1tilføjet af

Kun råd til halvdelen af nye supersygehuse

Kampen mellem regionerne om de sidste af regeringens milliarder til nye akutsygehuse kommer sandsynligvis til at betyde, at regionerne må skære halvdelen af planerne væk. Det skriver Dagens Medicin.
Regeringens ekspertpanel for sygehusinvesteringer med Erik Juhl i spidsen mangler at fordele 15 milliarder kroner ud af 40 milliarder kroner. Udvalget har nu modtaget alle fem regioners ansøgninger til sidste del af puljen.
Ifølge en opgørelse fra Dagens Medicins vil regionernes byggeplaner med blandt andet nye supersygehuse i Gødstrup ved Herning, i Køge, i Hillerød og ved Bispebjerg Hospital i København koste det dobbelte af de 15 milliarder kroner - 29,5 milliarder kroner.
Har bedt om abitiøse projekter: Ifølge regionernes formand, Bent Hansen (S), måtte det forventes, at regionerne har søgt om så mange penge.
Baggrunden er, at regeringen og ekspertpanelet har bedt Region Sjælland og Region Hovedstaden om at ændre deres oprindelige sygehusplaner. Derfor planlægger de nu nye supersygehuse i Køge og Hillerød.
- De har bedt om ambitiøse projekter, og det har de fået. Derfor bliver regeringen også nødt til at være mere pragmatisk end at holde stædigt fast på de 40 milliarder kroner. Der er udpeget 18 akuthospitaler i landet. Jeg håber, at regeringen erkender, at her skal der investeres, siger Bent Hansen til bladet.
Skal selv finde 15 milliarder: Af den samlede pulje på 40 milliarder kroner til nyt sygehusbyggeri skal regionerne selv finansiere de 15 milliarder kroner.
Det svarer til godt en tredjedel af beløbet, som regionerne skal skrabe sammen gennem salg af gamle sygehusmatrikler og besparelser ved sammenlægninger.
tilføjet af

29,5 milliarder kroner

Den pris holder ikke, når byggeriet går i gang kommer der ekstraudgifter og prisforhøjelser som politikerne betaler uden at blinke, det har vi set HVER gang med de offentlige projekter.
HELT modsat af hvis det var et privat firma der fik ulogiske prisforhøjelser på nakken, her ville der omgående rulle hoveder.
Byggeriet bliver så færdigt, og 2 år efter får rigsrevisonen "øje" på pengeforbruget, går det igennem og uddeler nogle næser, bare ærgeligt siger man så og overlader regningen til skattyderne.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.