Kirurgisk abort eller Medicinsk abort

Hej
Jeg står i den uheldige situation at jeg er blevet gravid, selvom der blevet brugt beskyttelse
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i snart 5 år og bor sammen og går begge på UNI.
Vi er begge enige om at et barn ikke er det rette for os lige nu, selv om vi begge har haft meget svært ved dette valg.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen som har fået fortaget en af de to abort typer, og har lyst til at dele deres erfaring omkring det.
Alle useriøse kommentar bliver meldt til sol.dk
På forhånd mange tak.

an på hvor langt du er henne`?
ingen af de 2 ting er gode, men medicin er vist kun når du er under 6 uger.
men begge er rimlig smertefri, det er mere dine tanker det rammer.

Men kæreste fik medicinsk abort. Hun var 13 ger henne..

Forskellen på medicinsk og kirurgisk er at ved den medicinske abort kvitterer du fosteret derhjemme (nogen steder på sygehuset), ved den kirurgiske abort bliver det fjernet operativt, de fleste steder i dagkirurgi, hvor du kommer hjem samme dag. Ved den kirurgiske tager du til lægen en uge efter til kontrol. Den medicinske kan være forbundet med smerter.
Håber at det kunne hjælpe lidt.. Ellers søg på nettet,der står meget omkring begge dele.. Held og lykke..

at få et barn under uddannelse. Og da I har kendt hinanden i 5 år - lader det til at det evt. kan blive Jer to resten af livet. Mon ikke det bliver svært at leve med, hvis I skal leve resten af livet sammen og der engang kommer planlagte børn.
Men tilbage til dit spørgsmål, så har medicinsk abort fået en del kritik både af medier og fagpersoner. Og vil være at foretrække hvis man ønsker at lide for sine fejltagelser. Blidest for din psyke vil nok være en kirurgisk abort.
Med venlig hilsen
èn som fik barn under uddannelse

Hejsa
Har du været ved lægen? og fået af vide hvor langt du er henne?
normalt tager man den mediciske mellem de første 8 uger. Men derefter er der kun kirugisk tilbage. Husk at være sikker på hvor langt du er henne.
Har selv prøvet det to gange med to forskellige kærester. Og var med begge gange. Og eller kontakt.. www.lysthus.dk
Rasmus

Medicinsk abort


Af Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler

Hvad er medicinsk abort?
Ved den medicinske abort forstår man et medikamentelt indgreb, hvorved en uønsket graviditet afbrydes. Den medicinske abort kan udføres tidligt i graviditeten og op til 9. uge.

Ved medicinsk abort vil det bløde, hvor meget ved jeg ikke i forhold til provekeret abort. Har du et sundt underliv, tænker jeg ikke, at der er noget i vejn for medicinsk abort, men har du haft mange problemer med dit underliv i kraft af blødning, så vil jeg ikke anbefale dig medicinsk abort - det fik jeg at vide hos en læge for 7 år siden. Går ud fra, at det er denne samme medicinske abort, de bruger i dag, som for 7 år siden!

man er så langt henne. Abortgrænsen er desuden 12 uge, så det vist ikke helt sandt.
vh anonym

på sygehuset, da hun fik en abort. Det var ikke sjovt og hun måtte ikke være alene det første døgn efter indgrebet, fordi hvis der sker en styrtblødning eller lign, skal der jo være en til at ringe efter falk.
Du er godt klar over at det kan have sin pris psykisk og at det ikke er risikofrit.
vh. anonym

i samme situation som jer.
Jeg/vi valgte en kirugisk. Det var udfra at hvis den medicinske ikke "virker" ordentligt så skal man alligevel have lavet en udskrabning og dermed på sygehuset. Derfor valgte jeg den løsning.
Lægen jeg talte med dengang sagde noget jeg aldrig har glemt igen - som måske kan være en hjælp om 2 år eller 10 år. Han sagde at man altid skulle huske på at man fik foretaget indgrebet udfra den situation man var i dengang. Det havde ganske ret i.
Håber du kan bruge det til noget - og husk endelig at involverer kæresten i det - tit tør de ikke rigtig spørge men vil i virkeligheden gerne være der - det jo trods alt en fælles beslutning.
Håber det kan hjælpe

fik jeg at vide af en læge på gynækologisk ambulatorium for 5-6 år siden. Har det virkeligt ændret sig så meget?
Hej, hej ...

er virkelig ikke noget I kan være bekendt. Når I oven i købet lever i så stabilt et forhold, må I altså tage ansvar for det barn i har lavet.
Man kan sagtens gennemføre en uddannelse med et barn. Hvorfor tror du det skulle være lettere at få et barn midt i din karriere bagefter?
Valget er selvfølgelig ikke mit, men jeres. Jeg synes bare det er for let at dræbe bæbs, når det ikke er nødvendigt.

Jeg har desværre stået i samme uheldige situation som du gør nu.
Jeg fik foretaget en kirugisk abort da min læge sagde til mig at det var det mest sikre. Jeg fik den foretaget for ca 2 år siden så tror stadig det gælder idag.
Det gør ikke ondt at få foretaget en sådanne abort. Du kan have lidt ondt i maven en dag eller to efter og det er ikke værre end at det kan slås hen med et par panodiler.
Det der er vigtigst og som du skal huske at tænke på er at snakke om det bag efter. For snakker du ikke om det kan det gå hen og blive psykisk. Min kæreste var en stor hjælp for mig og han ville gerne være med under hele processen og vi er stadig sammen den dag i dag. Husk at involvere din kæreste i det og spørg ham om han ikke gerne vil med på sygehuset for tit tør de ikke selv at spørge om de må tage med.
Der ud over vil jeg bare sige at føler dig og din kæreste jer ikke parat til at få et barn nu er det meget bedre at vente.

Du har da tydeligvis ingen ide om hvad der sker i det virkelige liv.. min kæreste og jeg er begge i gang med en lang uddannelse på op til 8 år.
Jeg vil ikke sætte et barn ind i en verden med to forældre på SU hvor barnet ikke engang ville ku få sit eget værelse, de første mange år og hvor alle penge skal vendes og drejes for det kan slå til.. jeg er ikke interesseret i at tage studie lån eller andet da det bestemt ikke gør tingene nemmere.
Synes ikke du kan tillade dig og skrive det du gør, der er jo ingen tvivl om jeg ville have det barn hvis tingene så anderledes ud, men det jeg kan give et barn nu er bare ikke godt nok.
Til jer andre mange tak for alle de søde ord, det varmer og hjælper meget.

jeg har da tydeligvis forstået mere af hvad der sker i denne verden end som du beskriver mig.
For det første kan I få boligsikring til en større lejlighed, så barnet kan få eget værelse uden det koster jer ekstra når I er på SU.
For det andet får I jo en børnecheck hver 3. måned ligesom alle andre forældre og den kan dække en stor del af barnets udgifter.
For det 3. skal i ikke betale for institutionsplads, fordi folk på SU får friplads til deres børn.
For det 4. er småbørn altså ligeglade med om de får brugt eller nyt tøj, brugt eller ny barnevogn osv. Man kan finde tingene meget billigt, hvis man vil.
At bruge økonomi som undskyldning har altså intet med barnets bedste at gøre, da barnet bare har brug for jeres kærlighed og først når det bliver større, har det brug for at I tjener penge, så det kan få modetøj, mobiltelefon osv.
Jeg prøver ikke bare at "skælde ud" men jeg er realist og taler af erfaring!

Hvorfor i alverden forsøger du at gøre hende ked af det?
Har du det bedre selv, så? Hvis bare nogen kan være kede af noget du har sagt, så går det bedre hos dig selv. Egosistiske nar!

Hvorfor i alverden forsøger du at gøre hende ked af det?
Har du det bedre selv, så? Hvis bare nogen kan være kede af noget du har sagt, så går det bedre hos dig selv. Egoistiske nar!
Bare fordi du selv fortryder at du ikke fik en abort, behøver vi andre ikke gøre som dig.

Hvad med at anbringe dit barn på et børnehjem, eller i en plejefamilie? Du er tydligvis så ked at være ramt af forældrerollen, at alle andre også absolut skal have børn, selvom de ikke ønsker det.
Du aner ikke hvad du taler om, så luk venligst munden, og svar kun på det der bliver spurgt om.

Om det skal være den ene eller den anden metode, er noget du må beslutte sammen med din læge.
Jeg forstår så udmærket din beslutning, og hvis jeg kendte dig, ville jeg støtte dig hele vejen igennem. En abort er aldrig en nem beslutning, men hellere en abort, end et uønsket barn.
En abort er faktisk ikke så slem. Der følger nogle fysiske smerter med, men det er ikke værre end en voldsom menstraution, og det går hurtigt over.
Alt det pladder om psyken skal du slet ikke lytte til. Hvis du inderst inde har det bedst med en abort, så er det den rigtige beslutning for dig, og det vil derfor ikke påvirke dig synderligt. Vi bliver jo sjældent påvirket negativt af de beslutninger vi er i ro med at have truffet.
Lyt til dig selv, og kun til dig selv, for det er kun og udelukkende dig selv der kan træffe den beslutning. Lad dig ikke påvirke af moralske opstød for de der har gjort det til deres religion, at nedgøre kvinder der vælger en abort. Du gjorde oven i købet hvad du kunne for at undgå en graviditet, så du ønsker dig tydligvis ikke et barn nu.
Jeg har selv gennemgået en kirurgisk abort, og det enste jeg tænker nu er, at sikke et held at jeg ikke sidder her som enlig mor til et barn jeg i virkeligheden ikke ønskede mig. Ingen sorg, ingen panik, ingen fortrydelse. Det var den bedste beslutning for mig, for barnet, og også for barnets far.
Held med fremtiden til dig og din kæreste.

Men du er da temmelig indskrænket!
Hun vil jo ikke have det barn! Hun prøvede oven i købet at undgå denne situation. HUN mener IKKE at hun har noget at tilbyde et barn på nuværende tidspunkt.
Fordi DU vælger at få barn på det offentliges regning, behøver vi andre jo ikke gøre det sammen, vel?!

vi har da alle en interesse i at der bliver født børn til at føre samfundet videre og til at betale vores folkepension osv. Jeg betaler gerne over 15.000 i skat hver måned til bl.a. børn

Men ikke uønskede børn. Kan du selv regne ud hvilke "nytteige" samfundsborgere de vil udvikle sig til?

det var ikke i danmark og lovligt