mange skæve eksistenser

mange af jer vil sikkert synes jeg er underlig - lige som mange af mine venner .

men jeg falder simpelthen for skæve eksistenser - ikke kærestemæssigt , men finder dem dybt interessante og har lyst til at hjælpe - kender i det❓
i går var jeg sammen med en "normal " veninde og snakken faldt på denne slags mennesker og hun mente ikke hun havde overskud til den type , de drænede hende og hun var irriteret på hendes mor , som var typen der får folks livshistorie bare ved at stå i en kø .... at hun gad ...
jeg nævnte at sådan havde jeg det også hvortil svaret var ja du er sgu lige så mærkelig ...
er jeg virkelig mærkelig når jeg mener at mange såkaldt skæve ekistenser måske har været for svage til at begå sig mellem os , men at tit og ofte er det meget blide og rare mennesker ,
jeg ser folk gå forbi en fuld mand der falder og laver øjne som om de ikke bifalder ham , han er nærmest afskum i deres øjne - hvor jeg er typen der går hen og hjælper ham op på f.eks en bænk og snakker lidt med ham for at finde ud af om han er kommet til skade , jeg er typen der skriver til kommunerne om væresteder så disse mennesker , har et tilhørssted - jeg hjælper mindre intilligente mennesker til at f.eks skrive til det offentlige om hjælp og sidst hjalp jeg en hjemløs mand ( dvs han var ikke helt hjemløs , men boede på en mark i en kold efterladt campingvogn ) til en bolig og en førtidspension ...
jeg kan slet ikke sætte mig ind i at det dræner, jeg synes det giver fornyet energi og jeg bliver glad hver gang projektet lykkedes ---
er jeg virkelig så mærkelig ???? eller er du ligesådan ?

så længe du er bevidst om, hvis behov det er du for dækket... deres eller dit eget og så længe det foregår på deres primisser.
Jeg selv har arbejdet med skæve eksistenser og de er søde og rare mennesker. Men jeg vil nu ikke kalde nogen for mindre intelligente el. lign. :-) handler lidt om at arbejde udfra en betragtning om ligeværd.
vh anonym

nej jeg skærer da bestemt ikke alle over med en kam , men jeg fulgtes en gang med en dame der var i færd med at fortælle sin livshistorie og da mødte jeg et par venner da spurgte mig hvad jeg lavede med den udviklingshæmmede - jamen jeg laver da intet , hun havde jo bare brug for at snakke , og hvad mistede jeg ved det . dem er der altså en del af - hun er typen der står og vinker til alle biler hun ser . ja og hvad så er hun ikke stadig et menneske❓
jeg tilgodeser den anden parts behov og ikke mine egne , jeg har et rigtig godt netværk selv , føler bare at man godt kan være menneskelig , for det føler jeg lidt at der mangler i vores verden

men man omtaler vel ikke folk som mindre intelligente.
Og når jeg taler om, hvis behov det er man dækker, er det noget man hele tiden har oppe til overvejelse, når man arbejder med skæve eksistenser professionelt - og ikke et angreb og det har intet med ens eget personlige netværk at gøre. :-)
Jeg synes, at det er fint, at du kan rumme og har har overskudet til at være der for disse mennesker. Tja.. og entlig tager dem oppe fra og ned.. en accept af dem, som de nu er. Verden kunne godt bruge flere af din type, så ville mange såkaldte skæve eksistenser have det meget bedre og nok også få hjælpen i tide. :-)
De fleste mennesker har ikke dit overskud - eller har vel nok i sig selv :-)
vh anonym

ikke mærkelig, hatten af for dig, og meget gerne flere af din slags.
Go' Påske
Torvald

- du er en mangelvarer.
- Mange mennesker har som helt unge et "barmhjertige samaritan-gen", men når tingene mislykkes for dem, bliver de så skuffede at de ikke forsøger at hjælpe en anden gang. Eller de har en mor som min, der forklarede mig at jeg ikke hverken kunne eller skulle redde hele verden. Det gjorde hun jo egentlig bare for at beskytte mig, for det var da så vidt jeg husker hende der inviterede to "landevejsriddere" på julemiddag! - he he
- Generelt set har folk jo nok i sig selv, men det er så dejligt, når man en gang imellem støder på et menneske der ikke bare kan, men også vil bruge det overskud den har på andre.