min veninde trækker sig fra mig

Jeg vil blive glad, hvis der er nogle, som gider læse min lange historie..
Jeg har en rigtig god veninde, som jeg har kendt i ca 2 1/2 år og hun er det mest omsorgsfulde menneske, som jeg har mødt i hele mit liv...hun vil andre mennesker det så godt, at hun forsømmer sig selv i så stor udstrækning, at hun ligger søvnløs og kan få selvmordstanker..
Min veninde har mange gange fortalt mig, at hun har en veninde, som er meget psykotisk og hun gør ALT for at hjælpe hende og det er jo rigtigt sødt af min veninde - men hun sover ikke så meget om natten og har efterhånden fået det så dårligt med sig selv...
Jeg har sagt til hende, at hun skal passe bedre på sig selv og ikke være så meget over hendes syge veninde, for der er hver dag nogle som passer på hende, så hun bliver nødt til at give lidt mere slip, men det vil hun ikke, så jeg kan sige og gøre hvad jeg vil, for min veninde er fuldstændig selvudslettende...
Jeg har efterhånden så svært ved at høre på alle hendes historier, jeg ligger øre til, så hun kan få læsset af, men jeg siger ikke noget til hende mere, for det hjælper alligevel ikke.....
Jeg er også begyndt at tage mere og mere afstand til min veninde, for jeg synes også, at det er hårdt at høre på den samme sygehistorie hver dag og jeg bliver jo også nødt til, at passe på mig selv..
Det gør mig lidt ondt for min veninde, at hun ikke kan handle anderledes, at jeg på sidelinjen bare kan stå og se, at hun trækker sig selv længere og længere ned.
Men jeg kan også godt blive lidt vred på hende - en form for magtesløshed overfor min veninde, over at hun ikke kan finde ud af at sige fra og passe på sig selv.
Og jeg kan også godt få den lidt grimme tanke, at jeg føler, at hun gør mere for hendes veninde, end hun har gjort for mig, for hun står på hovedet for hendes veninde, som hun kun har kendt i ca 1/2 år - hvor hun ringer til hende 2 gange om dagen, tager hjem til hende i tide og utide og sover hos hende, for at passe på hende også fordi hun har så ondt af hende..
Jeg ønsker IKKE, at min veninde skal være ligesådan overfor mig, for så bliver jeg kvalt, men jeg husker tydeligt, at min veninde IKKE kom hjem til mig (kun 1 gang)IKKE ringede til mig, men "kun" smséde til mig hver dag....i den periode hvor min far lå på sygehuset på intensiv og jeg ikke vidste om han dødede..
Nu har min veninde så trækket sig meget fra mig - det går noget bedre med min far, men vi er stadig ikke sikker på, om han overlever sin alvorlige sygdom..
Jeg føler, at jeg står i taknemmelighedsgæld overfor min veninde i den periode, hvor hun trods alt smséde meget til mig og det var da også en stor støtte. Jeg har igennem en lang periode også støttet min veninde, endda ringet til hende, men nu føler jeg også, at jeg giver mere af mig selv, end hun har været villig til at gøre overfor mig og når jeg så samtidig oplever en så stor forskelsbehandling som min veninde gør overfor hendes veninde og mig, så trækker jeg mig..
Jeg kan godt se, at min veninde er så bekymret for, om hendes veninde mon begår selvmord, hvor min veninde ikke har de bekymrede tanker om mig, men jeg har da også brug for, at min veninde kommer hjem til mig og ikke bare nøjes med at sms...Alle de smsér virker på mig som en naresut.
Jeg har sagt til min veninde, at jeg gerne vil være oftere sammen med hende, men hun siger, at hun ikke har tid...øhhh hvad for noget, det handler om prioritering, for hun kan da godt hjælpe hendes anden veninde i hoved og r.. men hvorfor så ikke mig...?
Jeg føler, at min veninde har et større hjerte overfor den anden veninde, selvom min veninde har sagt til mig, at jeg er hendes hjerteveninde, men jeg ved efterhånden ikke, om jeg kan stole på det..!
Jeg har lige brug for, at der er nogen, der kan give en mulig forklaring på hvad dette her er for noget..
Jeg gider ikke høre negative kommentarer såsom, at jeg da bare er jaloux og skal tage mig sammen og at min veninde er en spand lort...
Konstruktive kommentarer tak.....

som at din veninder anser dig for at være så tilstrækkelig stærk til at du ikke har samme behov for hendes omsprg, som den anden pige. At hun hviler så godt i jeres venskab at du VED hvor stort et hjerte hun har, og at du VED at hvis det havde været dig der var så langt ude, så ville DU have hendes udelte opmærksomhed.
Jeg ville være stolt over at have en vbeninde som din og som dig... at vide hvor man har hinanden, og så iøverigt bare være til når den anden har brug for en.
Ved ikke om det hjælper, men sådan ser jeg det altså.
mvh: Kontormus

Selvom du siger, at jeg ikke må sige at du er jaloux er det lige præcis hvad du er, og det er ikke spor unaturligt. Det er et typisk tre-mands (3-piges) drama, selvom du ikke har kontakt til tredje-manden. Jeg forstår så udemærket godt dine tanker, jeg er selv kvinde :-)
I starten af dit indlæg skriver du at din veninde har svært ved at sove og har selvmordstanker og du har en følelse af at hun ikke passer på sig selv. Alarmklokkerne ringer i mig. Din veninde kan ikke tilsidesætte sine egne behov i længere tid, hun kan ende i depression, og når du nævner at hun har selvmordstanker er det en meget alvorlig ting. Jeg menr hun skal kontakte sin læge, så hun kan få hjælp til at sove og få selvmordstankerne til at forsvinde. måske kan hun også få noget hjælp til at håndtere sit hjælper-gen.
Det er svært at stå på sidelinjen og se på, at hun ødelægger sig selv, men jeg tror desværre ikke du kan gøre ret meget for at få hende til at lægge lidt afstand til hendes venindes problemer og tænke mere på sig selv. Hun virker meget besat af tanken om at være hjælper. Du kan kun støtte hende.
Men det er jo svært når du samtidig har brug for hendes opmærksomhed. Jeg tror ikke du kan gøre så meget andet end at tilsidesætte dine egne behov for en stund og give hende opmærksomhed. Hvad med at det er dig som besøger hende. Møder uanmeldt op hos hende. Du kunne jo også prøve at fortælle hende om de tanker du går rundt med. Måske vil hun forstå dem.
Den anden veninde skal formodentlig også have professionel hjælp, din veninde er slet ikke kompetent nok til at tage sig af en psykotisk pige.
Håber du kan bruge det til noget, selvom jeg siger du er jaloux :-)
MVH Christina

ja, det er faktisk lige præcis de ord min veninde har sagt til mig, at jeg er og det kan hun langt hen ad vejen have ret i, men stærke mennesker har jo også brug for besøg...
Måske har jeg ikke givet korrekt udtryk for, hvad jeg lige præcis har brug for...
Måske er jeg typen, der kan og vil klare det hele et langt stykke hen ad vejen. Jeg kan godt give udtryk for mine tanker, men jeg er ikke så god til at give udtryk for mine følelser, så derfor kan jeg ofte føle mig ensom og forladt..

..og det kunne din veninde for så vidt også..(ref Supermom's mega vise-ord).
Een ting skal du gøre dig klart... medmindre du regner andre for at være tankelæser, bliver du nødt til at give klar udtryk fo rdine ønsker og behov, hvis andre skalhave en jordisk chance for at indfrie dem - bare noget af vejen *S*

det er jeg godt klar over, men jeg trækker mig, når min veninde siger, at hun ikke har tid til at besøge mig, så kan jeg ikke få mig selv til at sige til hende, at jeg har brug for hendes besøg, for hun har jo lige sagt fra og så vil jeg ikke overtale hende til gøre noget mod sin vilje...

er et negativ ladet ord, som jeg helst ikke vil bruge, for det kan nemt misforstås, da det nærmest er en forbudt følelse og nærmest tabu.
Ja, på sin vis er jeg jaloux, fordi jeg ikke får den opmærksomhed jeg har brug for - altså at jeg ikke kan forstå, hvorfor min veninde ikke vil besøge mig, ikke vil ringe til mig...
mine alarmklokker ringer også i mig, det har de gjort længe, for det er ikke kun min venindes veninde, der har brug for hjælp, det har min veninde sandelig også, men hun har fortalt mig, at hun får hjælp og at hun af og til tager sovemedicin, men det hele synes ikke at hjælpe.
Min veninde er godt klar over hendes adfærd, men formår ikke at gøre noget ved den..

men... "det har jeg ikke lige tid til", så kunne svaret være "øv, det er jeg ked af - JEg savner dig.. Håber da at du snart kan finde bare 5 minutter til mig, og at gurlimagrete (elelr hvad hun n hedder) snart får det lidt bedre"
Det skal ikke være sådan at hun får dårlig samvittighed, men det gør vel ike noget at hun ved at du også savner hende... evt spørge hende om du skulle kikke forbi hos hende, så hun ikke skulle jage afsted.

gåafstand fra hinanden, hun har ingen børn, hun har kun weekendkæreste, hun har ikke arbejde ved siden af sin uddannelse og så har hun alligevel ikke tid...
Jeg bor selv med to børn, hvoraf den ene har et handicap, jeg har kæreste - ikke kun i weekenderne, jeg er igang med uddannelse, jeg har en syg far, jeg døjer selv med helbredet, men jeg har alligevel tid mere, end kun at kunne ses en sjældent gang - va 1 gang hver halve år....
Det er virkeligt så svært for mig, at sige til hende, at jeg savner hende, når jeg føler, at hun afviser mig, men jeg bliver nok nødt til at sige det alligevel, hvis jeg fortsat vil beholde min veninde, for jeg vil ikke længere kun være en sms ven..

må også gælde fra dig til hende.. Og hvis hun er så meget væk hjemefra for at "pleje" hende den anden, kunne det jo tænkes at hun gerne vil besøge sit eget hjem, basre en gang imellem *S*...og ved at du evt besøger hende har du vist en vis interesse i venskabet, samt forståelse for hendes evt stress-niveau.

at nogle gange rammer livet ganske hårdt...og så må vi være lidt glade for de der evt ikke kan forholde sig til det - det betyder ganske enkelt at de ikke er blevet ramt ;-)... Jeg kan godt se at også du har nok om ørene, men hånden på hjertet..trænger du ike til at komme væk hjemme fra bare engang i mellem?? Til ikke at være mor, kæreste eller studerende, men bare til at være dig - veninde?

min veninde i hendes hjem, men jeg tror ikke, at det har noget at gøre med, om hun besøger mig eller jeg besøger min veninde, hun har bare ikke "tid" eller nærmere overskud til det..
Jeg vil samtidig sige, at inden alt det stod på med den psykotiske veninde, da havde min veninde heller ikke "tid"

- så må der være noget i Jeres relation hun ikke får opfyldt. Hvis hun havde brug for dit selskab, så havde hun "tid".
- Jeg tror virkelig du skal genoverveje hvor meget "venskab" der er i den relation. Jeg tror du spilder godt tid, som du kunne få meget mere ud af, med nogle andre mennesker.

fra min venindes side af...? ja, for som du skriver Dulkis, havde min veninde brug for mit selskab, så skulle hun nok finde tid...
Jeg føler ikke, at min veninde er ærlig, for det er en lodret løgn at sige, at man ikke har tid mere, end 1 gang hver halve år, den hopper jeg ikke på, men samtidig, så siger hun også, at jeg er hendes hjerteveninde,,,,måske mente hun det, men det var måske, som supermun var inde på, at jeg gav hende bekræftigelse på, at hun var god nok, det gør jeg ikke helt nu, så derfor har hun trukket sig endnu mere fra mig end før...
Jeg vil tage en snak med min veninde og flytter det ikke bjerge, så vender jeg mig rundt og ser efter andre, som gider bruge tid på mig....

nu er jeg blevet noget klogere på, hvorfor min veninde tilsyneladene har trukket sig fra mig og hvordan vores venindeskab i fremtiden skal se ud - for jeg vil tage en snak med hende og se, hvad der kommer ud af det og derudfra handle..
Fortsæt god dag...

- du får en ven ud af det.*S*