1tilføjet af

langdistanceforhold uden ende?

Hej alle sammen.
Jeg er en pige på 20 som står med nogle svære valg.
I min barndom, har jeg boet flere år i udlandet, men tog som 18-årig tilbage til Danmark for at få en studentereksamen. Et halvt år inde slutning på 3g, møder jeg en vidunderlig fyr, bliver dybt forelsket og vi bliver hurtigt kærester. Da vi begge bliver færdige med gym, får min kæreste en praktikplads i Tyskland og rejser af sted i et år. For at være tættere på ham, dropper jeg alt hvad jeg ejer og har i Danmark, og rejser tilbage til Schweiz hvor min mor bor. Jeg har boet hernede i godt fire måneder nu og synes bestemt ikke at det er nemt at være så langt væk fra den jeg holder allermest af. Vi ses cirka en gang om måneden, da det både er dyrt og tidskrævende at rejse frem og tilbage.
Vi har snakket meget om hvad vi vil næste år, men er begge ikke helt sikre endnu. Min kæreste overvejer nu at blive et år til i Tyskland. Vi har også snakket om at jeg måske skulle flytte til den samme tyske by, men han vil ikke bo sammen med mig. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke eller gøre, for for mig er det eneste jeg virkelig ønsker er at være sammen med ham. Han synes det er for tidligt at flytte sammen, hvilket jeg også godt kan forstå da vi begge kun er 20 år. Han mente dog at jeg kunne finde min egen lejlighed i samme by og vi på den måde kunne ses tiere. Men det vil sige at jeg igen skal lægge alt til side for ham og starte forfra i en by jeg overhovedet ikke kender, hvilket jeg ikke synes er fair. På den anden side kan jeg ikke blive ved med at leve med det langtidsforhold vi har ført indtil nu.
Sommetider tvivler jeg på om han virkelig elsker mig og om han ville gøre det samme for mig hvis jeg stod i hans situation. Jeg ved ikke om jeg skal blive med at bruge så mange kræfter på at få det til at fungere, hvis der alligevel ikke er nogen fremtid? Jeg er fortabt og meget ked af det, for når alt kommer til alt, så elsker jeg ham jo.
Jeg håber virkelig at nogen læser det her og måske har et godt råd eller to, som kan hjælpe mig videre.
Jeg takker på forhånd,
Pepa3001
tilføjet af

Uh den er svær

hvis du ikke taler med ham om det.
Jeg tror du er nødt til at snakke med ham om det, for måske ser han slet ikke på situationen på samme måde som du gør.
Hvis du taler med ham kan i undgå en masse unødvendige misforståelser🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.