Kærestesorger for livet?

Jeg har de underligste kærestesorger, idet de stammer for en kæreste jeg havde for 3,5 år siden.
Jeg var 18 år dengang. Før jeg slog op, havde vi tilbragt 3 år sammen. Tre, for det meste, virkelig gode, lidenskabelige år.
Hun var min første. Første forelskelse. Første soulmate. Første seksuelle oplevelse. Første kærlighed. Første indtryk af en forunderlig verden.
Denne pige var den smukkeste af sin slags. Den silkebløde solbrune hud. De fordybende store, uskyldige øjne. Lokker af guld. Og bare en komplet, og perfekt fuldendt feminin kropsbygning til punkt og prikke. Hun var, og er stadig, det smukkeste menneske jeg endnu har stødt på. Ikke nok med hendes uforglemmelige skønhed, er hendes personlighed den mest forunderlige og komplekse jeg har stødt på. Jeg elskede alle aspekter, alle hjørner af den.
Jeg slog op med hende, på grund af disse ting. Det vidste jeg blot ikke dengang. Jeg var ikke specielt moden, og usikkerheden lurede altid i baghovedet. Hvad ville hun dog med mig? Jeg var bare en lille og usikker dreng. Hun kunne få, hvem end hun ville have.
Det fucker ens hjerne op, at tænke sådan. Det ved jeg nu. Men det resulterede i, at jeg egentlig blev til en nar. Ikke fordi jeg var ligeglad med hende. Fordi min usikkerhed skulle udstedes på en måde. Den nemmeste var hende. Hvor var jeg dog en klovn.
Hun forgudede mig, virkelig. Hun var virkelig skøn. fra top til tå.
Jeg forgudede hende, mindst ligeså meget, hvis ikke meget mere, end hun forgudede mig. JEg havde dog svært ved at vise det, grundet min usikkerhed.
Jeg slog yderligere op, da jeg var en ung dreng, der havde haft den samme kæreste i tre år, og ville ud og udforske mig selv. Og andre piger. Og der var mange piger, der lokkede og tiltalte mine dyriske impulser. Det blev vel også for meget i længden.
Når jeg tænker tilbage, som jeg gør flere gange dagligt efterhånden, ville jeg ønske jeg kunne gøre det om.

Jeg husker alt ved hende. Hendes berøring, hendes fjovede grin, hende smukke kurver, hendes perfekte ansigt, hendes duft. Alt. Selv følelsen af vores kys, kram og elskov.
Jeg drømmer om hende. Gerne en gang eller to ugentligt.
Drømmene er forunderlige. Et mareridt at vågne op fra.
I drømmen er lidenskaben, hendes væsen ved siden af mit virkeligt. Jeg kan lugte hende. Smage hende, røre hende. I drømmene ender det med, at hun altid forlader sin nuværende kæreste, for at tage ud i verden med mig. Men hver gang vi er på vej ud i verden, vågner jeg. Så går det op for en, at hverdagen er tom uden hende.
Jeg savner hende virkelig. Jeg vil ønske hun bliver min kone, barn til mit førstefødte, at vi bliver gamle sammen.
Jeg elsker hende virkelig, og det har jeg altid gjort.
Det mærkelige er bare, at jeg slog op med hende. Jeg havde ingen kærestesorger. De kommer med tiden, og de bliver værre og værre. Jeg savner hende virkelig.
Men jeg må komme videre.
Men hvad fanden skal jeg stille op? Der må være nogen, der har prøvet noget lignende? Hvad skal jeg gøre?

Du skal møde,og tale med hende!hun er jo ikke død vel??? [f]

Du skal møde,og tale med hende!hun er jo ikke død vel??? [f]

Det er nemmere sagt end gjort.
Hun har jo som sagt en ny kæreste, de har været sammen i et par år.
Men vi snakkede sammen,i byen, for en måned eller to siden.
Vi snakkede bare en masse, og hun virkede egentlig til, at stadig finde mig interessant, og kom med komplimenter og sådan.
Men sagen er den, at jeg hun er kærester med en af mine okay bekendte. Og jeg ville aldrig ødelægge et forhold, eller udstille mig selv på den måde. Hun er jo tydeligvis videre, og det har jeg også været, men pludselig er dette scenario opstået og har stået på et årstid, og bare vokset og vokset.
Yderligere bor vi ret langt fra hinanden pt.

Hej du
Jeg forstår godt dine betænkligheder ved at sige noget til hende om det. Men hvis du virkelig mener, at det skal være hende, så bliver du nødt til at kæmpe for hende. Hvordan ved du, at hun ikke inderst inde går og håber på, at få dig tilbage? At hun egentlig ville forlade sin kæreste, hvis hun kunne være sammen med dig? Det ved du jo ikke, hvis du ikke spørger hende, og giver hende muligheden for at være sammen med dig.
Hvis du tænker på hende så meget så synes jeg det er ærgerligt, at du går glip af noget, der måske kunne være fantastisk for jer begge to, bare fordi hendes kæreste er i din vennekreds. Hvad er det værste, der kunne ske ved, at du sagde noget til hende om det??
🙂

Hej,
Hvis du vil spare dig resten af skideballen her; kom over det og find en ny!
Den første vil altid være speciel for dig. Sådan er det...
... men du var umoden, behandlede hende skidt og slog op med hende. Fuldstændig ligegyldigt med at det var din egen usikkerhed - hun fortjener ikke at du behandler hende skidt igen.
Og du har ikke fortjent en chance til!
Nej, du skal heller ikke forsøge at gøre dig fortjent til en chance til. Eller tilbyde hende noget - specielt ikke når du kender hendes kæreste...
... det er mangel af respekt både af vennen og hende at tilbyde hende noget, når hun er i forhold!
Alt i alt...
Lyder det som du stadig er en selvisk fyr, som er villig til at ødelægge det forhold hun nu har. Fordi du føler dig ulykkelig.
Ikke et eneste sted i dit indlæg står der noget om hvad du nu kan tilbyde hende. Kun at du savner hende, du syntes hun er fantastisk, du var en røv og at du nu er ulykkelig og vil prøve igen - DINE BEHOV ikke hendes behov!

Det eneste du kan gøre er, du kan arbejde på at lave et liv - så dit næste indlæg er de 10 super fede ting du har i dit liv, og kan tilbyde en kommende kæreste.
Med venlig hilsen
Ieet

Hej,
Hvis du vil spare dig resten af skideballen her; kom over det og find en ny!
Den første vil altid være speciel for dig. Sådan er det...
... men du var umoden, behandlede hende skidt og slog op med hende. Fuldstændig ligegyldigt med at det var din egen usikkerhed - hun fortjener ikke at du behandler hende skidt igen.

Og du har ikke fortjent en chance til!
Nej, du skal heller ikke forsøge at gøre dig fortjent til en chance til. Eller tilbyde hende noget - specielt ikke når du kender hendes kæreste...
... det er mangel af respekt både af vennen og hende at tilbyde hende noget, når hun er i forhold!
Alt i alt...
Lyder det som du stadig er en selvisk fyr, som er villig til at ødelægge det forhold hun nu har. Fordi du føler dig ulykkelig.
Ikke et eneste sted i dit indlæg står der noget om hvad du nu kan tilbyde hende. Kun at du savner hende, du syntes hun er fantastisk, du var en røv og at du nu er ulykkelig og vil prøve igen - DINE BEHOV ikke hendes behov!

Det eneste du kan gøre er, du kan arbejde på at lave et liv - så dit næste indlæg er de 10 super fede ting du har i dit liv, og kan tilbyde en kommende kæreste.

Med venlig hilsen
Ieet

jeg har jo været kommet over hende. Jeg har været sammen med en del piger siden, og jeg har også haft en kæreste i et år. Så det er nu ikke ligefrem fordi, jeg sidder og er depri et hjørne.
Altså jeg ved ikke hvad du mener, med at jeg stræber efter at ødelægge et forhold, eller når du hentyder, at jeg vil behandle hende skidt igen.
Jeg skrev i mit indlæg, at jeg aldrig ville ødelægge det forhold, hun er i nu. Det er virkelig unfair.
Og at jeg vil behandle vedkommende, hvis det nu var, af lort igen? Hvorfor skulle jeg det? Jeg synes mit indlæg, bærer præg af noget jeg angre. At jeg angre, min egen usikkerhed, bidrog til at være en dårlig kæreste. Jeg synes det udviser selvreflektion, og bærer præg af, at jeg nok er mere moden, og mere kompetent til at vurdere min opførsel. Det viser vel ihvertfald, at jeg selv har indset, at det var mig der fejlen. Hvilket vel er en god ting?
Og hvorfor skulle jeg skrive hvad jeg kunne tilbyde hende? Det rager vel i og for sig, ikke dig og hvert et menneske. Og hvordan skulle jeg vide hvad jeg kunne tilbyde hende? Jeg ved ikke hvad hendes behov er, men det er vel dem man ville stræbe efter at indfri, så godt som muligt?
Gg har jeg nævnt et eneste sted, at jeg vil prøve igen? Nej.
Hvorfor skal jeg arbejde på et nyt liv? Jeg kan godt lide din overfladiskhed. Du antager at mit liv, er sørgeligt, ynkeligt og uindholdsrigt.
Jeg har et pisse fedt liv. Jeg er tyve år, jeg er intelligent, jeg har en evne til at agere og kunne fungere med alle mennesker. Jeg er den mine venner kommer til, efter råd.
Jeg bor i udlandet, har et lækkert job, og har rigtig mange gode bekendtskaber, et bredt netværk, og et par håndfulde virkelig nære venner.

Altså jeg er glad for dit input, men det virker som om, at du måske selv har nogle problemer, med at blive droppet der skulle bearbejdes. Jeg skal ikke udtale mig om det, men dit indlæg bærer tydeligt præg af afsky og meget negative energi, og underlige anklager, og ord du ligger i munden på en. Det er lidt mærkeligt. :)

Du er nød til at fortælle hende hvordan du har det,
tænk nu hvis hun har det på samme måde...

En dag om 30-40 år får I endelig fortalt hinanden jeres følelser og
opdager at jeres liv har været en lang "dårlig erstatning" med
den forkerte partner, er det at komme videre med sit liv, som du skriver?

Mener du virkelig det er at komme videre fordi der kortvarig var noget
I gjorde forkert?

Tænk hvis folk ville lade sådanne erfaringer bruges på den samme person,
istedet for at bruge erfaringen på nye partnere hvor der så bliver
nye udfordringer, tværtimod vil I sandsynligvis få et vidunderligt
liv sammen i fremtiden, hvis I altså begge to har savnet hinanden, er det
ikke værd at finde ud af?

Tænk dig nu rigtig godt om før du lader hende "nøjes" med et halvt liv
sammen med en anden som hun nærmest kun har som erstatning for dig
og tænk hvis du om et halvt år hører at de er gået fra hinanden og hun
har fået endnu en ny erstatning for hendes følelser for dig fordi du
ikke fik fortalt hende om dine vedvarende følelser?

Du skriver jo hun kom med "komplimenter og sådan", så det lyder da til
hendes følelser for dig ligger tæt ved overfladen og hun måske går og
undertrykker dem til daglig.

Jeg vil ønske det bedste for jer begge to. [sun] [l]

Hej,
Det lyder fantastisk at du har det fint. Jeg må have misforstået dit indledende indlæg, med hvor meget du savnede din ex, og hvad du skulle gøre.
Godt at høre at du ikke har tænkt dig at foreslå hende at forsøge med dig igen.
Jeg er ikke enig med dig i, at anger viser at du er mere moden. Personligt ser jeg det som, at du nu savner din ex og derfor fortryder hvad du gjorde dengang.
Skønt at høre at du har et fedt liv🙂
Selvom jeg misforstod dit indlæg til at handle om dine kærestesorger, og hvordan du var skidt. Med kun sorg og fortrydelse som eneste nye "positive" i forbindelse med din ex... jeg må have læst indlæget forkert.
Alt godt fremover.
Med venlig hilsen
Ieet

Hej der 🙂 måske du skulle skrive en mail til hende, så du kan blive afklaret med, om hun er interesseret i dig [???]
Min ex kæreste, som jeg har kendt i 4 år, og været nær ven med i de sidste par år, er faktisk i samme situation som dig. Han valgte at sende en mail til 'ungdomskæresten' som han aldrig har glemt.
Hun skrev tilbage til ham, at hun ikke ønskede, at han kontaktede hende igen 🙁 Ja, det er jo hvad man kan komme ud for, han blev selvfølgelig meget ked af det, men han blev da afklaret, og kan lukke den dør og komme videre. Han har savnet hende, talt om hende og tænkt på hende i snart 20 år 😮
Held og lykke med det hele ... kærligheden er en forunderlig ting [l]

😉

Jeg tror, du som det første skal gøre dig klart, at den pige ikke er perfekt. Du har skabt et drømmebillede, men er er andre piger derude. Jeg tror ikke, du kommer til at lide af kærestesorger hele livet. Tag dine drømme om hende som udtryk for, at du er ved at være klar til et forhold igen.
Og du skal tilgive dig selv. Du gjorde, hvad du kunne på det tidspunkt. Derfor har du intet at fortryde. Du fulgte dine følelser, og andet kan man ikke gøre. De store beslutninger i livet skal du tage, fordi det ikke kan være anderledes. [sun]

teknisk kan man spole filmen tilbage og instruktøren kan vælge en anden slutning. det kan du ikke. du valgte forkert..ser det ud til fra din side.
Men når jeg hører dig beskrive hendes glæde ved dig, så er det måske der hunden ligger begravet. Jeg havde også i en ung alder en gudeskøn kæreste,som jeg flyttede sammen med, og allgevel fiskede jeg efter en anden, en kort overgang. Hende jeg fiskede efter var lige gået fra sin fyr, gik så tilbage, og så var det bal forbi. Jeg beholdt kæresten, men kun nogle år så kom andet i vejen.
Dermed vær eogså sagt for dig, at hun er ikke den eneste ene. Men dummet dig det har du.
Men lad være at gå baglæns...det er kun i film..i virkelighedens verden virker det ikke.
Lykke til

For det første, så synes jeg du kunne overveje om du ville have mod til at sende et brev til hende (et rigtigt fysisk brev som man sender med Post Danmark), hvori du beskriver hvad du har beskrevet for os. Så for du samtidig sagt undskyld og du får fortalt hvordan du stadig føler for hende.
Hvem ved, måske denne handling kan lægge frøet til at I kan være sammen en dag i fremtiden, men forvent dog ikke at hun dropper alt og kommer løbende, men forspild heller ikke muligheden for at sige undskyld og fortælle at du stadig elsker hende. Bare husk at det skal være på en romantisk måde og ikke en creepy stalker måde😉Og ja, den første kærlighed gør mest ondt.