Mangel på indsigt

"Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
Der findes ingen sandhed, eller?

det er hvad den bog er !

Det er sandelig ikke let: Først siger Herren (Jahve), at der er forskel på rene og urene dyr, så siger Gud (Elohim), vi må spise alle dyr, så siger Moses, at det må vi alligevel ikke, så siger Jesus, at det må vi godt, men så siger Peter, at det har Jesus aldrig sagt, hvorefter Paulus siger, at det har Jesus alligevel sagt, hvorefter Allah fortæller, at det hele bare var for sjov.
Forvirret? Så læs videre:
Hvad siger Herren og Gud om ren og uren mad?
Inden syndfloden fortæller Herren, at Noa skal have flere af de rene dyr med, end af de urene dyr. Det ser ikke ud til at undre Moses, selvom historien foregår mange hundrede år, før Moses har skrevet sine mærkelige regler ned.
1 Mos. 7,1 Herren sagde til Noa: »Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt.
1 Mos. 7,2 Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun.
1 Mos. 7,3 Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden.
En ark fyldt med lækre dyr ark (92 KB).
Efter syndfloden giver Gud tilladelse til, at man spiser alle slags dyr:
1. Mos. 9,2 Hos alle de vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres magt.
1. Mos. 9,3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.
Derefter oprettede Gud sin evige pagt ved at sætte sin regnbue i skyerne.
Her er altså endnu et eksempel på, at Herren og Gud modsiger hinanden. Se siden om Noas ark for en foklaring.
Hvad siger Moses?
Det er i Moseloven, vi finder de komplicerede regler:
3 Mos. 11,1 Herren talte til Moses og Aron og sagde til dem:
3 Mos. 11,2 Sig til israelitterne: Af alle dyr på jorden må I spise følgende:
3 Mos. 11,3 Alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise.
Med "spaltede hove" mener Gud klovdyr. Det er altså i orden med får, geder og køer.
3 Mos. 11,4 Men af dem, som kun tygger drøv, eller som kun har spaltede hove, må I ikke spise følgende: kamelen, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
Jeg ved ikke, hvilken vinkel forfatteren plejer at se kameler fra, men kameler er altså klovdyr.
3 Mos. 11,5 klippegrævlingen, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
Klippegrævlinger tygger drøv??!!
3 Mos. 11,6 haren, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
Harer tygger lige så lidt drøv, som klippegrævlinger gør det. I betragtning af at Gud har skabt dyrene, kender han bemærkelsesværdigt lidt til deres anatomi.
3 Mos. 11,7 svinet, for det har ganske vist spaltede hove og kløft i hovene, men tygger ikke drøv; det skal I regne for urent.
3 Mos. 11,8 I må ikke spise deres kød og ikke røre ved ådslet.
Bingo! Svin er klovdyr og tygger ikke drøv.
3 Mos. 11,9 Af alt det, som lever i vandet, må I spise følgende: Alt i have og floder, der har finner og skæl, må I spise.
3 Mos. 11,10 Af alt, som vrimler i vandet, af alle levende væsener i vandet, skal I regne alt i have og floder, der ikke har finner og skæl, for afskyelige.
3 Mos. 11,11 De skal være afskyelige for jer, I må ikke spise deres kød, og I skal betragte deres ådsler som afskyelige.
3 Mos. 11,12 Alt i vandet, der ikke har finner og skæl, skal I regne for afskyeligt.

Dagens fugl, flagermusen
Finner og skæl. Det vil sige, at muslinger, østers, blæksprutter, hummere, krabber, rejer, ål, hajer, pighvarrer, havkatte, sværdfisk, støre, sæler og delfiner er udelukkede.
Det kan også undre, hvad Moses ved om rejer, eftersom han tilbragte sine sidste 40 år i ørkenen!
3 Mos. 11,13 Følgende fugle skal I betragte som afskyelige; de må ikke spises, de er afskyelige: ørnen, munkegribben og lammegribben,
3 Mos. 11,14 glenten, de forskellige falkearter
3 Mos. 11,15 og alle de forskellige ravnearter,
3 Mos. 11,16 strudsen, natuglen, mågen og de forskellige høgearter,
3 Mos. 11,17 hornuglen, fiskepelikanen, skovhornuglen,
3 Mos. 11,18 sløruglen, pelikanen, ådselgribben,
3 Mos. 11,19 storken, de forskellige hejrearter, hærfuglen og flagermusen.
Nu er flagermusen en fugl! Det er jo det rene pip.

Gud, Moses og en masse græshopper (70 KB)
3 Mos. 11,20 Alt kryb, som har vinger og går på fire ben, skal I regne for afskyeligt.
3 Mos. 11,21 Af det kryb, som har vinger og går på fire ben, må I dog spise følgende: De, som har springben over fødderne, så de kan springe hen over jorden,
3 Mos. 11,22 af dem må I spise følgende: de forskellige arter vandregræshopper, sol'am-græshopper, hargol-græshopper og hagab-græshopper.
3 Mos. 11,23 Alt andet kryb, som har vinger og går på fire ben, skal I regne for afskyeligt.
Græshopper har som bekendt seks (6) ben. Det burde Gud da have set - både da han skabte dem, og da han sendte dem over Egypten.

Thi således elskede gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evig liv.
Dette skrift viser det ikke kun var jøder der skulle frelses, men hele verden skal have mulighed ved den enbårne.
Noa var ikke jøde, det jødiske folk opstod med Jacob, der fik navnet Israel af gud.
Det er her til menneskeheden der tales, når du citere skriftstederne:
1. Mos. 9,2 Hos alle de vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres magt.
1. Mos. 9,3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.
Vi ved alle folkeslag lever på forskellige lokationer, og deraf har anderledes livs betingelser og vilkår for overlevelse. Det er til folkeslagene der her tales.
1.mosebog 9,1-2: Derpå velsignede Gud Noa og hans sønner og sagde til dem: Bliv frugtbar og mangfoldige og opfyld jorden.
Men gud fortalt Noa om rene og urene dyr. Det ligger gud på sinde hvad mennesket spiser, om det er sundt eller ikke. Deciderede rovdyr høre til de urene dyr, og der er føde dyrene. Rovdyr føre også flere sygdomme og parasitter med sig end de dyr de lever af.
Det er heraf en selvfølge en opdeling i rene og urene dyr som er gældende for Noa ikke nødvendigvis gælder for andre mennesker i denne nye verden efter syndfloden, i det de skal spredes ud over jorden, og sammensætningen af dyrene ikke er den samme fra den ene lokation til den anden.
Moses og de komplicerede regler er gældene for det jødiske folk der skulle indtage cana aenernes land, de polyteistiske folkeslag som gud havde set sig ond på fordi deres ondskab var fyldt og skreg til herren. Derefter erstattes med lysets folk, et folk af den sande levende gud. Hvilket heller ikke de kunne leve op til.
I moselovende findes der åndelige sandheder og værdier som går igen i selve den materialistiske love, som måske hvis man ser på dem udelukkende materialistisk vil synes mærkelige.
Du citere bibelen følgende:
3 Mos. 11,1 Herren talte til Moses og Aron og sagde til dem:
3 Mos. 11,2 Sig til israelitterne: Af alle dyr på jorden må I spise følgende:
3 Mos. 11,3 Alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise.
Dyr reprenseter her de menneskelige typer, dyr som tygger drøv kan sammenlignes med mennesker som tænker og anylisere guds ord om og om igen for opnå forståelse og indsigt. Guds ord er ikke let fordøjelig for mennesket, ligesom græs ikke er let fordøjelig. Skrifstederne skal vendes igen, og igen. Koen tygger drøv på det samme græs igen og igen.

De spaltede hove symbolisere de to sider, forskellen mellem det rene og det urene. Forskel melled det gode og det onde. Det af gud, og det af denne verden.
Vi kan tage spedalskhed også, den symbolisere synden som skal isoleres, da den smitter andre.
Lovene var altså ikke kun materialistiske love, men love der rakte ind i en åndelig verden. De to sider af verden som du ser ved de spaltede hove.
Der findes 3 underordner inden for klovdyr, ikke drøvtyggere, kameler og drøvtyggere. Altså kamelen tygger ikke drøv, den er anderledes og adskiller sig fra engelige drøvtyggere.
Klippegrævlingen gnasker i sit føde, den tygger på sin vis "drøv" i dette heensende. Men har ikke klove, og er engelig heller ikke en rigtig drøv tygger.
Rigtig nok er flagermusen et patterdyr, men den har vinger og flyver i luften som en fugl. Nu havde de ikke biologi lære som vi kender det i dag med stor viden om dette og hint.
Og tilsidst græshoppen, burde gud havde set det? Gud hader ikke de skabninger han har skabt, så heller ikke græshoppen. Netop græshoppen er et uhyggelig dyr, frygtet af alle i mellemøsten og afrika, måske netop derfor han brugte den i kampen mod den forhærdede farao. Synes ikke mærkelig?
Du ser moseloven rækker ind i en åndelig forståelse, den binder det åndelige sammen med det materielle. Gud fortæller os om verden, og sætter skel mellem ren og uren. Fordi de ligge ham på sinde at får vi indsigt, en åndelig indsigt vel og mærke som du kan bruges i dagligdagen som retninglinjer. Ved at læse moseloven, kan du få denne indsigt i åndelig korrekthed som menneske.
M.V.H

Du skriver: "Dyr reprenseter her de menneskelige typer, dyr som tygger drøv kan sammenlignes med mennesker som tænker og anylisere guds ord om og om igen for opnå forståelse og indsigt. Guds ord er ikke let fordøjelig for mennesket, ligesom græs ikke er let fordøjelig. Skrifstederne skal vendes igen, og igen. Koen tygger drøv på det samme græs igen og igen"
Det skal nok passe. Men jeg tror nu han anvendte drøvtyggerne, som et billede på bibelfanatikerne, der vender og drejer teksten væk fra det der står, for at få det til at give mening på en eller anden måde!
Hvis gud havde villet fortælle noget om at overveje tingene, hvorfor i alverden skulle han så give sig til at fortælle om, hvorvidt man må spise drøvtyggere. Hallooooooo, er der nogen hjemme i øverste etage?

Vi snakker om bibelsk indsigt. Et religiøs skrift skal forstås åndelig, det er ikke er dit husholdnings regnskab. Du vender netop selv teksten om og bruger den til egen fordel, uden ønske om en engelig forståelse af skriftet, du er forudindtaget.
Du fremsætter en sætning rettet i mod min intelligens, sådan reagere folk når de er desperation ikke kan gå efter bolden.
Jeg ønsker dig et godt nytår, og det er ærligt ment.
M.V.H