Mediernes iscenesættelse

Jeg faldt på 180 grader.dk over et tankevækkende indlæg af en Kjeld Jeggesen.
Han skriver bl.a., at den syriske mand, som flere gange har været på skærmen må være iscenesat.
http://www.180grader.dk/Politik/medierne-i-danmark-er-en-skaendsel
Manden sidder og brokker og beklager sig over regler i Danmark, som end ikke er vedtaget i Folketinget endnu.
Hvorfra ved han noget om disse regler?
Skribenten undrer sig forståeligt nok over, hvorfor journalisterne ikke stiller et relevant spørgsmål som "hvem har fortalt dig, hvad du skulle sige på tv?"
Manden er lige ankommet!
Og han afslutter med et spørgsmål, mange sikkert stiller sig selv:
"Lærer de da slet ikke at forholde sig kritisk til kilder mere på journalistuddannelsen?"
DET tror jeg godt, at jeg kan svare ham på:
Nej, det gør de ikke. De lærer snarere "kulturradikal takt og tone", for nu at bruge det udtryk. Husk på, at næsten 1/3 af dem ville stemme på Det radikale Venstre, andre 20 % på S og 17 % på Enhedslisten [:X] [!]
Findes der endnu nogen, der tror vi får en såkaldt "neutral" mediedækning?

Journalister, er da den laveste form for liv der findes.

Journalister, er da den laveste form for liv der findes.

🙂 Det kan man tænke. På den anden side tror jeg ikke nødvendigvis det er prostitution; jeg tror der - ligesom i undervisningssektoren - skete en venstredrejning fra sidst i 60'erne. Og den drejning satte helt andre normer for, hvordan man laver journalistik. Det er fortsat siden.
Jeg har stor respekt for nogle af gamle dages journalister. For dem var det nyhedsformidlingen, der var i fokus, ikke politiske kartofler, som skulle hyppes eller "at være med til at gøre verden til et bedre sted at være" (sic!)
Og husk lige, at de ikke havde gået på DjH. De var udlært på bladet!