Men det kan jeg jo gøre nu

Det er næsten ubærligt. Så upåagtet, så ignoreret, så dækket af endnu et gulvtæppe i et kun alt for kendt mønster. Vendekåbens mønster. Designet af kariereivrige politikere, der verbalt kan stå på et ben uden at røre gulvet, og alligevel lyde og se ud som om de har er solidt forankret i dansk muld!
Og hvad er jeg nu oprørt over. Ikke madpakkeordningen. Nej den var jo vedtaget. Da den blev diskuteret og designet og vedlaget (med det sædvanlige flæskesnak) var jeg imod den. Mine daværende kolleger var imod den. De fleste med kendskab til institutionsforhold i Danmark var, i det mindste, meget skeptiske. Køkkenforhold, bemanding/normering, og selve den daglige organisering var alle væsentlige emner i de indsigelser, der forsøgsvis blev fremsendt til de ejegode og børnevenlige politikere. Og nej, jeg er heller ikke specielt oprørt over, at hele hurlumhejet nu afskaffes ell. nedlægges ell. flexibiliseres ell. hvad ord spindoktorerne netop nu sidder og opfinder til formålet.
Nej, det jeg er oprørt over, er den selvfølgelige uimponerethed politikerne udviser, når de ændrer udtalte holdninger. Der er ingen usikkerhed. Ingen anger. Kun gode forklaringer. Kun nye gode hensigter. Kun indlysende og klare ræsonnementer. Selvfølgelig mener de stadig det de mente i går. I dag mener de bare noget andet. Under påskud af, at de har lyttet. Ville det være et ufint spørgsmål, hvis nogen dristede sig til at spørge om politikerne ikke har lyttet tidligere? Altså den gang det ikke var for sent at lytte. KL (tidligere KL) har minsanten modvilligt deltaget unden en eller anden form for tvang - og erklærer nu at de står med en regning på over 100 mill. kr. for ombygning af nogle af de nedrivningsmodne køkkenfaciliteter. Samtidig skal normeringerne reduceres p.g.a. kommunernes økonomi. Og pædagogerne skal stå for madordningerne - som altså måske nu skal redefineres ell. lign. Og hvad så med de ombyggede køkkener? Og skal børnene nu sulte?
Nåe nej, nu er der nogen af forældrene, der selv får lov til at spare lidt penge og sørge for mad til egne børn. Ja forresten, oprindeligt handlede det om nogle børn! Børn, der angiveligt fik forkert eller utilstrækkeligt at spise. For de penge og den energi hele denne sag foreløbig har kostet, ville de pågældende børn formentlig via en finanslovsvedtagelse kunne være blevet korrekt bespist resten af deres liv!
Tilbage står det politiske system, ministre og folketingsmedlemmer, partiledelser og højt placerede embedsmænd - kort sagt hele den politiske industri - og griner selvtilfredse og i tryghed. Dem sker der ingen ting. Og så skal de sikkert ind til frokost.
- enfoldige -

. . . er alle enige. Ingen frådende BGK-bøvser. Ingen stønnende, truende eller fordummende kommentarer - kun tavshed og enighed. Herligt. Dette er helt klart en vej frem, når det gælder den demokratiske debat og, ikke mindst, ytringsfriheden. Det var der mange, der kunne lære noget af! Skriv , besvar ell. kommentér kun, hvis du har noget at bidrage med.
Mor er ikke vred, mor er glad
- enfoldige -

Det kan da umuligt være din mening, at vi lige pludselig skal tænke selv og tage stilling til noget som helst - her er jo ikke noget at komme efter - når, omtalte, højt placerede embedsmænd og siddende partiledere får betalt deres toplønninger, for at denne nation kan blive totalt tankefri; (ta' endelig ikke fejl af ordet, fritænker!) glæd dig i stedet over dette århundreds enorme fremdrift, skabt, via systemets kæft, trit og retningspolitik. Vi ér det lykkeligste folk i denne verden! Et folk, der ikke behøver tage stilling til noget som helst mere, intet er for småt for Danmarks nuværende regering, OVK - og her har jeg strikket et par eksempler sammen til dig:
1. Borgerne skal ikke tænke på madpakker til egne børn. De små skal tilvænnes hospitals- og pensionistføde allerede fra vuggestuealderen.
2. Borgerne skal ikke tage stilling til hurtige og pludselige ophævelser, af kortvarige lovgivninger. Sådan er det bare og ingen bør føle sig til grin.
3. Borgerne skal ikke tænke omkring regeringens vigtige burka/tørklæde-debatter. Den art problemer er så enorme, at kun de klogeste danske hoveder kan finde en løsning.
4. Borgerne skal ikke bekymre sig om kviv-forbuddet. Vil nogle volde andre skade, kan de jo bare bruge en skruetrækker.
5. Borgerne skal ikke sprkulere over hvorfor vi er blevet en krigsførende nation. Der ér vi bare, sådan er dét.
6. Borgerne skal ikke spørge, hvad én krig koster - og slet ikke hvad to krige koster og betyder menneskene + for nationens økonomi.
7. Borgerne skal ikke bekymre sig om hvorfor journalisterne har fået indsigtsforbud, omkring regeringens brug af danskernes skattepenge, til rejser, fly, taxa, restaurationsbesøg og lignende.
Nok om det, livet er dejligt og vi kan jo blive ved med at glæde os i én uendelighed.
Jeg må liiige undskylde mit misbrug af ordene:
Danskere, borgere og nationen. - Men, det er jo som sådan man omtaler os 'mennesker' her, i det ganske danske land.
Grunden kan måske diskuteres en anden gang, hvis vi gider.
[s]

. . . eller misforstået eller overset. Tak for retledningen og undskyld det sene svar. Jeg skulle lige skabe lidt selvindsigt. Til min undskyldning vil jeg dog påberåbe mig mit oprindelige udgangspunkt. Jeg kommer fra en årgang, hvor et ord var et ord (troede vi i hvert fald) og det er derfor helt urimeligt, at der nu er historikere der vil - kalder de det - kaste lys over fortiden. Vi andre kalder det smuds på fortiden (og det er sikkert nogen af de fremmede venstreorienterede der vil det, altså kaste med smuds, send dem hjem) og på de gode mænd (og kvinder - men dem var der ikke så mange af dengang, altså ikke kvinder - men ikke så gode kvinder - nej omvendt, altså ikke gode nok, altså . . .kvinder!) der på mange måder gjorde hvad de kunne - godt - altså - gode ting, og det skal man ikke kims´a til sin cola. De gjorde jo, hvad de kunne for, at vi andre slap for mange bekymringer - altså det pjat med brintbomberne på Grønland, Cheminova og Promms, de tvangseksporterede børn fra Grønland, de i kærlighed forankrede overgreb på børn, unge og evnesvage på nogle af landets omsorgsinstitutioner (den katolske kirke står ikke alene, halleluja), og hvad ved jeg, altså - og det er meget, altså - hvad jeg ikke ved, ved jeg - vist nok!?! Og sidder vi (du, et par andre og, altså mig) så her som et gamle sure masker til faste (lavn), som børnene ikke vil låne. Vi forstår slet ikke, hvordan samfundet fungerer (måske endda fungerer, altså ) - det må være genspring og mutationer gennem vores familiers slægtsled, der gør os egnede til hjemsendelse til, hvor vi nu kommer fra (Sorø-Slagelse-egnen - hva´ med dig) - det er jo et populært råd i tråd med tidens dårlige ånd((e)r). Men alligevel et råd vi sikkert får (bemærk at vi altså allerede har fået dem, altså rådet, rådene - om hjemrejse - får vi osse forsendelsespenge(ene)?).
Det er forbavsende, hvad man sådan kommer i tanke om, når man som vi udveksler usikkerhed. Vi har jo helt glemt Dræber-muskel-kamp-hundene! Er de (også) pludseligt blevet umoderne (nå nej, politisk uaktuelle), eller ligger de på køl til foråret for at kunne møde op med frisk fråde om munden? Og tænk på hvad der spares af papir og HK-tid, når ministerierne ikke længere skal kopiere alle de sagsakter, som de få tilbageværende journalister kan finde på at spørge om! Tankefriheden når nye højder, proportionalt med niveaufaldet i omtanken. "Tilværelsens ulidelige løshed" kunne man friste til at fejlcitere et tidligere så populært værk. Knapheden på jordens ressourcer kommer stærkest til udtryk ved manglen på menneskeligt engagement. For selvfølgelig vil danskerne hjælpe mennesker i nød ude i verden - men hvad vil vi betale for de landbrugsvarer (sukker, bananer, korn, tekstiler o.m.a.), u-landene kan producere til halv eller kvart pris af, hvad vi selv kan? Ikke noget, for vi vil slet ikke købe varer på verdensmarkedet, hvis de konkurrerer med vores egen produktion! Derimod vil vi gerne sælge til u-landene, med EU-tilskud, så vi kan udkonkurrere u-landenes egen produktion og derved sikre os, at de aldrig bliver ligeværdige med os. Så send dog den sms med 100 kr. til Haiti. TDC har netop meddelt at de ikke vil tjene de tre kroner de plejer at score, når nødhjælp skal ydes digitalt.
TIME OUT - plejepersonalet skal bruge deres BGK´er og der er smørrebrød i spisestuen.
- enfoldige -