kommuner afslår hjælp til familier syge børn

vores kommune har gennem de sidste par år afslået hjælp til os og andre familier med syge børn. loven er ellers klar i dens intension, men alligevel er det lykkedes dem at finde et smuthul, der kan spare dem for at udbetale hjælpen. lad mig forklare:
en kommune er forpligtet til at yde forældre til alvorligt syge børn støtte i form af Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter familien har, som de ikke ville have haft, hvis barnet havde været rask.
når du får et afslag kan du klage over det til det sociale nævn. klagen skal imidlertid sendes til kommunen der så med egne udførlige argumenter sender den videre til det sociale nævn. der står i loven at hvis du ikke formår at skrive din klage selv skal kommunen hjælpe dig med at skrive den.
dette vil reelt sige at, hvis du ikke selv har fuldstændig tjeck på loven og formår at skrive en udførlig klage, står du allerede her dårligt da kommunen jo selvsagt ikke vil skade deres egen sagved klageinstansen.
Det sociale nævn kan kun lave en afgørelse på det foreliggende grundlag. så hvis din klage ikke er udførlig har de kun kommunens ord for hvad sagen indeholder.
skulle du alligevel få medhold af det sociale nævn bliver sagen sendt tilbage til kommunen til fornyet afgørelse. her skulle kommunen så udbetale hjælpen og alt ville være godt,,,men nej nej det stopper ikke her.
kommunen kan gøre flere ting nu.
De kan sende dig en ny afgørelse, der kun er marginalt ændret, så du får lidt af det du har ret til og brug for. hvorefter hele klageprocessen starter forfra.

de kan også sende dig et forslag til en ny afgørelse. denne kan du ikke klage over til det sociale nævn, da det ikke er en endelig afgørelse og du skal svare dem inden for 4 uger ellers har du accepteret forslaget. de kan i princippet gøre dette lige så mange gange de vil. du har dog ret til at afkræve kommunen svar på hvornår en afgørelse vil kunne forventes. men her kan kommunen henvise til at de samler fakta om sagen for at få et korrekt billede af den. og derigennem har de alligevel lov at trække afgørelsen ud. når afgørelsen så tilsidst kommer, ja så skal du klage til det sociale nævn igen.
kommunen kan også sende dig en afgørelse helt identisk med den der blev underkendt af det sociale nævn. og så. ja du gættede rigtigt..så skal du klage igen.
her skulle man tro at der i loven var en mekanisme der gav det sociale nævn mulighed for at tvinge kommunen til at følge deres afgørelse. men nej. det sociale nævn har ikke kompetance til at gennemtvinge noget.
nu kommer så tidspunktet hvor det ikke så meget er den enkelte sag du er utilfrds med, men mere kommunens behandling af sagen. og det har man ret til at klage over....til borgmesteren og dermed kommunen. dette kan du ikke klage over til det sociale nævn. og du vil i de fleste tilfælde ikke komme nogen vejne med sådan en klage, da kommunens praksis omkring disse afgørelser kommer oppefra.
her står vi så efter 3 års kamp, med en stak papirer 20 cm. høj. over 600 timer brugt på at skrive klager. 13 afgjorte klagesager fra det sociale nævn, hvor vi har fået medhold i de fleste.
men 200.000 kr. i underskud som vi forløbigt selv har lagt ud. vores opsparing er væk og vores barn er stadig sygt.
vi er normalt gode skatteydere, og har lagt en stor portion penge til vores kommune gennem tiden, i forvisning om at de ville være et sikkerhedsnet hvis vi kom i den siyuation vi er i nu.
mand, blev vi klogere.
var det det velfærdssamfund du troede du boede i?

hej hej.
Ja jeg forstår godt din frustration. Har selv et kronisk sygt barn så vi har også været der. vi har dog fået en masse hjælp af den forening som ofte er knyttet til en eller anden sygdom. Fx gigtforeningen, sclerose osv.
Jeg sidder selv i bestyrelsen i dansk handicap forbund i en lokal afdeling. Vi hjælper også her med sagsbehandlingen, er bisiddere osv så det er også et forslag. Ved godt at I har gjort et kæmpe stykke arbejde selv, men prøv at trække på nogle af de der sidder frivilligt og gerne vil hjælpe. Om ikke andet så for at få luft, høre om det er en generel holdning i kommunen osv.
Selv har jeg ift vores plejebørn haft stor glæde af, at skrive til de forskellige politiske ordførere i folketinget. Lyder lidt højt plan, men kun ved at få fat i de der har lavet loven, kan vi få den gjort mere nøjagtig og konkret. Tænker her på alle de gange der i lovgivningen står "kan" istedet for "skal" betale.. Skal lige hilse at sige, at hvis vi ingen rettigheder har ift vores egne biologiske børn, ja så skulle du prøve at kæmpe for et plejebarn. Her står der i hver afgørelse mellem linier "tag det som vi skriver her, eller aflever barnet til den første..."
Sidste råd som jeg vil give dig er altså at skrive til ombudsmanden. Det hjælper faktisk af og til. Hvis han får flere klager over samme punkt, ja så er han på et eller andet punkt forpligtiget til at tage sig af det. Og gør det også har jeg erfaring med.
Jeg håber det har kunne give dig lidt luft eller gode ideer. Ellers skriv herinde igen, og jeg skal forsøge at uddybe hvis du tror at det kan hjælpe. (tør ikke udlevere min mail eller tlf nr her)

men at ruske op i hjerteforeningens børneklub, der er vores interesseorganisation viste sig at være formålsløst. de er ikke interesserede i at blande sig i forhold som dette. det til trods for at mange af deres medlemmer lider under det. vi har prøvet at komme igennem alle steder. er ved at skrive til ombudsmanden, men det sjove er at det nok teknisk set bliver afvist. reglerne siger nemlig at for at du har ret til at klage til ombudsmanden skal alle andre klagemuligheder være udtømt. vi får gerne medhold ved det sociale nævn og vil derfor ikke klage til ankestyrelsen over deres afgørelser. det er kommunen der ikke følger det sociale nævns afgørelser. altså teknisk set kan man så ikke klage til ombudsmanden.
vi har ikke mere brug for luft eller mere rådgivning i hvad der står i reglerne. vi kan både serviceloven og den dertilhørende vejledning på rygraden. vi mangler nogen der vil være med til at råbe op så vi kan blive hørt. og noget kan blive gjort ved det.

så få indlæg der kom her. ja folk er nok ligeglade med ting indtil de selv står i suppedasen.

Jeg er journaliststuderende, og jeg vil meget gerne se nærmere på problemet og muligvis skrive om det. Så hvis jeg må kontakte især dig, der har skrevet indlægget, dem, der har svaret og andre, der oplever det samme, må I meget, meget gerne sende mig en mail med kontaktoplysninger til emilie_c4@hotmail.com.
Venlig hilsen
Emilie Conradsen.