Melder mig ud af familien.

Jeg har gjort op med mig selv,at jeg melder mig ud af familien.De vil ikke besøge mig,men forventer at jeg skal besøge dem hver gang.Jeg har en svigerdatter som blander sig i alt vedr mig.Fortæller mig hvordan jeg skal svare folk,retter konstant på mig,og min søn af et skvat,som hopper og danser for hende konstant.Der er 2 børn i ægteskabet,som hun konstant retter på,således at den ældste dreng er blevet meget nervøs anlagt.Pigen er mere robust anlagt.De må ikke besøge mig for moderen,og sønnen er også blevet nægtet at besøge mig.Jeg har aldrig blandet mig i deres anliggende,og står helt uforstående over for dette,selv vil hun ikke give nogen forklaring på noget.-Svigerdatterens familie er hendes et og alt,og ingen andre dur for hende.Jeg ved ikke hvad der er galt med hende,men det er altsammen kommet efter de er blevet gift,og det er meget slemt med hendes dominans og hersen med andre.Jeg ønsker ikke hende noget ondt,det er nok med at hun er det.Det er kedeligt at det skal være sådan,men på et tidspunkt for man altså nok.Jeg holder selvfølgelig ikke jul med dem,for hendes falske væremåde er mere end jeg kan klare.Jeg ville gerne være sammen med mine børnebørn,men jeg har sendt dem julegaver,så må det blive ved det.-Hun har en underlig tendens til at smide folk fra sig,hvis hun ikke for sin vilje.-Jeg håber min søn endag for øjnene op for det hele,og ikke bare følger med som det tynde øl.Sidst jeg talte med ham,virkede han ked af det,og ville gerne besøge mig,men konen havde sagt,at det måtte han ikke,og da slet ikke tage børnene med sig til mig.Hvordan kan et menneske blive så underkuet af sin kone,og så stadig blive i sådan et ægteskab,det fatter jeg ikke en brik af.-Bemærk lige her.Siden min søn var 18 år,har han klaret sig fint,og er helt løsrevet af mig,så det har intet med moderbindinger af gøre.-Jeg blander mig ikke i noget,men holder mig neutral,for de må selv finde ud af tingene.Jeg melder mig bare helt ud nu.Jeg vil også have mit liv,uden at en blander sig i det.Jeg er dog voksen,det er mere end man kan sige om den svigerdatter.

For med den attitude bliver det da en lettelse for dem at slippe for al den selvmedlidenhed og alle de bebrejdelser!
Hvad skal du overhovedet blande dig i deres liv for? Har du ikke dit eget? Jeg tror det vil væresundt for dig at holde dig lidt på afstand.Har du tænkt på at grunden til at de ikke kommerog besøger dig, kan være at de ikke bryder sig om at være sammen med dig, når du opfører dig som du gør?

Jeg har da aldrig blandet mig i deres liv.
Læs dog hvad jeg skriver,og lad være med at komme med det fis du fyrer af.

Jeg oplevede næsten det samme som du beskriver, og jeg valgte også at frasige mig familien.
Det var hårdt i starten, det gjorde ondt, fordi det netop har noget med følelser at gøre.
Men jeg må sige, at jeg er blevet mere moden og selvstændig efter at jeg turde sige fra, og skabe mig mit eget liv.
For jeg har lært, at man alligevel IKKE kan gøre alle tilfredse, uanset hvad.
Ønsker dig alt mulig held og lykke med din beslutning
Mange juleønsker herfra

Og du har selvfølgelig snakket med din søn om hvorfor hun ikke vil have at de besøger dig??
Hun lyder irriterende...
Men som du har sagt, så gælder det bare om at komme videre. Husk at fortælle din søn at han og børnene betyder meget for dig!!
Mis

Du skal af med hva -
På hele solen, kan jeg se, her i aften -
Du læser ikke en skid af indlægget, for du postulerer noget, der ikke er skrevet -
Grow up selv, negative fims -
guller

Familien er sku søde, men helts når de hænger på væggen..