Knækprosa

mest fordi forståelsen knækker ved de første forsøg :-)
Du bliver nødt til at tænke over det:
Livet har en mening, og en enestående mening;
det går fremad, uden at nogen skubber på,
ingen træk kan gentages,
og som regel kan de ikke korrigeres.
Derfor må man tænke over, hvad man vil
og lægge mærke til, hvad man gør.

Hvad går etik ud på ?
Vi er ikke frie til at vælge,
hvad der sker med os.
Men vi er frie til at vælge,
hvordan vi vil reagere over for det, der sker os.
- alt sammen klippet fra "Tanker fra en kannibal" af Fernando Savater.

"Hør engang, min søn" sagde djævelen
og lagde sin hånd på mit hoved.
Edgar Allan Poe, "Stilhed"

Farvel, kære læser; prøv ikke at bruge dit liv på
at hade og være bange.
Stendahl, "Lucien Leuwen".

Jeg har ikke helt forstået begrebet 'knækprosa'. Prøvet at google mig på det, uden synderlig succes.
Dette er nok mere prosa, der er knækket i mundrette stykker, men dit indlæg fik mig til at mindes to kendte dramatikere som kalder vor oplevelsesevne og og vor samvittighed frem i lyset.
Først Nordahl Grieg med "Nedelaget":
(Varlin i 2. akt)
Åh om jeg kunne få alle mennesker til at skønne hvad fred er...
den er altid truet; hver dag må du gøre den ukrænkelig
ved strid for mere menneskeværd.
Har du haft en død dag, da har du forrådt alt det du elsker.
Da er du krigen!
Freden, Beslay, må være det mest hvileløse i verden.

Kjeld Abell skriver i sit skuespil "Dage på en sky":
"Hustruen: I stillede ingen betingelser, da ordren indløb.
Han (videnskabsmanden): Hvilke... betingelser skulle vi stille?
Hustruen: At det var Jeres ejendom - våbnet.
At i kun havde lånt det ud een gang. For at sætte punktum.
Var det først sat, besad I ene af alle retten til igen at lade jeres viden opløse sig i tåger, indtil mennesket er modent til denne gave, der åbner muligheden for den lyse
evighed..."
Et skuespil, der vist var mangeartede fortolkninger af, som så mange af hans stykker iøvrigt.
Nu tankerne er på langfart:
Er det så ikke klar atomtidstale, da Døden i 1400 siger til plovmanden:
"Jorden og alt hvad derpå er står i forfængelighedens tegn. Og just i denne tid er verden mere omskiftelig end nogensinde før.
En kval af flammer bragte jeg menneskenes børn..."
(Der Ackermann aus Böhmen)
Johannes von Tepl