Mailven!!
Der har været så mange debatter omkring det at have en mailven eller veninde. Her er min "erfaring":
Jeg har haft en og i løbet af ingen tid kom han til at betyde al verden for mig. Vi diskuterede mange ting: dagligdags ting, parforhold, utroskab, venskaber, sex, film, musik, bøger, fodbold, blade....jeg kunne blive ved.
Vi blev hinandens fortrolige, som om den ene hjerne halvdel diskuterede med den anden, fordi alting kun foregik over skræmen, altså uden at sige noget højt, andet end at grine, tit, og græde nogle gange.
Vi fortalte hinanden fortrolige ting, stillede spørgsmål og fik svar. Alle de ting man går og tænker på, men ikke kan få sig selv til at sige højt.
Vi havde 4 fantastiske måneder, der stoppede brat, da min ven fik en hentydning fra sin chef, der havde opdaget at han sad og fik tiden til at gå med andet end sit arbejde af og til, da han altid skrev fra sit arbejde..
Nu er der snart gået et år uden jeg har hørt fra ham. Hans mail er blevet lukket ned og selv om jeg ved hvor han arbejder kunne jeg aldrig finde på at opsøge ham der, vi har en aftale og den holder jeg. Selvom jeg mest af alt har lyst til at ringe ham op, for HVOR jeg dog savner ham, en at dele alting i mit hoved med igen, ALT!
Vi har delt så meget at mange ting minder mig om ham.
Jeg har aldrig fortrudt at jeg startede med at maile, men vil ikke gøre det igen med en anden, det ville aldrig blive det samme og det er for hårdt at miste en så tæt ven igen.
Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med min historie, men måske har andre prøvet noget lignende og hvordan kom I videre?
Måske overvejer nogen at få en mailven/veninde, tænk jer om en ekstra gang, for det er hårdt at miste en hemmelig ven.....
Jeg savner ham HELT vildt, det er dejligt at have en fortrolig ven uden filter, men det er sejt at miste ham igen. Ingen ville kunne forstå for ingen ved det...
En ting er sikkert ALDRIG vil jeg glemme ham og alle vores mails, jeg vil mindes tiden resten af livet og måske, måske vil savnet med årene fortage sig og længslen i maven ikke gøre ondt mere.
Knuzz og god jul.
Lene.
Jeg har haft en og i løbet af ingen tid kom han til at betyde al verden for mig. Vi diskuterede mange ting: dagligdags ting, parforhold, utroskab, venskaber, sex, film, musik, bøger, fodbold, blade....jeg kunne blive ved.
Vi blev hinandens fortrolige, som om den ene hjerne halvdel diskuterede med den anden, fordi alting kun foregik over skræmen, altså uden at sige noget højt, andet end at grine, tit, og græde nogle gange.
Vi fortalte hinanden fortrolige ting, stillede spørgsmål og fik svar. Alle de ting man går og tænker på, men ikke kan få sig selv til at sige højt.
Vi havde 4 fantastiske måneder, der stoppede brat, da min ven fik en hentydning fra sin chef, der havde opdaget at han sad og fik tiden til at gå med andet end sit arbejde af og til, da han altid skrev fra sit arbejde..
Nu er der snart gået et år uden jeg har hørt fra ham. Hans mail er blevet lukket ned og selv om jeg ved hvor han arbejder kunne jeg aldrig finde på at opsøge ham der, vi har en aftale og den holder jeg. Selvom jeg mest af alt har lyst til at ringe ham op, for HVOR jeg dog savner ham, en at dele alting i mit hoved med igen, ALT!
Vi har delt så meget at mange ting minder mig om ham.
Jeg har aldrig fortrudt at jeg startede med at maile, men vil ikke gøre det igen med en anden, det ville aldrig blive det samme og det er for hårdt at miste en så tæt ven igen.
Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med min historie, men måske har andre prøvet noget lignende og hvordan kom I videre?
Måske overvejer nogen at få en mailven/veninde, tænk jer om en ekstra gang, for det er hårdt at miste en hemmelig ven.....
Jeg savner ham HELT vildt, det er dejligt at have en fortrolig ven uden filter, men det er sejt at miste ham igen. Ingen ville kunne forstå for ingen ved det...
En ting er sikkert ALDRIG vil jeg glemme ham og alle vores mails, jeg vil mindes tiden resten af livet og måske, måske vil savnet med årene fortage sig og længslen i maven ikke gøre ondt mere.
Knuzz og god jul.
Lene.