Masserne har fået ørenlyd
For første gang i verdenshistorien har de brede masser fået lyd i offentligheden... gennem internet.
De brede masser forstår ikke hvordan, de bliver styret af den herskende magt. Hvad enten offentligt eller privat så udtrykker de blot tidens dominerende filosofi og virkelighedsforklaring.
Det er aldrig før sket i verdenshistorien, at illusion, uvidenhed og synd blev spredt vidt og bredt til offentligheden. Sine syndfulde aktivititeter og uvidenhed holdt man for sig selv. Det blev ikke brugt til at danne offentlig mening. Før i tide, hvor befolkningen var mere oplyst, var der ikke bred enighed om at forherlige illusoriske, dyriske principper. Eftersom samfundet var styret af gudelige kræfter, blev befolkningen uddannet i åndelige principper. Folket blev ikke fortalt, at der ingen mening var med livet, og at det blot gjaldt om at få det bedste ud af det i den korte tid, man havde.
Det er indlysende, at hvis folk tror, at dette liv er det eneste, de har haft og nogensinde vil få, så er det bare på med rundsavene og derudaf. Man tror, at dette er den eneste chance man nogensinde vil få til at nyde sin materielle krop.
Hvis man bilder befolkningen ind, at det højeste mål i livet er at tjene en masse penge og bruge dem, så bliver folk til gode forbrugere. En befolkning,der er uddannet i livets virkelige mening, bliver ikke gode forbrugere, og det kan man ikke have i et forbrugersamfund.
Forestil jer en kultur hvor flertallet var oplyst om det faktum, at dette liv blot er et ud af milliarder af liv, vi har haft i de 8.400.000 livsarter. Vi har prøvet at blive tilfredse ved at opfylde basale kropslige og mentale behov. Kroppens behov er at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Sindets drifter er efter ære, anseelse og position i samfundet. Man har en trang til at være noget eller nogen.
Disse ønsker er iboende alle mennesker. Det er ikke noget, man kan slippe væk fra. Den slags ønsker kaldes materielle ønsker. Det er kropslige begær. Kroppen er materiel, sindet er materielt, så derfor er ønsker og begær efter at opfylde deres behov at anse for materielle. Materielle behov er selviske. Man er selv centrum for sine behov. Ens selviskhed kan være enten udviddet til familie, venner og samfund, eller den kan være totalt selvcentreret, men ens egen krop er altid centrum for, alt hvad man gør.
Materielle ønsker er intet andet end en forvrængning af sjælens virkelige ønske om at tjene Krishna. Man kan spise for Krishna, man kan sove for Krishna, man kan parre sig for Krishna og man kan forsvare sig for Krishna.
Det er hvad en ordentlig menneskelig kultur bør uddanne sin befolkning i. Når alle eller flertallet af befolkningen er enige om at tjene den samme helhed, Krishna, så giver det større fællesskabsfølelse og samhørighed. I stedet for at se alle andre som en krop, ser man dem som en sjæl. På den måde er der ingen racisme. samfundsmæssige skel eller national stolthed, for alle sjæle er ens - dele af den samme helhed.
I stedet uddanner man folk i bare at få det bedste ud af det på bedste beskub, for der er intet andet, og der vil aldrig blive andet - dette liv er den eneste shance du nogensinde vil få til at få dine ønsker opfyldt.
I stedet for at centrere folk om Gud, centrerer man dem omkring et flag... et stykke broderet stof. Kan det bliver mere intetsigende og illusorisk, men der findes faktisk folk, der er villige til at gå i døden for deres nation. Og deres nation er intet andet end en midlertidig kropslig identitet. I sjælens evige eksistens varer den et par sekunder. Derfor er alting, der forstærker vores identitet med kroppen iværksat af ugudelige kræfter.
Et samfund, hvor de fleste mennesker tror, at de er deres krop, er et sygt samfund - åndeligt sygt. Vi kan alting materielt men ingenting åndeligt. Vi har glemt hvor lyksagligt det er at tjene Krishna. Det er vores sygdom - at være absorberede i sansetilfredsstillelse.
Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
De brede masser forstår ikke hvordan, de bliver styret af den herskende magt. Hvad enten offentligt eller privat så udtrykker de blot tidens dominerende filosofi og virkelighedsforklaring.
Det er aldrig før sket i verdenshistorien, at illusion, uvidenhed og synd blev spredt vidt og bredt til offentligheden. Sine syndfulde aktivititeter og uvidenhed holdt man for sig selv. Det blev ikke brugt til at danne offentlig mening. Før i tide, hvor befolkningen var mere oplyst, var der ikke bred enighed om at forherlige illusoriske, dyriske principper. Eftersom samfundet var styret af gudelige kræfter, blev befolkningen uddannet i åndelige principper. Folket blev ikke fortalt, at der ingen mening var med livet, og at det blot gjaldt om at få det bedste ud af det i den korte tid, man havde.
Det er indlysende, at hvis folk tror, at dette liv er det eneste, de har haft og nogensinde vil få, så er det bare på med rundsavene og derudaf. Man tror, at dette er den eneste chance man nogensinde vil få til at nyde sin materielle krop.
Hvis man bilder befolkningen ind, at det højeste mål i livet er at tjene en masse penge og bruge dem, så bliver folk til gode forbrugere. En befolkning,der er uddannet i livets virkelige mening, bliver ikke gode forbrugere, og det kan man ikke have i et forbrugersamfund.
Forestil jer en kultur hvor flertallet var oplyst om det faktum, at dette liv blot er et ud af milliarder af liv, vi har haft i de 8.400.000 livsarter. Vi har prøvet at blive tilfredse ved at opfylde basale kropslige og mentale behov. Kroppens behov er at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Sindets drifter er efter ære, anseelse og position i samfundet. Man har en trang til at være noget eller nogen.
Disse ønsker er iboende alle mennesker. Det er ikke noget, man kan slippe væk fra. Den slags ønsker kaldes materielle ønsker. Det er kropslige begær. Kroppen er materiel, sindet er materielt, så derfor er ønsker og begær efter at opfylde deres behov at anse for materielle. Materielle behov er selviske. Man er selv centrum for sine behov. Ens selviskhed kan være enten udviddet til familie, venner og samfund, eller den kan være totalt selvcentreret, men ens egen krop er altid centrum for, alt hvad man gør.
Materielle ønsker er intet andet end en forvrængning af sjælens virkelige ønske om at tjene Krishna. Man kan spise for Krishna, man kan sove for Krishna, man kan parre sig for Krishna og man kan forsvare sig for Krishna.
Det er hvad en ordentlig menneskelig kultur bør uddanne sin befolkning i. Når alle eller flertallet af befolkningen er enige om at tjene den samme helhed, Krishna, så giver det større fællesskabsfølelse og samhørighed. I stedet for at se alle andre som en krop, ser man dem som en sjæl. På den måde er der ingen racisme. samfundsmæssige skel eller national stolthed, for alle sjæle er ens - dele af den samme helhed.
I stedet uddanner man folk i bare at få det bedste ud af det på bedste beskub, for der er intet andet, og der vil aldrig blive andet - dette liv er den eneste shance du nogensinde vil få til at få dine ønsker opfyldt.
I stedet for at centrere folk om Gud, centrerer man dem omkring et flag... et stykke broderet stof. Kan det bliver mere intetsigende og illusorisk, men der findes faktisk folk, der er villige til at gå i døden for deres nation. Og deres nation er intet andet end en midlertidig kropslig identitet. I sjælens evige eksistens varer den et par sekunder. Derfor er alting, der forstærker vores identitet med kroppen iværksat af ugudelige kræfter.
Et samfund, hvor de fleste mennesker tror, at de er deres krop, er et sygt samfund - åndeligt sygt. Vi kan alting materielt men ingenting åndeligt. Vi har glemt hvor lyksagligt det er at tjene Krishna. Det er vores sygdom - at være absorberede i sansetilfredsstillelse.
Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)