forældre er lige blevet skilt og det værste er nok ikke det faktum at de er blevet skilt, men at alle mulige familiemedlemmer pludselig vil være der for en.. det er til at brække sig over.. de har måske aldrig haft nogen særlig interesse før, men så lige pludselig tilbyder de at man skal snakke med dem.. fuck noget pis..

Jeg forstår din oplevelse af denne pludselige interesse og omsorg.
Hvem flyttede ud fra familiens ramme❓din far eller mor ?
Og hvordan havde du det med den der rejste ?

Helt enig....
Lyt til de kloge ord.
/t

med at spørge, hvordan x-et har det, om hun har en ny kæreste o.s.v., lad din søn fortælle, hvad han har lyst til at fortælle, spørg kun til hvad han foretager sig, tænker, synes om dit eller dat.........
HVIS sønnen refererer fra moren - og det er negativt - vurder, hvad der er han siger...... og forklar evt. at han er gammel nok til at forstå, at o.s.v........... de er jo ikke dumme de unger.
Held og lykke

gør din søn helt klart, at han IKKE har nogen som helst skyld i, at du og moren er gået hver til sit.............

DU ikke fatter............ hvis der ikke var nogen, der viste interesse for dig, ville DET også være galt.......
Ingen er tankelæsere. Hvis du ikke har brug for at komme af med noget af din frustration så er det jo fint, så kan du jo sige, at du klarer dig og så er den potte ude af verden. MEN det kunne jo være at du på et tidspunkt får brug for at tale med nogen, og så ved du, HVEM du kan gå til.
Så tal lidt pænere om din Ikke-ligeglade-med-dig-familie.....

Jeg tror ikke bare, at din soen er ked af det,- han er nok ogsaa vred.
Det er da i orden, man soerger jo i flere faser og paa forskellige maader.
Jeg vil sige som de andre,- bekraeft ham i din kaerlighed og vent,- pludseligt er tordenskyen drevet over.
I skal jo alle tre lige fordoeje det og finde ud af "efterlivet" efter bruddet.
Det er da en stor sorg for alle,- det kan foeles ligesom, hvis een doer.
Det skaber jo usikkerhed, sorg og splittelse helt ind i sjaelen for din dreng.
Vaer loyal overfor din ekskone...jeg hoerte engang een sige, at naar man svinede ekskonen til, saa var det jo reelt barnets genmateriale, man dermed sagde, var forkert!
Det rammer naesten vaerre end noget andet, for det rammer der, hvor man gerne vil elskes og accepteres,- og der, hvor man intet kan aendre ved, hvilke gener, der i ens krop.
Giv tid, giv tid,- det loeser sig selv, hvis du er en klog mand.
Sorg og vrede kan ikke forceres,- det tager tid.
Selv ekskonen kan med tiden blive din gode ven og samarbejdspartner...og det er faktisk rart at holde god tone, for det er bigtigt at kunne samarbejde om drengen.
Held og lykke
dark Wings