Latterlig forelskelse
Hej alle..
Jeg er en knægt på 18, som er gået hen og blevet latterligt forelsket, i en pige jeg mødte for 2 - 3 måneder siden. Hun er betydeligt yngre end jeg er, men efter at have været sammen med hende nogle gange var det min sidste bekymring i verden. Jeg lod bare mig selv drømme sig helt væk i hende. Jeg har altid klaret mig godt med piger, men har aldrig kunnet finde ud af at have et forhold, og med hende er det faktisk første gang jeg nogensinde har følt at jeg gider at have et forhold.
Jeg havde så noget med hende i 2 måneder måske. Det er måske kun 10 gange vi har været sammen i alt, hvorefter hun siger til mig en dag, at det nok ikke holder. Og jeg fatter simpelthen ikke hvorfor. Jeg var fuldstændig knust. Det kom fuldstændig ud i det blå. Weekenden forinden var vi næsten blevet enige om at vi skulle være sammen, og så siger hun sådan noget?
Jeg tænker hele tiden over hvad der kunne have gået galt. Jeg har taget det lidt stille og roligt med hende, pga af hendes alder og sådan, og tror måske det er det der har fucked os op, men jeg ved intet. Måske har jeg virket for usikker og tilbageholende, men det har kun været fordi jeg så godt kan lide hende. Jeg skrev en lang besked til hende, hvor jeg fortalte hvad jeg synes om hele situationen, og at jeg virkelig holdte af hende, men fik ikke engang et svar. Jeg forstår virkelig ikke hvad der kan være sket.
Jeg forstår ikke hvorfor jeg er så forelsket i hende, jeg burde vel være ligeglad. Jeg har afvist flere andre piger pga hende, og jeg har stadig ingen interesse i andre end hende. Der er bare et eller andet ved hende, og jeg får lyst til at rykke mig selv i håret, fordi jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke bare kan være ligeglad - Det har jeg været så mange gange før. Jeg ved bare ikke hvad mit næste træk er. Et eller andet bliver jeg nødt til at gøre :-/. Nogle råd?
Jeg er en knægt på 18, som er gået hen og blevet latterligt forelsket, i en pige jeg mødte for 2 - 3 måneder siden. Hun er betydeligt yngre end jeg er, men efter at have været sammen med hende nogle gange var det min sidste bekymring i verden. Jeg lod bare mig selv drømme sig helt væk i hende. Jeg har altid klaret mig godt med piger, men har aldrig kunnet finde ud af at have et forhold, og med hende er det faktisk første gang jeg nogensinde har følt at jeg gider at have et forhold.
Jeg havde så noget med hende i 2 måneder måske. Det er måske kun 10 gange vi har været sammen i alt, hvorefter hun siger til mig en dag, at det nok ikke holder. Og jeg fatter simpelthen ikke hvorfor. Jeg var fuldstændig knust. Det kom fuldstændig ud i det blå. Weekenden forinden var vi næsten blevet enige om at vi skulle være sammen, og så siger hun sådan noget?
Jeg tænker hele tiden over hvad der kunne have gået galt. Jeg har taget det lidt stille og roligt med hende, pga af hendes alder og sådan, og tror måske det er det der har fucked os op, men jeg ved intet. Måske har jeg virket for usikker og tilbageholende, men det har kun været fordi jeg så godt kan lide hende. Jeg skrev en lang besked til hende, hvor jeg fortalte hvad jeg synes om hele situationen, og at jeg virkelig holdte af hende, men fik ikke engang et svar. Jeg forstår virkelig ikke hvad der kan være sket.
Jeg forstår ikke hvorfor jeg er så forelsket i hende, jeg burde vel være ligeglad. Jeg har afvist flere andre piger pga hende, og jeg har stadig ingen interesse i andre end hende. Der er bare et eller andet ved hende, og jeg får lyst til at rykke mig selv i håret, fordi jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke bare kan være ligeglad - Det har jeg været så mange gange før. Jeg ved bare ikke hvad mit næste træk er. Et eller andet bliver jeg nødt til at gøre :-/. Nogle råd?