Mere debunking af pinsetosseier

Det er en almindelig antagelse blandt religiøse at det hjælper at be' for de syge. Var det ikke noget med at Mester Jesus selv opfordrede til det? Pinsefolkene går højt op det mens de raller rundt med fråde om munden og blodskudte øjne og taler i tunger.
I almindelighed kan religiøse postulater ikke understøttes. I en anden tråd påstår Again f eks at Gud er god. Men det er en påstand der er og bliver oppe mellem ørerne på Again og ingen andre steder.
Men tøv lidt: Påstanden om at det hjælper at be' for nogen der er syge, lader sig rent faktisk undersøge. Man sætter simpelthen en flok kristne til at be' for en kontrolleret gruppe syge. Hvis det er sandt at det hjælper at be' for dem, skulle de jo blive hurtigere raske end en tilsvarende gruppe der ikke bliver bedt for. Det eregentligt simpelt kontrollerbart.
En sådan undersøgelse ar faktisk gjort. Men for at undgå suggestion til hurtigere helbredelse, har man opdelt patienterne i en gruppe der ved debliver bedt for og en gruppe der ikke bliver bedt for.
Omtalen af undersøgelsen findes her:
http://www.nytimes.com/2006/03/31/health/31pray.html?pagewanted=1&ei=5088&en=4acf338be4900000&ex=1301461200&partner=rssnyt&emc=rss
Selvfølgeligt er der absolut nul-score i bederiet. "Long-Awaited Medical Study Questions the Power of Prayer
Prayers offered by strangers had no effect on the recovery of people who were undergoing heart surgery, a large and long-awaited study has found."
Men værre det at bederiet åbenbart forværrer tilstanden hos nogle af de patienter der bliver bedt for:
"And patients who knew they were being prayed for had a higher rate of post-operative complications like abnormal heart rhythms, perhaps because of the expectations the prayers created, the researchers suggested."
Så fik vi det sat grundigt på plads. Men forventer ikke at pinsefolkene tier stille med deres tosserier af den grund.

For allerede i den artikel du linker til, bliver der jo gjort opmærksom på en række fundamentale mangler ved studiet. En af de helt centrale mangler er jo blandt andet, at folk ikke selv havde ønsket der blev bedt for dem - det kunne jo tænkes at have en vis indflydelse på effekten.
Studiet kan heller ikke på nogen måde klarlægge om personlig bøn kan være gavnligt. Og endelig reducerer det værdien af bønner til et målbart kriterie, hvilket enhver teolog vil opponere imod.
Det er fint nok med undersøgelser, men en af de helt fundamentale ting ved undersøgelser er at forstå deres begrænsninger. Eksempelvis kunne man jo drive studiet af bøn helt anderledes an, end at tælle helbredelsesvirkning af bøn ingen har bedt om.
Det gjorde man eksempelvis i dette studie, som viser at der er forskel på hjernen hos folk der beder og folk det ikke beder: http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=104310443 Det betyder naturligvis ikke i sig selv, at Gud findes, men det indikerer at børn gør et eller andet ved vores sind (kristendommen foreslår eksempelvis bøn bringer os nærmere Gud). Men tolkningsretten er jo fri.
Det med forskellen på tolkning og fakta synes du at have det lidt svært med. Eksempelvis skriver du:
"I en anden tråd påstår Again f eks at Gud er god. Men det er en påstand der er og bliver oppe mellem ørerne på Again og ingen andre steder."
Her begår du videnskabsteoretisk set en grundlæggende fejl, nemlig at påstå du ved Gud ikke er kærlig i en virkelighed udenfor mit hoved. Men den påstand kan du umuligt bevise (det ville kræve du var alvidende, hvilket du ikke er). Du aner ganske enkelt ikke om der findes en kærlig Gud eller ej, men vælger at påstå du har en sådan viden, hvilket er absurd.
At en kærlig Gud findes i min overbevisning er uomtvisteligt - om han findes i virkeligheden ved ingen. Du tror ikke på ham, men ophøjer din manglende tro til et erkendelsesmæssigt faktum, hvilket er absurd, videnskabsteoretisk set. Du gør sådan set det samme som debattens JV'ere: Ophøjer din egen overbevisning til fakta. Det er ikke kønt at se på, men desværre meget almindeligt. Men i mit sind er der ikke kvalitativ forskel på din fejlslutning og zadoks ditto - du skelner ikke mellem viden og tolkning.