Min kæreste gik fra mig for en time siden!

Min kæreste gennem over 4 år gik fra mig for en time siden. Vi har længe snakket om at blive gift og han har altid, også for nyligt, sagt til mig han gerne ville bruge sit liv med mig, at han elskede mig mere end noget andet og aldrig ville gå. Vi har snakket om børn, om navne, hvor mange, hvornår og pludselig får man smidt i hovedet at han tror vi vil få for mange problemer og ikke vil kunne klare det. Min respons er at så længe man snakker om tingene og elsker hinanden burde man kunne komme gennem det meste, til hvilket han svarer; "ja, men jeg ved ikke om jeg elsker dig eller bare holder meget af dig. Jeg har tænkt over det her i et halvt år men har først taget beslutning for 2 dage siden" Jeg blev så chokeret, sur og ked af det. Han siger, at han tror vi får problemer fordi han vil bo i udlandet (han ved ikke hvor lang tid, hvornår eller hvor og det skifter lidt fra måned til måned) når han meget snart er færdig med sin uddannelse og at det vil jeg jo ikke. Han har knapt nok tidligere snakket med mig om det og ved at jeg ikke kan efterlade min far bare sådan (min far er enlig efter min mor døde af kræft nogle år tilbage). Han siger han ikke er villig til at indgå nogle kompromisser med nogen ting i sit liv og ønsker at opdrage børn som han vil, bo hvor han vil og gøre hvad det er han ønsker uden hele tiden at skulle indgå kompromisser. Blev måske en anelse sur og fortalete at et forhold altså i stor grad handler om at indgå kompromisser. Ved slet ikke hvor alt det her kommer fra eller hvad der pludselig skete og forstår endnu mindre. Det hele skete så hurtigt og nu har han været på boligkontoret og lede efter bolig, er ved at flytte sin adresse op til sine forældre og vi har fordelt vores ting som han henter meget snart. Oven i købet (som om jeg elsker dig ikke rigtigt ikke var nok) bliver han nærmest sur på mig da vi fordeler vores fælles ting, først fordi jeg siger jeg ikke ved om jeg har lyst eller råd til at sidde i vores fælles lejlighed (for hans pointe var så mistede vi jo indskuddet) dernæst fordi størstedelen af tingene er mine og at den resterende værdi går op med penge som vi har haft bundet i en selvstændig virksomhed som han beholder og så har han jo svært ved at starte et nyt hjem til sig selv! Det skal så lige siges at han ikke ønskede nogle af tingene eller lejligheden men nærmest var sur fordi han ikke fik penge ud af det (trods at han har værdien af den selvstændige virksomhed og han ønskede det sådan). Jeg føler mig så forrådt sur på ham og sur på mig selv for ikke at kunne lade være med at håbe han kommer hjem. Jeg både ønsker at slå ham og ønsker at holde om ham. Kan slet ikke kende ham og ved virkelig ikke hvad der skete. Ved godt jeg jeg skal komme videre, at jeg er en god pige og har meget at byde på, men det gør det bare ikke mindre svært og jeg aner ikke mine levende råd. Kan ikke overskue nætterne eller fremtiden overhovedet fordi det hele har været sammen med ham. Sidder hele tiden og håber han vil ringe og sige han bare havde slået sit hoved og ikke ved hvad han tænkte på og samtidig vil jeg bare ikke finde mig i den behandling. Har lyst til at ringe til ham hele tiden men lige nu vinder min stolthed, for nu men jeg er ikke sikker på jeg kan blive ved med det.

Måske er det hans egen skyld, han drikker, ryger hash, i det heletaget ikke for børn. Og muligvis er bruddet min egen skyld, da jeg er en ret splittet person, der både vil ha kærlighed og så kan jeg ikke tåle den når den så kommer.
Jeg er bange for jeg kommer til at savne ham, som så mange gange før. livet er underligt.

Det var godt nok en ordentlig omgang. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige ud over: Lad være at ringe til ham. Det var hans valg at gå. Jeg tror ikke han kommer tilbage på grund af et opkald.
Han lyder ret forvirret omkring hvad han vil og mener, men det virker ikke ærligt at han går og ruger i et halvt år, mens han samtidig siger at han elsker dig, og vil bruge sit liv med dig.
Den med kompromisserne lyder mest af alt som et påskud for at gå. Selvfølgelig er der nogen ting man nægter at gå på kompromis med, men der er altid løsninger.
Jeg skal ikke kunne sige om han kommer igen eller ej, og eftersom hans opførsel i bruddet ikke lader til at være hans normale opførsel kan jeg heller ikke sige om det er noget du skal håbe på. Jeg synes dog stadig at han har gået bag om ryggen på dig når han så længe har overvejet at gå fra dig, uden at diskutere sine bekymringer med dig.
Håber du får det bedre efterhånden.
Held og lykke

jeg henviser til en anden tråd, hvor en af debatørrene kom med en ganske udemærket bemærkning:
Det er ikke ham du savner - det er det at have en kæreste (eller så noget lignende)
Spørg digselv hvorfor du dybest ikke mener at DU fortjener at blive elsket, for det er jo det du siger når du siger at du afviser kærlighed når du får det.
Jeg er fornylig kommet ud af et forhold med fysisk vold, psykisk sterror, løgne og bedrag - manden var tilmed alkoholiker.....det er sgu da ikke fedt at vide at han var mere glad for sine øller end han var for mig - syv mdr SPLIDT, og mange mdrs arbejde forude for at få rettet op på de vrangsforestillinger om mig det lykkedes ham stille og roligt at få ind i min sjæl.
Du skylder digselv, og ikke mindst dine børn (som intet valg har) at få ham ud af jeres liv og ud af dine tanker... Vanens magt er svær at bryde, og jeg tror at det er den egentlige grund til at vi tror vi "savner".
Vh: kontormus

det lyder så meget som mit brud sidste år. Det kom også pludseligt og han ændrede fuldstændigt natur men dette var kun for et kort periode. Vi er nu sammen igen idag. Hans kærlighed holdt aldrig op til mig men han var forvirret over en masse ting som var ved at blive planlagt og der havde været sket. (mistede sidste år min far til kræften). Han skulle være den stærke og "glemte" sig selv. Måske er den "kæreste" i den fase. Ved ikke hvilket ben han skal stå på og hvilken person han er lige nu. Jeg håber du får hvad du ønsker og når I ses igen undlad at begynde at blive uvenner, snakke om kærlighed, hvorfor gik du ovs. Man kan sige så meget som man bare ikke ønsker at skulle have sagt.
Jeg føler med dig.

at din stolthed bliver ved med at styre og have overhånd. Hold fast i at du ikke vil finde dig i den behandling og vigtigere at du ikke behøver at finde dig i den!! Det er der ingen der gør...
Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet, når sådanne noget rammer som lyn fra en klar himmel. Skidt med om han føler sig skidt behandlet vedrørende bodeling - du kan næsten ikke være mere reel end du har været. Det er jo heller ikke dig der har valgt at han står og får brug for noget start kapital - vel?
Har du ikke en god veninde der kan bo hos dig i nogle dage - til du gradvist vænner dig til at "han" ikke er der, og måske få hende til at sikre at du ikke ringer til ham. Hvis du absolut vil have ham tilbage,tror jeg din chancer er størst hvis du lader ham være i fred, så han opdager at han savner DIG og skal arbejde intenst for at vinde dig tilbage. (men husk, søde: man skal aldrig gå tilbage til en fuser ;-D ). Måske din veninde evt gerne vil bo hos dig så I deler lejlighed og evt udgifter ?? Hvis han så vil tilbage, så ma han vente til hun har fundet et andet sted...
Og ikke for at såre dig, men har du overvejet om han har mødt en anden, siden han tager den kovending?? I er trods alt ikke så gamle, og han har muligvis følt sig for sat og søger spændning?
Uanset hvad, så håber jeg du lander på fødderne *S*
Mvh: Kontormus

til hans "kolde fødder" er at han lige har set sit liv de næste 20 år.
Stå op kl. 6.30, vække børn, på arbejde, hente børn, handle ind, aftensmad, lidt tv, iseng.
.....og det samme igen og igen.
Han vil i mine øjne gerne "opleve" noget andet inden alt dette kommer på tale.
Sådan er vi jo så forskellige, nogen ved ikke at de ikke vil slå sig ned før "i sidste øjeblik" som hos ham.
Derfor taler han om at han ikke vil gå på kompromis med noget, ved ikke om og hvor længe han skal være i udlandet. Det vil tiden vise.
I dette forstår jeg ham, jeg har selv opholdt mig en del i udlandet og man kan ikke sige noget før "man står der".
Kan også godt lidt forstå ham at han ikke har kunne fortælle dig noget, for hvad er der at snakke om? Han skulle jo finde ud af sig selv. Ville du hellere have at han havde sagt til dig at han var usikker, hvor du så skulle gå hele tiden og passe på og tænke og ligge søvnløs?
Jeg forsvarer ham ikke for han har ikke været fair overfor dig. Så måtte han hellere sige jeg er usikker fra starten og sige os fra nu da jeg ikke vil lege med dine følelser.
Men måske han ikke selv vidste det ville føre til dette. Måske han har vidst det inderst inde men ikke hørte det og håbede det ville gå væk igen. Det ved ingen. Jeg prøver bare at se det fra hans side og forstå hvorfor han har handlet som han har.
Så jeg forstår udmærket dine forvirrede følelser.
Dine føleser vil være sådan et stykke tid, skifte mellem vrede, frustreret, ked af det, forvirret osv. Lad dem - på den måde vil du kunne komme videre efter lidt tid.
.....og så må tiden jo vise om det bliver jer.....
Jeg ved ikke om du kunne bruge dette til noget, det var bare mine tanke omkring det.

det er altid rart med lidt opbakning....

Jeg ved det er svært for dig lige nu man tror at alting er godt men pludselig vælter det hele og man står tilbage med alle sine følser uden på tøjet og kan ikke forstå hvad der gik galt, men tro mig du skal nok klare det der er jo ikke kun en tilbage i verden der er mange men det er meget svært at åbne sine øjne og se det lige nu du må bare aldrig tro det er dig det er galt med selv om han siger det det er nu nok ham som ikke er blevet voksen og tør tage det skridt ud i livet,
vi er mange i verden som har oplevet at få et brud med en partner som vi troede på ville ske men det hjælper vis man ikke har ondt af sig selv men acceptere at det er de stød som man får her i livet det gør ondt men op igen på med vanten og ud i livet, lad vær med at bøje dig og tig og bede til han kommer tilbage til dig igen for så tror han bare at han kan gøre med dig som han vil og slippe godt fra det det vil være dig som bliver udnyttet, vær dig selv og lev dit liv og husk på det var det han faldt for en gang ikk.
håber det hjalp dig lidt ellers skriv på dudly@sol.dk

søde *S*
fra en brøndbypige til en anden.

tænk lige over dette (hvor hårdt det end må lyde):
det var sku da godt han skred INDEN i blev gift og INDEN i fik børn - alt andet ville da næsten ikke være til at kæmpe for...
husk - der er andre skorstene der ryger, andre fugle der synger smukt
du kommer videre i dit liv

tak for de sande ord du er aldrig glemt selv om du løg for mig men husk kun det var mig der var til grin hav det godt putte