Lykkelig kærlighed

Jeg leder efter den bedste "opskrift" på lykkelig kærlighed.
Jeg har prøvet lidt af hvert, men det går ofte galt. Jeg er lige nu i et super forhold, men har svært ved at definere, hvad der gør at det kommer til være længere end forelskelsen
/Svenne

Når først forelskelsen har lagt sig og de lyserøde skyer er lettet ser vi hinanden i virkelighedens lys. Hvis man stadig elsker det man ser er man kommet videre. Forelskelsen er kun første stadie af kærlighed det næste er venskab med tilhørende accept af hinandens sider.
Knus
Pige 27

Jeg selv er også i mit første længere forhold, det har foreløbigt varet godt et år, jeg håber også mit nuværende forhold varer evigt. Pga. min ringe erfaring kan det måske være svært for dig at tage mine ord for gode varer, men jeg vil ihvertfald lige give dig mine tanker her:
Jeg tror MANGE går og drømmer om et lykkeligt forhold og som evig og altid vil forblive lykkeligt. Men jeg tror jo bedre man forholder sig til realiteterne og at alt ikke kan være lutter lagkage HELE tiden, jo bedre man er forberedt på at der kan opstå smågnidninger i forholdet, jo bedre man er til IKKE at leve sig ind i en drømmeverden og drømme om hvordan éns kæreste BURDE være, jo større chancer er der for et godt, langt og stabilt forhold er der, tror jeg.
Jo bedre man er til at acceptere sin kæreste som han/hun nu er som menneske, jo bedre man er til ikke at tage sin kæreste for givet, men værdsætte ham/hende, og føle at man er heldig at man har ham hende, jo bedre er chancen for et lykkeligt forhold.
Jeg har været sammen med min kæreste i over 13mdr nu og føler mig stadig som nyforelsket, det er sgu' herligt ;-)

Jeg har været i et forhold over 9 år og gift 5 år. Der har selvfølgelig været perioder op og ned, men måske det aller vigtigeste jeg har lært, er at kommunikere med hinanden. De fleste skænderier og problemer opstår pga. manglende kommunikation eller misfortåelse. Oftest går man udefra at ham/hende tænker ens om f.eks. de daglige ting, værdier osv. men overraskelsen kan være stor, hvis man ikke diskuterer om tingene i god tid - eller efter skænderiet. For at kunne kommunikere godt med hinanden, skal man være parat til lytte på rigtigt og respektere at der er selvfølgelig sager, man ikke er enig i.
Efter forelskelsen er det jo venskab, der står tilbage og det skal fodres med samtale, respekt og små henvisninger for at vise, at man stadig elsker hinanden!

Godt sagt! Kommunikation.
Alle jer der er i forhold nu, ved jeres kærester, at I skriver fortvivlet herind om jeres forhold?
Tal hellere åbent med hinanden om jeres bekymringer, spørgsmål mv. Det er jer som partnere der skal bygge videre på det I har. Udefra hjælp og kan være godt, men tal FØRST altid med jeres partner!

Kære Svenne,
i mine øjne er kærlighed det altomfattende begreb for respekt for hinanden, for de specielle og enestående mennesker i nu er. Således er parfoholdet jo også unikt, og findes derfor ikke en anden gang. Når man elsker føler man at man lever. Opmærksomheden for alting er skærpet og man "driver" ikke bare et sted hen, men forsøger aktivt at forme forholdet. Her ligger der jo de gode oplevelser, dem man bliver "high" af, og der ligger også fælder som er nemme at trappe i. Skuffelser og frustationer når ens forventninger ikke bliver opfyldt af den anden. Mit gode råd til dig er: Får en varm og kærlig snak med din partner om hvad i tror giver mere lykke: at have den rigtige partner eller om aktiv at være den rigtige partner for den anden. Måske finder I sammen ud af at det sidste er nok det der er drivkraften og livet i jeres parforhold, og i finder ud af at kærligheden og forelskelsen er der ikke bare, men skal vedligeholdes ved at arbejde for det. Hver især og med de bedste intentioner for hinanden. Og husk at tilgive hinanden når kræfterne en gang imellem svigter. Det skal i begge ville, og så fungerer det også.

Lad det aldrig blive en triviel hverdag igen, det bliver for hurtigt en kedelig vane. Hold jer selv faste i at gøre nogle dejlige og romantiske ting sammen, jo flere dejlige oplevelser i har sammen, jo bedre bliver jeres forhold. Glem aldrig at kysse og kramme og vise at i elsker hinanden. Overrask hinanden med sjove indfald.
Jeg tror overgangen til kærlighed kommer glidende, og har man bygget et godt fundament- kan det vare "evigt".
Held og lykke..

Det er altid nemt at give op. Men hvis man virkeligt elsker sin kæreste, er det vigtigt ikke at give op, selvom det er det man måske har mest lyst til. Hvis begge er indstillet på, ikke at give op, er man nået meget langt efter min mening. Så kæmper man begge for forholdet og det vil også resulterer i noget godt. Hvis man bliver ligeglad med den anden, vil det skinne igennem og så er man så godt som færdige med hinanden. Det er vigtigt at acceptere, give efter - hvis nødvendigt, forstå - hvis forstå er umuligt så ihvertfald acceptere, elske, elske og elske.
Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år, og selvom vi en gang eller to har haft større uenigheder, er der ingen af os som har givet op. Det er simpelhen for nemt. Jeg kunne heller ikke forestille mig livet uden min kæreste...
Det er også vigtigt med kommunikation som tidligere skrevet. Det er vigtigt at kunne tale sammen, og kunne åbne sig HELT overfor hinanden. Man skal ud over venskab, og kunne betro sig 100% til hinanden. Der er INGEN hemmeligheder i et godt forhold.
Hvis det så skulle ske, at en af parterne virkeligt dummer sig, skal den anden part være parat til at lytte, tale om det, og IKKE GIVE OP.
Håber i tænker over det derude :0)

jeg forestiller mig at man er sammen men det er ikke det samme som i starten af forholdet. DET erblevet sværrer, med tiden

den man elsker ... tør ... tør være feteret - og se længere end over naboens hæk - for der er alt grønnere !
Og måske - turde se forbi de maksimale ønsker og se mennesket der er lige her og nu - ikke for alle andre men for - dig !!!

Jeg kender opskriften på lykkelig kærlighed.
1. stk. Jens
1. stk. Mette

Man tager 1 stk. Jens og 1 stk. Mette og så blander man dem sammen og så får man lykkelig kærlighed.

hej svenne. jeg tror på at den eneste vej til et langt lykkeligt forhold, er når begge parter husker at give hinanden opmærksomhed.. i alle tænkelige situationer. og vise hinanden respekt.. se hinanden i øjnene, vær omsorgsfuld, smil, græd, vær ærlig og nærværende.. håber du kan bruge mit svar. venligst cilotte74

kære Cilotte
Hvor har du ret i det du skriver. Opmærksomhed, nærvær og plads til hinandens vaner sære som almindelige.
Glem aldrig, at det bedste man kan gøre er at give noget af sig hver især. Hvis hun er doven så lad hende være doven, hvis hun er effektiv så lad hende være effektiv.
Hvis han er træt så lad ham være træt, hvis han har lyst til en bytur med dig så tag på en bytur med ham selvom du er træt. Sådan kan man gøre meget, men mest af alt
snak sammen og find ud af det at gøre tingene i fællesskab ihvertfald det ting man kan gøre i fællesskab. Hvis man er tvivl, om man nu har mest lyst til at ligge på sofaen og dovne eller om man skal give sig og gå med en tur så prøv den her med, at trække lod om det, så er det pludselig meget sjovere. Held og lykke og rigtig stor tillykke. Nyd livet mens den er der.

Hvad mener du egentlig. Tror du, at vi skriver herinde fordi vi ikke kan finde ud af snakke med vores bedre halvdel ??, så tager du fejl, ihvertfald for mit vedkommende. Jeg kan sagtens snakke med min partner, og samtidig snakke med andre om mit liv også.
Det er der dejligt ved det her forum er, at man finder ud af, at man ikke står alene med evt. problemer. Man får faktisk mange gode inspirationer til hvordan man evt. selv kan løse evt. problemer, og eller komme i tanker om at jo man skal huske at værdsætte sin partner også når han/hun kommer hjem. Så kom frit frem med jeres ting, jeg kan sagtens bruge det til noget, også med min partner senere i aften.